Mødedato: 22.06.2000, kl. 15:00

Sommerarrangementer i København: "Byen på Rulleskøjter" og "Sommer-dans"

Sommerarrangementer i København: "Byen på Rulleskøjter" og "Sommer-dans"

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 22. juni 2000

 

1. Sommerarrangementer i København: "Byen på Rulleskøjter" og "Sommer-dans"

(KFU 300/2000)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger i alt 215.000 kr. til gennemførelse af sommerarrangementerne "Byen på Rulleskøjter" og "Sommerdans"

at der anvises dækning for beløbet på konto 6.51.1 Kultur- og Fritid (Sekretariatet, diverse) 116.000 kr. og konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (kulturprojekter) 99.000 kr.

at projekterne gennemføres under forudsætning af, at restfinansieringen på 430.000 kr. opnås fra Idrætspolitisk Idéprogram (IPIP), Kulturministeriets idrætspulje

at de nødvendige tilladelser gives af henholdsvis Bygge- og Teknikforvaltningen, Vej & Park, Slots- og Ejendomsstyrelsen og politiet

 

RESUME

Kultur- og Fritidsudvalget tiltrådte på mødet den 11. juni 2000, at Kultur- og Fritidsforvaltningen søger at gennemføre arrangementerne "Byen på Rulleskøjter" og "Sommerdans" under forudsætning af, at det samlede finansieringsbehov på 645.000 kr. fremskaffes, samt at de nødvendige tilladelser fra henholdsvis Bygge- og Teknikforvaltningen, Vej & Park, Slots- og Ejendomsstyrelsen og politiet gives.

Folkeoplysningsudvalget besluttede på mødet den 19. juni 2000 at afvise ansøgningen på i alt 215.000 kr. med den begrundelse, at Kultur- og Fritidsforvaltningen stod som den hovedansvarlige for afviklingen af arrangementerne. Det indstilles derfor, at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 215.000 kr.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Kultur- og Fritidsudvalget tiltrådte på mødet den 15. juni 2000, at Kultur- og Fritidsforvaltningen søger at gennemføre arrangementerne "Byen på Rulleskøjter" og "Sommerdans" (Bilag 1). Projekterne gennemføres under forudsætning af

  1. at det samlede finansieringsbehov på i alt 645.000 kr. tilvejebringes, og
  2. at de nødvendige tilladelser fra Bygge- og Teknikforvaltningen, Vej & Park, Slots- og Ejendomsstyrelsen og politiet gives.

Projekternes samlede finansieringsbehov er i alt 645.000 kr. fordelt på 315.000 kr. til "Byen på Rulleskøjter" og 330.000 kr. til "Sommerdans". De 215.000 kr. (1/3 af beløbet) er søgt hos Folkeoplysningsudvalget og det resterende beløb på 430.000 kr. (2/3 af beløbet) er søgt hos Idrætspolitisk Idéprogram, Kulturministeriets idrætspulje.

Folkeoplysningsudvalget afviste på mødet den 19. juni 2000 ansøgningen på i alt 215.000 kr. med den begrundelse, at Kultur- og Fritidsforvaltningen stod som den hovedansvarlige for afviklingen af arrangementerne. På den baggrund indstilles det, at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger i alt 215.000 kr. til gennemførelse af sommerarrangementerne "Byen på Rulleskøjter" og "Sommerdans"

ØKONOMI

Der anvises dækning for beløbet på konto 6.51.1 Kultur- og Fritid (Sekretariatet, diverse) 116.000 kr. og konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (kulturprojekter) 199.000 kr.

6.51.1 Kultur- og Fritid (Sekretariatet)

Budget 2000 236.000 kr.

Disponere 120.000 kr.

Indstillet 116.000 kr.

Til rest 0 kr.

3.64.1 Andre kulturelle opgaver (kulturprojekter)

Budget ex. moms 4.708.000 kr.

Budget incl. moms 5.060.000 kr.

Bevilget hidtil 4.401.000 kr.

Andre indstillinger 100.000 kr.

Denne indstilling 99.000 kr.

Rest 460.000 kr.

HØRING

Der har ikke været foretaget høring.

BILAG

Bilag 1: Indstilling "Sommerarrangementer i København: "Byen på Rulleskøjter" og "Sommerdans" (KFU 255/2000)

Bilag 2: Udskrift af beslutningsprotokol fra møde KFU 255/2000.

 

Ida Munk

/ Mikael Keller-Hansen

 

 

Til top