Udsættelse af oprensning af blyforurening ved Københavns Skyttecenter
Udsættelse af oprensning af blyforurening ved Københavns Skyttecenter
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 22. november 2007
Afbud:
·
Frank Hedegaard
·
Taner Yilmaz
·
Katrina Feilberg
Pia
Allerslev mødte kl. 16.20 under behandlingen af dagsordenens punkt 3.
11. Udsættelse af oprensning af blyforurening ved Københavns Skyttecenter (KFU 505/2007)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen anbefaler i denne
indstilling, at Kultur- og Fritidsudvalget anmoder Teknik- og Miljøudvalget om
at revurdere sagen om oprensning af blyforureningen ved Københavns Skyttecenter,
således at kravet om oprensning udsættes.
INDSTILLING OG Beslutn
ing
Kultur- og Fritidsforvaltningen
indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, 1. at Kultur- og Fritidsudvalget anmoder Teknik- og Miljøudvalget om at revurdere sagen om oprensning af blyforureningen ved Københavns Skyttecenter, således at kravet om oprensningen udsættes. Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 22. november 2007: Indstillingen blev godkendt. |
Problemstilling
Anvendelsen af blyhagl på Københavns Skyttecenter, Selinevej
5, har medført, at et areal på ca. 80.000 kvm er forurenet med bly.
Miljøkontrollen behandlede sagen i 2002 i et tillæg til miljøgodkendelse af
Københavns Skyttecenter. Her blev det vurderet, at risikoen ved at lade den
blyforurenede jord ligge var minimal.
Den 11. november 2002 godkendte Miljø- og Forsyningsudvalget
det føromtalte tillæg til miljøgodkendelse af Københavns Skyttecenter med den
tilføjelse, at der senest skal ske en oprydning af blyforurening i
nedfaldsområdet den 31. december 2007 (MFU 229/2002).
Den 26. april 2007 anmodede Københavns Ejendomme Teknik- og Miljøforvaltningen om en midlertidig fritagelse for oprensning af blyforureningen ved Københavns Skyttecenter med henvisning til manglende budgetmidler. Det blev i 2002 estimeret, at en oprydning ville koste 13,5 mio. kr. Teknik- og Miljøforvaltningen svarede den 14. maj 2007, at man ikke kunne imødekomme anmodningen med henvisning til Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning den 11. november 2002 om oprensning. Siden har Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen drøftet, hvordan sagen kan løses
Løsning
Kultur- og Fritidsforvaltningen anbefaler, at Kultur- og Fritidsudvalget anmoder Teknik- og Miljøudvalget om at revurdere sagen om oprensning af arealet ved Københavns Skyttecenter, så kravet om oprensning udsættes indtil skyttecenteret nedlægges eller flytter til anden lokalitet. Hvis der mod forventning sker en stigning i forureningskoncentrationerne i det overvågede drænvand tages spørgsmålet om oprensning op igen. Beslutningen vil blive effektueret ved en ændring af vilkåret i Skyttecentrets miljøgodkendelse. Teknik- og Miljøudvalget vil behandle Kultur- og Fritidsudvalgets anmodning om at revurdere sagen og udsætte en oprensning.
Baggrunden for Kultur- og Fritidsforvaltningens anbefaling er,
at Teknik- og Miljøforvaltningen fortsat vurderer, at risikoen ved at lade blyforureningen
ligge er minimal, så længe området anvendes til skyttecenter. Skyttecenteret
ligger i et område, hvor det primære grundvand er velbeskyttet og udsivningen
til de omkringliggende overfladevandområder er minimal. Drænvand fra områder er
årligt blevet overvåget siden 2002 og overvågningen vil fortsætte fremover. Der
er ikke konstateret stoffer i drænvandet i koncentrationer, som kan udgøre en
risiko.
Endvidere må en oprensning i forbindelse med et evt.
fremtidigt anlægsprojekt forventes at være billigere end en isoleret oprensning
på nuværende tidspunkt. I forbindelse med et anlægsprojekt vil man således
under alle omstændigheder skulle grave i jorden. Maskinerne vil derfor være til
stede på området. Hvis man vælger at fjerne den blyforurenede jord nu, må man
påregne at skulle bruge penge til yderligere en oprensning i forbindelse med et
anlægsprojekt. Den eksisterende miljøgodkendelse tillader ganske vist ikke
blyhagl længere, og de lerduer der anvendes i dag er langt mere miljøvenlige
end de tidligere. Trods dette må det dog forventes, at der skal ske en oprydning/fjernelse
af stålhagl og lerduer fra området i forbindelse med en eventuel ændring af
områdets anvendelse. Der må forventes en besparelse ved at samle de to
oprydninger af henholdsvis de gamle blyhagl og lerduer og af de stålhagl og
lerduer, der fortsat anvendes på flugtskydningsanlægget.
Der er ikke pt. planer om at ændre anvendelsen. Området er således i Kommuneplan 2005 fortsat udlagt til fritidsformål.
Der er ikke siden 2002 kommet nye oprensningsmetoder til
behandling af den blyforurenede jord. Oprensningen vil derfor forsat bestå i en
opgravning af jorden og bortskaffelse til deponering på en plads enten i
Danmark eller alternativt i Norge. Ved en sådan oprydning vil der være miljøbelastninger
fra energiforbrug til opgravning og transport, mens miljøfordelene ved at
flytte forureningen fra et sted til et andet er minimale.
Endelig råder
Økonomi
Indstillingen har ingen bevillings- og budgetmæssige konsekvenser.
Videre proces
Hvis Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget
godkender indstillingerne, vil oprensningen efter blyforureningen blive udskudt.
Bilag
1. Miljøvurdering.
/