Boldhus Teatret, ansøgninger om tilskud m.v.
Boldhus Teatret, ansøgninger om tilskud m.v.
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 22. juni 2000
15. Boldhus Teatret, ansøgninger om tilskud m.v.
(KFU 276/2000)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget fastholder beslutningen om, hvilke teatre der skal være små storbyteatre i perioden 2001 - 2004
at Kultur- og Fritidsudvalget ikke yder tilskud til Boldhus Teatrets juleforestilling
at Kultur- og Fritidsudvalget ikke yder tilskud til Boldhus Teatrets jubilæumsforestilling.
RESUME
Boldhus Teatret har anmodet udvalget om at omgøre beslutningen om små storbyteatre. Teatret ønsker i den forbindelse et møde med udvalget. Teatret har foretræde på udvalgets møde d. 22. juni 2000 i forbindelse med nedennævnte ansøgninger om tilskud.
Boldhus Teatret har indsendt 2 ansøgninger om tilskud. En ansøgning vedrører teatrets juleforestilling for børn, til hvilken teatret søger 100.000 kr., svarende til teatrets budgetterede underskud efter billetsalg. Teatret har endvidere ansøgt om et tilskud på 600.000 kr. til forestillingen "Sangerindeuvæsenet" i anledning af teatrets jubilæum i november 2000.
Forvaltningen finder ikke, der er grundlag for at ændre udvalgets beslutning om storbyteatre i perioden 2001-2004, hvorfor Boldhus Teatrets fornyede ansøgning om at blive lille storbyteater indstilles afslået.
Da teatret allerede er bevilget et tilskud på 200.000 kr. til drift og en produktion i 2000, indstilles det ikke at imødekomme ansøgningerne vedrørende tilskud til forestillinger i 2000.
SAGSBESKRIVELSE
Boldhus Teatret har ved brev af 9. juni 2000 protesteret mod udvalgets afgørelse af 4. maj 2000 vedrørende små storbyteatre i perioden 2001-2004. Teatret anmoder om et møde med udvalget for at få uddybet udvalgets begrundelse. Det skal hertil bemærkes, at teatret har foretræde på udvalgets møde d. 22. juni 2000 i forbindelse med udvalgets behandling af 2 ansøgninger om tilskud. Teatret anmoder ligeledes om kopier af notater og breve i sagen. Materialet vil blive tilsendt teatret af forvaltningen i det omfang, materialet er omfattet af aktindsigt.
Forvaltningen finder ikke, der er grundlag for at ændre udvalgets beslutning om storbyteatre i perioden 2001-2004, hvorfor Boldhus Teatrets fornyede ansøgning om at blive lille storbyteater indstilles afslået.
Boldhus Teatret har ved brev af 29. maj 2000 ansøgt om et tilskud på 100.000 kr. til teatrets julebørneforestilling i december 2000. Teatret forventer at opføre forestillingen 50 gange og budgetterer med et underskud efter billetsalg på 100.000 kr.
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på møde d. 13. september 1999 at bevilge Boldhus Teatret et tilskud på 200.000 kr. i 2000 til drift, herunder tilskud til en produktion.
I forbindelse med forvaltningens godkendelse af Boldhus Teatrets budget for 2000, har teatret oplyst, at teatret endnu ikke har overblik over teatrets økonomiske muligheder i sæson 2000/2001, herunder teatret muligheder for at opføre forestillinger, men at julebørneforstillingen under alle omstændigheder vil blive opført i år 2000. På den baggrund er udvalgets tilskud på 200.000 kr. i 2000 udbetalt. Det er specifikt nævnt i brevet om udbetaling, at dette er sket med henblik på, at tilskuddet skal være bidrag til udgifter i forbindelse med juleforestillingen.
Boldhus Teatret har endvidere i brev af 7. juni 2000 ansøgt om et tilskud på 600.000 kr. til forestillingen "Sangerindeuvæsenet" i anledning af teatrets jubilæum d. 4. november 2000.
Under henvisning til, at teatret allerede er bevilget et tilskud på 200.000 kr. til drift og en produktion i 2000, indstilles det ikke at imødekomme ansøgningerne.
ØKONOMI
Forslaget ingen økonomiske konsekvenser.
BILAG
- Brev af 9. juni 2000 fra Boldhus Teatret.
2. Ansøgning fra Boldhus Teatret af 7. juni 2000 med bilag
3. Ansøgning fra Boldhus Teatret af 30. maj 2000 med bilag
- Brev af 24. maj 2000 fra Kulturudvikling til Boldhus Teatret
- Kopi af beslutningsprotokol fra 4. maj 2000 (små storbyteatre)
Ida Munk
/ Mikael Keller-Hansen