Mødedato: 22.11.2001, kl. 15:00

Børnekulturhuse

Børnekulturhuse

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 22. november 2001

 

8. Børnekulturhuse

(KFU 435/2001)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender at overføre 265.000 kr. i 2002 til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid konto 3.64.1 for at sikre eksistensen af Børnekulturhus Ama'r og Børnekulturstedet Vesterbro. Overførslen finansieres med 200.000 kr. fra Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid konto 3.71.1. (start- og udviklingspuljen) og 65.000 kr. fra Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur- og Fritid konto 3.74.1 (egne og lejede lokaler).

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 22. november 2001

Indstillingen blev tiltrådt.

 

RESUME

På Folkeoplysningsudvalgets møde den 22. januar 2001 blev det besluttet, at værestederne fremover ikke skulle have tilskud under folkeoplysningen medmindre værestederne er organiseret som forening, der kan godkendes som enten aftenskole eller frivillig folkeoplysende forening. Da nogle af værestederne er børnekulturhuse med stærke elementer af folkeoplysende aktiviteter, ønskede Folkeoplysningsudvalget et notat om de forskellige børnekulturaktiviteter, der i dag støttes af Folkeoplysningsudvalget.

Det viser sig, at Børnekulturhus Ama'r og Børnekulturstedet Vesterbro har problemer med at organisere sig som forening.

På den baggrund indstilles det at overføre 265.000 kr. til Kulturudvikling til videreførsel af værestederne Børnekulturhuset Ama'r og Børnekulturstedet Vesterbro.

 

 

Til top