Mødedato: 22.08.2019, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Ansøgning om støtte til foreningen Women In Live Music

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ansøgningen fra foreningen Women In Live Music om støtte på 295.000 kr. i 2019.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgning om støtte til foreningen Women In Live Music, da der ikke er afsat midler til formålet.

Problemstilling

Der henvises til ansøgningen (bilag 1).

Løsning

Women In Live Music (WILM) er en forening, der arbejder på at øge kønsdiversiteten i den del af musikbranchen, der beskæftiger sig med koncertproduktioner - dvs. arbejdet bag scenen - og som hidtil har været præget af mænd.  

WILM, som har medlemmer af begge køn, er primært en digital platform, som har til hensigt at fremme og styrke netværk på tværs af Europa blandt de kvinder, der arbejder med koncertproduktioner bl.a. gennem mentorordninger og intro-workshops.

WILM bliver fortrinsvis drevet af frivillige og forventer at være fuldt aktive i 3-4 år - eller indtil en større kønsdiversitet i koncertproduktioner er opnået.

Der ansøges samlet om støtte til:

Leje af kontorplads, Kbh.

30.000 kr.

Administration

129.600 kr.

Revisor

10.000 kr.

Vedligehold hjemmeside og PR

125.400 kr.

I alt

295.000 kr.

I 2019 har WILM fået bevilliget 100.000 kr. af Fonden Roskilde Festival.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, vil forvaltningen, i dialog med ansøger, udarbejde en tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare succeskriterier.

 

Mette Touborg

                                                          /Merete Evers Dewilde

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 22. august 2019:

Indstillingen om afslag blev godkendt.

Til top