Mødedato: 22.10.2020, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, vær. 103 (udvalgsværelse D)

B-sag: Ansøgning om støtte til projektet Danse praksis i Fælledparken

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til en ansøgning om 10.000 kr. til en hjemmeside til projektet Danse praksis i Fælledparken.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgning om 10.000 kr. til en hjemmeside til projektet Danse praksis i Fælledparken, da der ikke er afsat midler til formålet på budgettet

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget søges om 10.000 kr. til udvikling af en hjemmeside til projektet ”Danse praksis i Fælledparken - en udendørs træningsform, som ansøger har udviklet specifikt til Fælledparken. Ifølge ansøger tager træningsformen udgangspunkt i forskellige dansepraksis samt menneskets relation til naturen. Træningen har ifølge ansøger til hensigt at styrke deltagerenes bevidsthed om egen krop og dens relation til naturen. Både nybegyndere og professionelle kan deltage.

Der søges om midler til udvikling af en hjemmeside, med et tydeligt grafisk sprog og en deltaljeret
beskrivelse af træningsformen samt til plakater, flyers, foto og video dokumentation.

Der er ikke søgt støtte andre steder fra. 

Der er ikke afsat midler til formålet i budget 2020.

Løsning

Der henvises til ansøgningen (bilag 1).

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, vil forvaltningen afklare sagen og, i givet fald, i dialog med
ansøger udarbejde tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare
succeskriterier.

 

Mette Touborg

/Merete Evers Dewilde

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 22. oktober 2020:

Indstillingen om afslag blev godkendt i forbindelse med dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsorden).

Til top