Stadionredegørelse
Stadionredegørelse
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 22. november 2007
Fraværende
Sager til beslutning
6. Stadionredegørelse(KFU 516/2007)
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling
til, om stadionredegørelsen skal i høring hos de berørte fodboldklubber og
-organisationer.
Indstilling og Beslutning
Kultur-
og Fritidsforvaltningen indstiller,
1. at Kultur-
og Fritidsudvalget sender stadionredegørelsen i høring hos DBU (Dansk Boldspil
Union), KBU (Københavns Boldspil Union) og fodboldklubberne: Boldklubben af
1893, Boldklubben 1908, Boldklubben Frem, Boldklubben Fremad Amager,
Boldklubben Skjold, Brønshøj Boldklub og Vanløse Idrætsforening
2. at høringsfristen bliver 8 uger,
hvorefter redegørelsen med høringssvar forelægges Kultur- og Fritidsudvalget
til endelig behandling.
Problemstilling
På
·
Banestørrelsen skal
imødekomme DBU´s krav til 1. division og 2. division
·
Stadionernes øvrige
faciliteter skal renoveres, men ikke opgraderes
·
Stadions renoveres
efter følgende prioritering:
1.
Østerbro
2.
Valby
3.
Sundby, Tingbjerg og
Vanløse
·
Alternative
anvendelsesmuligheder og finansieringsformer på anlæggene undersøges.
·
Mulighederne for et
samlet superligastadion beskrives.
Redegørelsen
beskriver desuden nuværende stadionforhold samt mulige moderniseringer på de
fem københavnske stadions.
Løsning
Anbefalinger
I
stadionredegørelsen anbefales det, at alle fem københavnske stadions
fremtidssikres ved at udføre renoveringer i henhold til "Investeringsplanens"
estimerede renoveringsbehov fra 2005 (BR 422/05).
Foruden
renovering anbefales det, at alle stadions opfylder DBU's banestørrelseskrav til 1. division. Dette begrundes med, at DBU
ikke dispenserer for banestørrelse i 1. division og på sigt heller ikke i 2.
division. Anbefalingen indebærer en udvidelse af stadionbanerne på Østerbro
Stadion og i Vanløse Idrætspark. Baneudvidelsen i Vanløse Idrætspark er
igangsat i efteråret 2007, og banen forventes spilleklar i foråret 2008. På
Østerbro Stadion indgår baneudvidelsen i en omfattende ombygning af stadion til
et kombineret 1. divisions- og atletikstadion.
Realiseringen
af redegørelsens projekter vil medføre følgende stadionstatus:
·
Østerbro Stadion vil
blive et godkendt 1. divisionsstadion
·
Valby Idrætspark vil
forblive et godkendt 1. divisionsstadion
·
Sundby Idrætspark vil
forblive et godkendt 2. divisionsstadion
·
Tingbjerg Idrætspark
vil forblive et godkendt Danmarksseriestadion
·
Vanløse Idrætspark vil
forblive et godkendt Danmarksseriestadion
På
Sundby Idrætspark kan der afvikles 1. divisionskampe, hvis DBU dispenserer for
utilstrækkelige lysforhold. På Tingbjerg og Vanløse Idrætspark betinges kampe i
1. eller 2. division af, at DBU dispenserer for små og få omklædningslokaler.
Alternativ anvendelse af stadions
Stadionbanerne anvendes i
øjeblikket kun af 2-3 tilhørende fodboldklubbers bedste hold, og udnyttelsen er
derfor begrænset til ca. 2 fodboldkampe om ugen. De
hjemmehørende klubber gives kun tilladelse til at træne på opvisningsbanerne i
den udstrækning, græsset kan tåle det. Det skyldes ønsket om at bevare
banernes kvalitet.
En øget anvendelse kan ske ved at
afholde f.eks. kulturelle arrangementer, koncerter, messer og
velgørenhedsarrangementer. Renoveringer og moderniseringer på stadions vil
herved komme flere borgere til gavn.
Kommunen er umiddelbart interesseret i at øge anvendelsen af
stadion, men der er kun et lille potentiale herfor. Manglen på velholdte
tilstødende møde- og konferencelokaler mindsker stadions anvendelsesmuligheder
og attraktivitet. De københavnske stadions er ikke konkurrencedygtige i forhold
til andre arenaer som Parken, Store Vega og den kommende multihal på Østerbro.
Dertil kommer, at øget og alternativ anvendelse af stadion
forringer banekvaliteten og øger genopretningsudgifterne. For at tilgodese
anlæggets primære brugere, bør der derfor kun finde et meget begrænset antal
arrangementer sted. Endvidere skal der i forbindelse med arrangementerne tages
en række forbehold for at mindske beskadigelsen af banen.
Superligastadion
For at
imødekomme fremtidige udfordringer med en københavnsk fodboldklub i Superligaen
er muligheden for at anlægge et nyt Superligastadion med plads til 10.000
tilskuere i Ørestaden eller Valby undersøgt. Konklusionen er, at incitamentet
til en kommunal finansiering af et stadion til ca. 150 mio. kr. ekskl. grund formentlig
vil være spinkelt på grund af et begrænset behov og risiko for lav udnyttelse.
Derimod kan et privatfinansieret superligastadion være i kommunens interesse.
Der er dog allerede et privatejet superligastadion beliggende i Københavns
Kommune (Parken på Østerbro).
.
Økonomi
De
foreslåede renoveringer på stadions skønnes at koste ca. 34,1 mio. kr.
Udgifterne
er fremskrevet til 2007 fra Investeringsplanen fra 2005, som danner grundlag
for det estimerede renoveringsbehov. Københavns Ejendomme er i øjeblikket ved
at opdatere Investeringsplanen, lave status på udførte og kommende
renoveringsprojekter samt kvalitetssikre økonomien. Dette arbejde forventes
færdigt i foråret 2008.
Udgifterne
til renovering på 34,1 mio. kr. dækkes kun i begrænset omfang af de 4 mio. kr.,
der er afsat i Genopretningsplanen fra februar 2007, da størstedelen af
vedligeholdelsesprojekterne er udskudt på denne redegørelse. Udgifterne på 6,9
mio. kr. til renovering af tribunen på Østerbro Stadion er dækket af den
afsatte pulje til ombygning af Østerbro Stadion.
Ombygning
af Østerbro Stadion inkl. tribunerenovering skønnes at koste 39,4 mio. kr.
(
De
forslåede renoveringer og moderniseringer koster i alt 66,6 mio. kr.
Heraf
er der
dækning for 43,4 mio. kr.
En
realisering af udviklingsplanerne forudsætter derfor, at der afsættes 23,2 mio.
kr.
Stadionrenoveringerne skal som
udgangspunkt finansieres af Københavns Kommune, som ejer stadions. For at
mindske udgifterne anbefales det dog at indlede et samarbejde med de tilhørende
fodboldklubber, som ved en medfinansiering kan opnå en reguleret anlægsleje. I
redegørelsen beskrives tre samarbejdsmodeller.
I forbindelse med fremtidige
moderniseringer eller nybyggeri kan der også indledes et samarbejde med
eksterne private investorer. For at tiltrække investorer skal byggeplanerne
indeholde udvidede anvendelsesmuligheder, eksempelvis i form af tilstødende
kontorbygninger samt udvikling af lokalområdet. Der skal i langt højere grad
tænkes i udvikling frem for alene i genopretning
Videre proces
Efter høringsperioden på 8 uger
forelægges redegørelsen med høringssvar Kultur- og Fritidsudvalget til endelig
behandling.
Bilag
1. "Forslag til udviklingsplan
for københavnske fodboldstadions" inklusiv 4 underbilag
/Mads
Kamp Hansen