Mødedato: 22.11.2007, kl. 16:00

Tilbagebetaling af tilskud fra Daryeel Foreningen for 2006 og 2007

Tilbagebetaling af tilskud fra Daryeel Foreningen for 2006 og 2007

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 22. november 2007

 

Fraværende

 

 

 

Sager til beslutning

 

10.      Tilbagebetaling af tilskud fra Daryeel Foreningen for 2006 og 2007(KFU 493/2007)

 

 

INDSTILLING OG Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Folkeoplysningsudvalget overfor Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler, at Daryeel

    Foreningen i henhold til folkeoplysningslovens § 30 tilbagebetaler tilskud for 2006

    og 2007.

 

Folkeoplysningsudvalgets beslutning i mødet den 24. oktober 2007:

Udvalget godkendte indstillingen.

 

 

 

 

Problemstilling

Daryeel Foreningen har ikke opfyldt Folkeoplysningslovens betingelser for at modtage tilskud i 2007, samt overholdt fristen for indsendelse af regnskabet for 2006, hvorfor de udbetalte acontotilskud skal tilbagebetales.

 

 

Løsning

Daryeel Forening er blevet godkendt med tilskud for 2006 og 2007.

 

I forbindelse med deres ansøgning for 2007 var Fritid & Idræt på besøg hos foreningen på Nordre Fasanvej 239 den 28. august 2007. Ifølge deres aktivitetsplan skulle der være musikaktiviteter for børn og unge under 25 år. Ved besøget fandt man dog ingen aktiviteter på stedet. Af en nabo blev det dog oplyst, at foreningens lejemål var opsagt for ca. 2 måneder siden.

 

Fritid & Idræt har skrevet til foreningen for at høre om årsagen til, at der ikke var aktivitet den pågældende dag. Da der intet svar var kommet inden for de 8 dage blev der fremsendt en rykker, hvoraf fremgik, at det udbetalte acontotilskud for 2007 på 14.378 kr. ville blive krævet tilbagebetalt. På dette brev var der yderligere en svarfrist på 8 dage. Der er stadig intet svar indkommet.

 

Foreningen har ligeledes modtaget tilskud for 2006, hvor der den 2. juli 2007 skulle aflægges regnskab for 2006 for det udbetalte acontotilskud på i alt 55.089 kr., jf. afsnit 3.19 i Retningslinierne for tilskud til folkeoplysning i København. Da regnskabet på trods af 2 rykkere stadig ikke er indkommet indstilles det til KFU om tilbagebetaling af de udbetalte acontotilskud for 2006 og 2007 på i alt 69.467 kr.

 

 

Økonomi

Indstillingen medfører ingen udgifter for udvalget.

 

 

Videre proces

Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejder en indstilling til Kultur- og Fritidsudvalget med Folkeoplysningsudvalgets beslutning.

 

 

Bilag

Ingen bilag.

 

 

         Carsten Haurum

                                                                  /Mads Kamp Hansen

 

 

 

 


 

Til top