Mødedato: 22.11.2012, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87
B-SAG: Ny driftsaftale for StreetMekka
Se alle bilag
Carsten Haurum
/Mads Kamp Hansen
Indstillingen blev godkendt.
Til top
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til fornyelse af aftalen med GAM3 om drift af StreetMekka.
Indstilling og beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter en fireårig forlængelse af aftalen med GAM3 om drift af StreetMekka. Aftalen forlænges på uændrede vilkår, når den gældende kontrakt udløber i 2013.
Problemstilling
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 5. november 2009 at godkende en aftale mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og GAM3 om, at GAM3 skulle varetage driften af StreetMekka for en fireårig periode. Herfor modtager GAM3 årligt et driftstilskud på 2,1 mio. kr. (2012).
Den gældende kontrakt udløber den 31. december 2013. Det er aftalt, at aftalen skal genforhandles i efteråret 2012 af hensyn til, at GAM3 skal kunne indstille sig på, om kontrakten forlænges eller ej.
Det fremgår af indstillingen om kulturelt udbud, der blev behandlet af Kultur- og Fritidsudvalget den 11. oktober 2012, at eksisterende kontrakter skal forelægges for udvalget, inden de forlænges. Samtidig skal forvaltningen give en vurdering af, om aftalen bør forlænges, eller om andre skal have mulighed for at byde ind på opgaven. StreetMekka blev nævnt i denne forbindelse.

Løsning
StreetMekka har været drevet af GAM3 siden 1. januar 2010. GAM3 har modtaget et årligt tilskud på 2 mio. kr. fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, men har derudover selv haft ansvaret for økonomien, som primært tilvejebringes via fonde, kontingenter og anden lokal medfinansiering. StreetMekkas budget i 2011 var på ca. 3,9 mio. kr. GAM3 ønsker at videreføre driften.
GAM3 blev i sin tid valgt til at stå for driften ud fra et ønske om, at den nye facilitet blev forankret i streetkulturen via GAM3, hvis mål og vision er at gøre streetaktiviteter og streetkultur tilgængelig for alle, gerne med en integrationsmæssig vinkel. Hovedvilkåret i kontrakten var, at StreetMekka skulle have til formål at tilbyde faciliteter og understøtte inititativer, der skal gøre det nemmere og sjovere for unge i København at dyrke den fysisk aktive streetkultur.
GAM3 har i overensstemmelse med kontrakten holdt forvaltningen orienteret om driften af StreetMekka, herunder årsrapporter. Af nøgletal fra 2011 kan nævnes:

- StreetMekka havde 4.681 registrerede medlemmer
- Besøgstallet var 33.586
- Der blev afholdt 1.894 gadeidrætstræninger
- Der var åbent 355 dage
- 47 % af medlemmerne har anden etnisk baggrund end dansk
- Der er rekrutteret 70 aktive frivillige, der assisterer ved træninger og projekter
Ambitionerne for StreetMekka er opfyldt ved GAM3's drift og ledelse. Resultaterne er tilfredsstillende, og GAM3 inddrager både lokale aktører og brugere i driften. På den baggrund er det inden for formålet og fuldt betryggende at lade GAM3 videreføre driften. Derfor indstilles det, at kontrakten forlænges for en fireårig periode på uændrede vilkår, jf. bilag 1 (gældende kontrakt).
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Driftsaftalen indgås med GAM3.
Carsten Haurum
/Mads Kamp Hansen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 22. november 2012:
Indstillingen blev godkendt.