"Fire & Ice" Festivalen, ansøgning om tilskud
"Fire & Ice" Festivalen, ansøgning om tilskud
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 22. juni 2000
18. "Fire & Ice" Festivalen, ansøgning om tilskud
(KFU 293/2000)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget ikke bevilger tilskud til afholdelse af "Fire & Ice" Festivalen i dagene 21. – 27. august 2000
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 22. juni 2000
Til punktet havde forvaltningen omdelt følgende materiale:
- Brev af 21. juni 2000 fra Terra Nova vedr. Fire & Ice Festival
Jens Kjær Christensen og Mona Heiberg stillede følgende ændringsforslag til indstillingen:
"Der bevilges et tilskud på 50.000 kr. til afholdelse af "Fire & Ice" Festivalen i dagene 21. – 27. august 2000. Der anvises kassemæssig dækning for beløbet på konto 3.64.1 – Andre kulturelle opgaver (Kulturprojekter)."
Et flertal (Mona Heiberg, Karin Storgaard, Finn Rudaizky, Jens Kjær Christensen, Kaja Jacobsen og Martin Günter) stemte for ændringsforslaget.
Et mindretal (H. Thustrup Hansen, Helle Sjelle, Leslie Arentoft, Bo Hindkjær Pedersen og A. Benhaddou) stemte imod ændringsforslaget.
Ændringsforslaget blev dermed tiltrådt og udvalget besluttede at bevilge 50.000 kr.
RESUME
"Fire & Ice" Festivalen har ansøgt om et tilskud på 70.000 kr. til afvikling af festivalen i København.
Festivalen finder sted i perioden d. 21.– 27. august forskellige steder på Vesterbro, på havnefronten som en del af Københavns Internationale Teaters Havnefestival samt andre steder i kommunen. En stor del af festivalens aktiviteter er for børn.
Der er fra KIT ydet et tilskud på 75.000 kr. til 2 teaterforestillinger, som indgår i festivalen.
Ansøgningen indstilles til afslag, da Københavns Kommunes tilskud til KIT er på 1,5 mio. kr. i 2000, og da hovedparten af de københavnske samarbejdspartnere i "Fire & Ice" Festivalen allerede modtager tilskud fra Københavns Kommune.