Mødedato: 22.11.2012, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Medlemsforslag om markering af World AIDS Day efter henvendelse fra (RED)

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal behandle medlemsforslaget.

Indstilling og beslutning

Pia Allerslev (V) har anmodet om, at følgende medlemsforslag optages på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 22. november 2012:

at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 25.000 kr. til belysning af facaden af Rådhuset med rødt lys til markeringen af World AIDS Day den 1. december 2012.  Kassemæssig dækning anvises på Kultur- og Fritidsudvalgets konto 3.35.64.1 

Problemstilling

Motivation
Organisationen (RED), der rejser penge til kampen mod AIDS i Afrika har henvendt sig til Københavns Kommune med henblik på at belyse Rådhuset med rødt lys den 1. december. Den af  organisationen RED's årlige begivenheder er, at farve monumentale bygninger fra hele verden røde på World AIDS Day med rødt lys.I år deltager Taffel Bjerget i Cape Town, The London Eye, Sydney Opera House, Empire State Building m.fl. Det foreslåes, at bevilge 25.000 kr. belysning af Rådhuset den 1. december.

Henvendelsen fra RED vedlægges (bilag 2). Derudover har Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejdet et notat, der bl.a. indeholder et tilbud på 25.000 kr. for belysning af Rådhuset med rødt lys (bilag 1).

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 22. november 2012:

Der blev begæret afstemning om medlemsforslaget.

Et mindretal (Pia Allerslev, Leslie Arentoft, Birthe Skaarup og Susanne Møller) stemte for medlemsforslaget.
Et flertal (Neil Stenbæk Bloem, Peter Thiele, Muhammad Aslam, Taner Yilmaz, Simon Strange og Jens Kjær Christensen) stemte imod.

Medlemsforslaget blev dermed forkastet.

Neil Stenbæk Bloem, Peter Thiele, Muhammad Aslam, Taner Yilmaz, Simon Strange og Jens Kjær Christensen ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Partierne synes forslaget er sympatisk, men kan ikke støtte det, idet AIDS ikke falder inden for udvalgets ressort."
Til top