Forlængelse af forsøg med Natteværter
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender modellen for forlængelsen af Natteværtsordningen.
Problemstilling
Kultur- og Fritidsudvalget bevilgede på sit møde den 19. juni 2019 350.000 kr. til en forlængelse af forsøget med Natteværter i Indre By med den forventning, at det ville kunne lade sig gøre at nedbringe udgifterne til ordningen og forlænge ordningen året ud.
Baseret på udgifterne til Natteværterne i forsøgsperioden fra 15. marts til 8. juni 2019 er 350.000 kr. ikke tilstrækkeligt til at forlænge forsøgsordningen året ud med begyndelse medio/ultimo august.
Løsning
Erfaringerne fra forsøget har vist, at den sikkerhedsmæssige risiko i rollen som nattevært er mindre end tidligere antaget. Kultur- og Fritidsforvaltningen har derfor genforhandlet Natteværternes vederlagsordning med FOA samt revideret ledelsesopgaven og på den måde nedbragt udgiftsniveauet for Natteværtsordningen.
Således er Natteværternes vederlag på 1.000 kr. pr. vagt blevet halveret, og ledelsens deltagelse i vagterne reduceret til alene at gælde afrapportering natten til søndag med henblik på at viderebringe erfaringer til den styrkede koordinering blandt nattelivets aktører.
Trods disse indsatser, er det nødvendigt at nedjustere den nuværende koordinerende indsats i forlængelsen. Konsekvensen er, at det påbegyndte styrkede samarbejde mellem nattelivets aktører, med henblik på hurtigt og smidigt at løse problemstillinger i nattelivet, ikke varetages i samme omfang i forlængelsesperioden.
Det bemærkes, at den styrkede koordinerende indsats indgår i det bestilte budgetnotat til en varig natteværtsordning, da forvaltningen vurderer, at det er af væsentlig betydning for at udvikle og fastholde de positive resultater, som er opnået i forsøgsperioden. Brancheorganisationen Danmarks Restauranter og Caféer (DRC) har givet tilsagn om at yde en donation indsamlet blandt organisationens medlemmer til gearing af en eventuel kommunal finansiering. Budgetnotat indgår derfor i forhandlingerne for Budget 2020 som rettidig omhu.
Med en opstart den 23. august, der markerer starten på introugen for flere af de videregående uddannelser og erfaringsmæssigt en intensiv periode i nattelivet, vil der med det reducerede udgiftsgrundlag være mulighed for at forlænge ordningen fredag og lørdag nat til og med 21. december. Perioden mellem jul og nytår er erfaringsmæssigt en stille periode i nattelivet.
Kultur- og Fritidsforvaltningen er p.t. i dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen om et samarbejde angående dataindsamling, der potentielt vil kunne tilføre midler til Natteværterne, der så vil hjælpe Teknik- og Miljøforvaltningen med at indsamle data. Eventuelle midler fra Teknik- og Miljøforvaltningen vil blive benyttet til at tilføje ekstra bemanding i julefrokostsæsonen fra medio november til jul.
Økonomi
Lønudgifter til Natteværter pr. weekend |
|||||
Personer |
Timer |
I alt |
|||
Fredag nat |
2 |
8 |
Timeløn |
250,00 kr. |
4.000,00 kr. |
2 |
- |
Tillæg |
224,00 kr. |
448,00 kr. |
|
2 |
- |
Vederlag |
500,00 kr. |
1.000,00 kr. |
|
I alt |
5.448,00 kr. |
||||
Lørdag nat |
2 |
8 |
Timeløn |
250,00 kr. |
4.000,00 kr. |
2 |
- |
Tillæg |
488,00 kr. |
976,00 kr. |
|
2 |
- |
Vederlag |
500,00 kr. |
1.000,00 kr. |
|
I alt |
5.976,00 kr. |
||||
Lønudgifter til Natteværter pr. weekend |
11.424,00 kr. |
||||
|
|||||
Lønudgifter til ledelse og planlægning pr. uge |
|||||
Debriefing |
1 |
6* |
Timeløn |
300,00 kr. |
1.800,00 kr. |
On call |
1 |
16 |
Tillæg |
1.250,00 kr. |
|
Planlægning pr. uge |
- |
5 |
Timeløn |
300,00 kr. |
1.500,00 kr. |
Lønudgifter til ledelse og planlægning pr. uge |
4.550,00 kr. |
||||
|
|||||
Lønudgifter i alt pr. uge |
15.974 kr. |
||||
|
|||||
Udgifter til forlængelse i 18 uger |
|||||
Forlængelse 18 weekender (lønudgifter) |
287.532 kr. |
||||
Reserveret ’on call aktivitet’ |
10.000 kr. |
||||
Lokaler |
5.000 kr. |
||||
Styrket koordinering (1/2 af nuværende niveau) |
50.000 kr. |
||||
I alt |
352.532 kr. |
* Efter gældende overenskomst er det ikke muligt at blive tildelt en vagt på mindre end 6 timer.
Videre proces
Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget godkender indstillingen, vil Kultur- og Fritidsforvaltningen eksekvere forlængelsen som beskrevet.
Mette Touborg
/Aravni Jakobsen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 22. august 2019:
Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen.
Kultur- og Fritidsudvalget anmodede om at modtage evalueringsrapporten når denne foreligger.