Idrætspolitisk Redegørelse 2006

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 22. juni 2006

 

Fraværende

 

 

 

Sager til beslutning

 

13.      Idrætspolitisk Redegørelse 2006

(KFU 288/2006)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

 

at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter nærværende indstilling med henblik på valg af temaer til Idrætspolitisk Redegørelse 2006.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen har besluttet, at den idrætspolitiske redegørelse skal revideres hvert andet år (BR 173/2000). Den sidste redegørelse blev tiltrådt den 9. juni 2004 (BR 284/04). Derfor skal der inden udgangen af 2006 fremlægges en ny redegørelse – Idrætspolitisk Redegørelse 2006.

Med Idrætspolitisk Redegørelse 2004 blev grundprincipperne for Københavns Kommunes idrætspolitik fastlagt, nemlig

-          at fundamentet for idrætspolitikken er kulturpolitisk. Det inde bærer, at det er et bærende princip, at idrætten har en værdi i sig selv

-          at idrætspolitikken omfatter 3 grupper: foreningsidrætten (herunder eliten), de selvorganiserede og de ikke-idrætsaktive

-          at idrætten og idrætspolitikken er i tæt samspil med det omgivende samfund og tilgrænsende politikker.

Da dette er grundprincipper, indgår denne del af redegørelsen fra 2004 uændret i Idrætspolitisk Redegørelse 2006.

For så vidt angår den øvrige del af Idrætspolitisk Redegørelse 2006, indstiller Kultur- og Fritidsforvaltningen, at redegørelsen koncentreres om 3 udvalgte temaer. De foreslåede temaer er:

Ø      Voksne københavneres idræts- og motionsvaner

Ø      Idrætsfaciliteternes betydning for i nærmiljøet

København som forum for idrætsevents

 

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen har besluttet, at den idrætspolitiske redegørelse skal revideres hvert andet år. Det sker på baggrund af indstilling fra Kultur- og Fritidsudvalget (BR 173/2000).

Borgerrepræsentationen tiltrådte den 9. juni 2004 Idrætspolitisk Redegørelse 2004 (BR 284/04). Derfor skal der inden udgangen af 2006 fremlægges en ny redegørelse – Idrætspolitisk Redegørelse 2006.

Sigtet med indstillingen er, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter forslag til indhold og temaer for Idrætspolitisk Redegørelse 2006.

***

Grundprincipperne for Københavns Kommunes idrætspolitik
Med Idrætspolitisk Redegørelse 2004 blev grundprincipperne for Københavns Kommunes idrætspolitik fastlagt:

For det første, at fundamentet for idrætspolitikken er kulturpolitisk. Det indebærer, at det er et bærende princip, at idrætten har en værdi i sig selv. Den hviler på glæden ved bevægelse, leg og samvær. Det betyder også, at idrætten ikke skal forklare sig eller legitimere sig med argumenter fra fx integrations- sundheds- eller socialpolitikken.

For det andet, at idrætspolitikken omfatter 3 grupper: foreningsidrætten (herunder eliten), de selvorganiserede og de ikke-idrætsaktive.

For det tredje, at idrætten og idrætspolitikken er i tæt samspil med det omgivende samfund og tilgrænsende politikker.

Da dette er grundprincipper, indgår denne del af redegørelsen fra 2004 uændret i Idrætspolitisk Redegørelse 2006.

***

For så vidt angår den øvrige del af Idrætspolitisk Redegørelse 2006, indstiller Kultur- og Fritidsforvaltningen, at redegørelsen koncentreres om 3 udvalgte temaer. Dette ud fra nedenstående begrundelse.

Idrætsbilledet og idrættens placering i København har inden for de sidste 5-10 år gennemløbet en nærmest eksplosiv udvikling: Der er blevet flere idrætsaktive. Idrætsanlæggene er blevet kommunaliseret, og der er nedsat brugerbestyrelser på de enkelte anlæg. Desuden er der taget hul på renoveringen af de kommunale idrætsanlæg. I Den Blå Plan er idrætten tiltænkt en central rolle, og for så vidt angår etablering af idrætsfaciliteter i de nye byområder, foregår der en fortløbende dialog med relevante samarbejdspartnere. Idrætten som eventaktivitet tillægges en stadig større rolle i København. Det samme gælder den københavnske eliteidræt, støttet af bl.a. Team Copenhagen. Endelig er idræt som en integrations- og sundhedsfremmende aktivitet for alvor sat til debat.  

Som det fremgår, indeholder "idræt og idrætslivet i København" i dag så mange facetter, at en redegørelse, hvor alle elementer af idrætten er medtænkt let bliver for overfladisk.

På den baggrund anbefales det, at Idrætspolitisk Redegørelse 2006 fokuserer på nedenstående temaer.

Forslag til temaer for Idrætspolitisk Redegørelse 2006
Følgende temaer foreslås behandlet i Idrætspolitisk Redegørelse 2006:

Ø      Voksne københavneres idræts- og motionsvaner
Der har i flere år været fokus på børn og unges idrætsdeltagelse. Det har bl.a. resulteret i en undersøgelse fra 2003, hvor de københavnske 5. og 9. klassers idrætsdeltagelse blev kortlagt.

Men hvordan ser idrætsmønsteret ud for de voksne københavnere? Hvilke idrætter dyrker de? Hvordan er fordelingen mellem foreningsidræt, selvorganiseret idræt og betalingsidræt? Hvor meget tid bruger de på idræt/motion? Etc.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har netop igangsat en omfattende undersøgelse af voksne københavneres kultur- og fritidsvaner. Resultaterne foreligger i efteråret 2006. Derfor kan den sidste ny viden om voksnes idrætsvaner indgå i den idrætspolitiske redegørelse.

Ø      Idrætsfaciliteternes betydning for nærmiljøet
Historisk har det vist sig, at det er vanskeligt at få indtænkt idrætsfaciliteter i såvel nye byområder (eksempelvis Ørestad) som gamle byområder, hvor idrætten fra starten af ikke har været indtænkt (eksempelvis Indre By og Indre Nørrebro).

Dette står i modsætning til opførelse af daginstitutioner, skoler, plejehjem etc., hvor der i højere grad er en vis automatik mellem antallet af beboere og mængden af faciliteter. Hvis idrættens position skal styrkes, skal idrætsfaciliteterne fremover indtænkes i planlægningsfasen med samme selvfølgelighed, som det er tilfældet for andre områder.

For at styrke argumentationen skal sammenkædningen af idrætsfaciliteternes betydning for nærmiljøet, børn og ældres idrætsdeltagelse, bydelens attraktivitet, sundhedsøkonomien og investorernes interesse for området sættes i fokus.

København som forum for idrætsevents
WOCO og Københavns Kommune samarbejder om at tiltrække idrætsbegivenheder til København. Byen er godt på vej til at få værtsskabet for Outgames 2009, og der er en række andre små og store projekter i støbeskeen.

Hvad skal der til for at fortsætte denne udvikling? Hvilke faciliteter er der behov for, og hvilken betydning har begivenhederne nationalt og internationalt?

Idrætspolitisk Redegørelse 2006 får herefter følgende opbygning:

Del 1: Københavns Kommunes idrætspolitik (uændret tekst fra 2004)
Del 2: Tema(er) for Idrætspolitisk Redegørelse 2006
Del 3: Status på den idrætspolitiske indsats i perioden 2004 til 2006.

 

Idrætspolitisk Redegørelse 2008 og 2010

I 1988 blev den første idrætspolitiske redegørelse fremlagt for Borgerrepræsentationen. Siden fulgte – med 5 års intervaller - redegørelserne fra henholdsvis 1993 og 1998. Herefter fulgte – med 3 års intervaller – redegørelserne fra 2001 og 2004.

 

Med Borgerrepræsentationens beslutning om, at der skal fremlægges en redegørelse hvert andet år, skal den næste idrætspolitiske redegørelse fremlægges inden udgangen af 2006.

 

For at skabe det bedst mulige grundlag for den fremtidige indsats på idrætsområdet finder Kultur- og Fritidsforvaltningen, at det vil være hensigtsmæssigt, om Idrætspolitisk Redegørelse 2008 udarbejdes som et statusdokument for Københavns Kommunes idrætspolitik i perioden 1998-2008.     

 

Med afsæt i statusdokumentet (Idrætspolitisk Redegørelse 2008) kunne der med Idrætspolitisk Redegørelse 2010 fremlægges forslag til en revideret idrætspolitik for Københavns Kommune.

 

MILJØVURDERING

Indstillingen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurd eres.

ØKONOMI

Indstillingen har ikke nogen umiddelbare økonomiske konsekvenser.

BILAG

1.      Idrætspolitisk Redegørelse 2004.

 

 

Carsten Haurum

/Mads Kamp Hansen