Ansøgning fra Danner om støtte til "Livet efter volden - en fotovandring med kunstnerisk fernisering"
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgningen om 25.000 kr. til projektet "Livet efter volden - en fotovandring med kunstnerisk fernisering", da der ikke er afsat midler til formålet i budgettet.
Problemstilling
Der henvises til ansøgningen (bilag 1).
Løsning
"Livet efter volden" er en fotoudstilling initieret af Danner. Udstillingen viser gennem fotos og fortællinger 14 kvinder og deres egne oplevelser med vold i hjemmet og livet efter volden.
Fotografierne af kvinderne og deres fortællinger hænges op i Danners hus, hvor den vil blive permanent. Udstillingen kan opleves af offentligheden på ferniseringen den 9. oktober 2019, hvor der vil være kunstnertalks som en fotovandring på Kulturnatten den 11. oktober 2019, og i årene herefter kan brugere og besøgende i huset finde inspiration i udstillingen.
Danner vil lave en særlig hjemmeside til projektet, hvor fotos, fortællinger og kunstnernes talks vil være tilgængelige for den brede offentlighed.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Hvis ansøgningen imødekommes, vil Kultur- og Fritidsforvaltningen i dialog med ansøger udarbejde en tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare succeskriterier.
Mette Touborg
/Mads Kamp Hansen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 22. august 2019:
Sagen blev udsat af tidsmæssige grunde.