Høring om Københavns Kommunes samarbejdspolitik med frivillige og almennyttige organisationer om løsning af sociale opgaver
Høring om Københavns Kommunes samarbejdspolitik med frivillige og almennyttige organisationer om løsning af sociale opgaver
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 22. juni 2000
6. Høring om Københavns Kommunes samarbejdspolitik med frivillige og almennyttige organisationer om løsning af sociale opgaver
(KFU 270/2000)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget tiltræder forslag til Københavns Kommunes samarbejdspolitik med frivillige og almennyttige organisationer om løsning af sociale opgaver.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 8. juni 2000
Udvalget besluttede at meddele Økonomiudvalget, at sagen forventes forelagt Folkeoplysningsudvalget den 19. juni 2000, hvorefter sagen vil blive behandlet af Kultur- og Fritidsudvalget den 22. juni 2000.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 22. juni 2000
Til punktet havde forvaltningen omdelt følgende materiale:
- Brev af 20. juni 2000 fra FOS vedr. beslutning truffet af Folkeoplysningsudvalget i sag om Københavns Kommunes samarbejdspolitik med frivillige og almennyttige organisationer om løsning af sociale opgaver.
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
På baggrund af ønske fra Borgerrepræsentationen om at der opstilles retningslinier og målsætninger for samarbejdet med frivillige og almennyttige organisationer om løsningen af sociale opgaver, har en arbejdsgruppe nedsat af Økonomiforvaltningen udarbejdet et fælles forslag. Forslaget er sendt i høring i de berørte udvalg, Ældrerådene, Folkeoplysningsudvalget og Kontaktudvalget for det frivillige sociale arbejde i Københavns Kommune. Det indstilles, at forslaget tiltrædes.