Mødedato: 22.06.2000, kl. 15:00

"Fire og Ice" Festivalen, ansøgning om tilskud

"Fire og Ice" Festivalen, ansøgning om tilskud

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 22. juni 2000

 

18. "Fire & Ice" Festivalen, ansøgning om tilskud

(KFU 293/2000)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget ikke bevilger tilskud til afholdelse af "Fire & Ice" Festivalen i dagene 21. – 27. august 2000

RESUME

"Fire & Ice" Festivalen har ansøgt om et tilskud på 70.000 kr. til afvikling af festivalen i København.

Festivalen finder sted i perioden d. 21.– 27. august forskellige steder på Vesterbro, på havnefronten som en del af Københavns Internationale Teaters Havnefestival samt andre steder i kommunen. En stor del af festivalens aktiviteter er for børn.

Der er fra KIT ydet et tilskud på 75.000 kr. til 2 teaterforestillinger, som indgår i festivalen.

Ansøgningen indstilles til afslag, da Københavns Kommunes tilskud til KIT er på 1,5 mio. kr. i 2000, og da hovedparten af de københavnske samarbejdspartnere i "Fire & Ice" Festivalen allerede modtager tilskud fra Københavns Kommune.

SAGSBESKRIVELSE

"Fire & Ice" Festivalen har i brev af 17. maj 2000 ansøgt om et tilskud på 70.000 kr. til afholdelse af festivalen i København i dagene 21.- 27. august 2000. Det samlede budget for festivalen er på 347.950 kr.

"Fire & Ice" Festivalen indeholder teater, lyrik, børnekunst, lokal TV-produktion, madkunst og udstilling. De optrædende kunstnere er hovedsagelig fra Italien.

Det københavnske program er som følger:

Teater: Centro Dell'Acquario /Teatro R.A.T fra Cosenza præsenterer en udendørs teater-, danse- og musikforestilling "Zampogna e Il Violoncello", hvor klassiske og moderne kunstformer møder ældgamle folkloristiske traditioner i en fortælling om indvandringer gennem tiderne. I samarbejde med KIT finder der to opførelser sted under Havnefestivalen. Adgang til forestillingerne er gratis. Der regnes med ca. 400-500 publikummer pr. forestilling.

Lyrik: Fire kendte italienske lyrikere vil præsentere deres arbejde (i oversat form) på usædvanlige steder i København.

Børnekunst: Der afholdes to workshopper, henholdsvis et animationsværksted af fem dages varighed i Børnekulturstedet Vesterbro ledet af Projekt Anima og maskeworkshop af to dages varighed i Enghaveparken ledet af Teatro R.A.T i samarbejde med Børnekulturstedet.

Lokal TV: Et dansk og et italiensk tv-hold samarbejder om produktion af en videodagbog over festivalen. Programmet udsendes lokalt på Vesterbro Lokal TV.

Madkunst: I Vesterbro Kulturhus vil der være besøg af en italiensk gæstekok.

Byfornyelse: Udstilling af byfornyelse fra Cosenza.

Formålet for "Fire & Ice" Festivalen er at skabe kunstnerisk og kulturel udveksling for såvel professionelle kunstnere som mellem almindelige borgere.

De deltagende samarbejdspartnere er:

København: Terra Nova Teater, Vesterbro Kulturhus, TV-Glad, Børnekulturstedet Vesterbro, Vesterbro Byfornyelsescenter, Projekt Anima, Byens Børn.

Cosenza: Cosenza Kulturhus, Centro Dell'Acquaario/Teatro R.A.T., Cosenza Video Workshop, 'Invasione' Festivalen.

Samarbejdsparterne har sammenlignelige kulturelle og fysiske forhold med et teater, der samarbejder tæt med et kulturhus, børnekulturhus, byfornyelsen m.m.

Budgettet for den københavnske del er på alt 347.950 kr. Der er p.t. kun givet mundtligt tilsagn om støtte fra Københavns Internationale Teater med ca. 75.000 kr. til de to teateropførelser. Der er forhandlinger i gang om støtte fra KUC, Det Italienske Kulturinstitut og andre sponsorer. Der er givet afslag fra Teaterrådet.

Ansøgningen indstilles til afslag, da Københavns Kommunes tilskud til KIT er på 1,5 mio. kr. i 2000, og da hovedparten af de københavnske samarbejdspartnere i "Fire & Ice" Festivalen allerede modtager tilskud fra Københavns Kommune.

 

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

BILAG

  1. Ansøgning af 17. maj 2000 vedr. "Fire & Ice" Festivalen samt uddybende brev af 7. juni 2000
  2. Budget og finansieringsplan for "Fire & Ice" Festivalen

Ida Munk

/ Mikael Keller-Hansen

 

Til top