Mødedato: 22.05.2003, kl. 15:00

Godkendelse og underskrivelse af legatregnskaber 2002

Godkendelse og underskrivelse af legatregnskaber 2002

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 22. maj 2003

 

 

7.      Godkendelse og underskrivelse af legatregnskaber 2002

(KFU 159/2003)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

 

at Kultur- og Fritidsudvalget som bestyrelse godkender 51 legatregnskaber for 2002

 

at samme regnskaber underskrives af Udvalget til underskrivelse af legatregnskaber.

 

 

RESUME

Kultur- og Fritidsudvalget udgør bestyrelsen for de 51 legater, der fremgår af vedlagte fortegnelse. Bestyrelsen skal godkende regnskaberne, der herefter skal underskives af det nedsatte underudvalg til underskrivelse af legatregnskaber. Regnskaberne skal i underskrevet stand efterfølgende vedlægges selvangivelsen for de enkelte legater.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Kultur- og Fritidsudvalget udgør bestyrelsen for de 51 legater, der administreres af Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Legatregnskaberne skal godkendes af bestyrelsen og som udgangspunkt underskrives af den samlede bestyrelse på 11 medlemmer.

Civilretsdirektoratet har imidlertid den 12. november 1998 godkendt, at der nedsættes et underudvalg bestående af 3 medlemmer af Kultur- og Fritidsudvalget til at underskrive regnskaberne, når disse er godkendt af udvalget.

Det indstilles på den baggrund, at regnskaberne godkendes af Kultur- og Fritidsudvalget og derefter underskrives af Udvalget til underskrivelse af legatregnskaber.

Selvangivelserne skal indgives senest den 30. juni 2003.

 

 

 

MILJØVURDERING

Indstillingen har ikke miljømæssige konsekvenser.

 

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

HØRING

Der er ikke foretaget høringer.

 

BILAG VEDLAGT

1.      Fortegnelse over de 51 legater.

 

BILAG FREMLAGT

Regnskaberne udsendes ikke på grund af omfanget, men vil være fremlagt.

 

 

 

 

Carsten Haurum

/ Birgitte Rasmussen

 


 


Til top