B-sag: Ansøgning fra Københavns seks kunsthaller om støtte til tværinstitutionel indsats 2020-2023
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgningen fra Københavns seks kunsthaller om støtte på 600.000 kr. årligt, i alt 1,8 mio. kr., i perioden 2020-2023 til en tværinstitutionel indsats, da der ikke er afsat midler til formålet på budgettet.
Problemstilling
Københavns seks kunsthaller (Den Frie Udstillingsbygning, Kunsthal Charlottenborg, Nikolaj Kunsthal, Kunstforeningen GL STRAND, Overgaden og Copenhagen Contemporary) søger Kultur- og Fritidsudvalget om støtte til et tværinstitutionelt initiativ, der over en treårig periode (2020-2023) har til formål at markere en innovativ indsats for kunsthallernes strategiske samvirke.
Der er ikke afsat midler til formålet på budget 2020.
Løsning
Der henvises til ansøgningen (bilag 1).
Af ansøgningen fremgår det, at de seks kunsthaller har søgt Festivalpuljen om særskilt støtte til realisering af festivalen Art in a Day.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt ansøgningen imødekommes, vil forvaltningen afklare sagen og, i givet fald, i dialog med ansøger udarbejde en tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare succeskriterier.
Mette Touborg
/Merete Evers Dewilde
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 22. oktober 2020:
Karina Vestergård Madsen, Jens Kjær Christensen, Christopher Røhl Andersen og Maria Frej anmodede om, at sagen behandles som A-sag. Sagen blev behandlet efter punkt 4 (Medlemsforslag om musikplanen).
Kultur- og Fritidsudvalget drøftede sagen og anmodede Kultur- og Fritidsforvaltningen om et notat om allerede eksisterende indsatser og samarbejder på området mellem kommunens aktører og med de øvrige kunsthaller i ansøgningen. Kultur- og Fritidsudvalget noterede sig, at de seks kunsthaller har søgt Festivalpuljen om særskilt støtte til realisering af festivalen Art in a Day.
Indstillingen om afslag blev godkendt.