Mødedato: 22.11.2007, kl. 16:00

Orientering om Folkets Hus og Fabrikken for kunst & design.

Se alle bilag

Orientering om Folkets Hus og Fabrikken for kunst & design.

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 22. november 2007

 

Fraværende

 

 

 

Sager til beslutning

 

15.      Orientering om Folkets Hus og Fabrikken for kunst & design.  (KFU 506/2007)

 

 

Kultur- og Fritidsudvalget orienteres om to private, selvejende institutioner uden driftsoverenskomst, som bor til leje i ejendomme ejet af Københavns Ejendomme, og hvor der skal indgås lejekontrakt. Orienteringen er en opfølgning på statusnotat af 10. oktober 2007 om igangværende normaliseringssager.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen om Folkets Hus og Fabrikken for kunst & design til efterretning

 

Problemstilling

Københavns Ejendomme opkræver husleje for forvaltningernes anvendelse af kommunale ejendomme samt for udlejning af kommunens ejendomme til 3. mand. For kommunale lejere anvendes en standardlejekontrakt og huslejen beregnes efter huslejemodellen. Ved udlejning til 3. mand, herunder selvejende institutioner, anvendes erhvervslejekontrakt og lejen er markedsleje.

 

Der er siden Københavns Ejendommes dannelse 1. januar 2006 indgået ca. 600 standardlejekontrakter og overført et tilsvarende antal erhvervsle jekontrakter til Københavns Ejendomme.

 

Der resterer herefter indgåelse af erhvervslejekontrakter med ca. 50 selvejende institutioner i kommunale ejendomme. Heraf er langt hovedparten relativt ukomplicerede, da der er tale om selvejende institutioner med driftsoverenskomst, hvor kommunens forvaltninger finansierer huslejen ud fra takster, driftstilskud eller lignende. I disse tilfælde vil en erhvervslejekontrakt med markedsleje udløse budgetkompensation til den forvaltning, der finansierer institutionens drift.

 

Herudover udestår der en række selvejende institutioner, som er private og som ikke har driftsoverenskomst med kommunen, og som dermed ikke er omfattet af budgetkompensationsmodellen. Dette gælder konkret for Folkets Hus og Fabrikken for kunst & design. Endelig placerer en række kulturelle institutioner sig i en mellemzone, hvilket gør sig gældende for Pumpehuset, Stengade 18/"Spillestedet Stengade 30", Karens Minde Medborgerhus og Christianshavns Beboerhus.

 

For de 4 institutioner i "mellemzonen" samt de øvrige selvejende institutioner, vil der primo 2008 blive fremlagt indstillinger om indgåelse af lejekontrakt mv. Eventuelle problemstillinger i relation til driftsoverenskomst og økonomi mv. vil dermed kunne indgå i forbindelse med budget 2009.

 

 

LøsninG

Københavns Ejendomme har foretaget en juridisk afklaring af kontraktform for selvejende institutioner, hvorefter der skal indgås erhvervslejekontrakter. En standard erhvervslejekontrakt vil bl.a. indeholde følgende vilkår:

 

·        betaling af markedsleje

·        at lejer kan opsige lejemålet med 6 måneders varsel

·        at udlejer har den udvendige og lejer den indvendige vedligeholdelse

·        at lejer betaler alle forbrugsudgifter

 

Da der for Folkets hus og Fabrikken for kunst & design er tale om lejere, der i dag ikke betaler leje, vil lejekontrakterne være bygget sådan op, at lejebetalingen indfases fra og med 2009. Hermed har kommunen i forbindelse med budget 2009 mulighed for at beslutte, om der fremover skal ydes driftstilskud til institutionerne til dækning af de nye huslejeomkostninger.

 

Dertil kommer, at der for Folkets hus skal ske en afklaring af juridisk person i forbindelse med kontraktindgåelsen. Denne situation har paralleller til situationen omkring ungdomshuset, og den videre proces afventer derfor afklaringen vedr. ungdomshuset.

 

De særlige omstændigheder vedrørende de to institutioner fremgår herunder:

 

Fabrikken for kunst & design

Københavns Ejendomme overtog bygningen vedr. Fabrikken for kunst & design 1. januar 2006. Københavns Ejendomme overtog i den forbindelse en huslejeaftale, hvorefter lejer skal varetage indvendig og udvendig vedligeholdelse til gengæld for lejefritagelse. Lejer har dog ikke levet op til vedligeholdelsesforpligtelsen.

 

Der har været en tæt dialog mellem Københavns Ejendomme og Fabrikken for kunst & design. Københavns Ejendomme indleder nu genforhandling af lejekontrakten med henblik på markedsvilkår, hvor Københavns Kommune overtager den udvendige vedligeholdelsesforpligtelse.  

 

 

Folkets Hus

Ejendommen, som Folkets Hus er beliggende i (Stengade 50), blev oprindeligt erhvervet af kommunen i forbindelse med gennemførelsen af saneringsplanerne for karreen. Folkets hus har siden 1971 været i brug som hus for beboerne i området, sammen med den tilstødende Folkets Park. Ejendommen har været administreret af Byfornyelse København for den daværende Bygge- og Teknikforvaltning (BTF).

 

I 2004 henvendte Bygge- og Teknikforvaltningen sig til Økonomiforvaltningen med anmodning om, at administrationen af Folkets Park blev overført til BTF, mens administrationen af bygningen Folkets Hus blev overført til KFF (den daværende Ejendomsdrift). I den forbindelse blev det besluttet at udmatrikulere Folkets Hus som en selvstændig ejendom af hensyn til den fremtidige administration af ejendommen.

 

Borgerrepræsentationen besluttede ultimo 2003 en ændring af lokalplanen for området. Ændringen medførte bl.a., at Folkets Hus blev udlagt til lokale kulturelle formål for kvarterets beboer e.

 

En kommende lejekontrakt skal således respektere, at huset skal bruges som anført i lokalplanen.

 

 

Økonomi

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser. Det skal dog bemærkes, at indgåelse af lejekontrakt – i lighed med indgåelse af øvrige lejemål med 3. part - øger Københavns Ejendommes indtægter. Det er en del af Københavns Ejendommes forretningsgrundlag at øge indtægterne og nå sine indtægtskrav via gennemgang og optimering af ejendomsporteføljen og minimering af tomgang.

 

 

Videre proces

Kultur- og Fritidsudvalget orienteres løbende om processen med indgåelse af erhvervslejekontrakter for selvejende institutioner.

 

Bilag

1. Notat om juridisk afklaring af kontraktform for selvejende institutioner.

 

 

 

         Carsten Haurum                             

 

                                                                                       /Karen Mosbech

 

 


 

Bilag

Til top