Mødedato: 22.06.2000, kl. 15:00

Redegørelse for Informations virksomhed 1999

Redegørelse for Informations virksomhed 1999

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 22. juni 2000

 

25. Redegørelse for Informations virksomhed 1999

(KFU 284/2000)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter redegørelsen om Informationsenhedens virksomhed i 1999.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 25. maj 2000.

Sagen blev udsat til førstkommende møde i udvalget.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 8. juni 2000

Sagen blev ved mødets start udsat til udvalgets møde den 22. juni 2000

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 22. juni 2000

Indstillingen blev drøftet.

 

RESUME

Kultur- og Fritidsudvalget har i forbindelse med evalueringen af udvalgets møde- og arbejdsform ønsket at drøfte forvaltningens informationsenhed.

Informationsenhedens opgave er at synliggøre de politiske og administrative initiativer på kultur- og fritidsområdet, yde rådgivning og service til andre forvaltningsgrene samt deltage i udviklingen af kommunens samlede kommunikationspolitiske profil.

Informationsenhedens fem medarbejdere udførte i 1999 41 større og mindre grafiske produktioner herunder otte personaleblade svarende til 180 sider, 77 taleudkast og 34 presseoplæg. Årets nye opgaver har bl.a. omfattet forvaltningens hjemmeside, en årsberetning, en kommunikationspolitik og en række servicepjecer om forvaltningens ydelser

 

 

Til top