Høring om konceptet for integrationsbarometer

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 22. marts 2007

Fraværende

9. Høring om konceptet for integrationsbarometer

(KFU 160/2007)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsudvalget skal udtale sig om Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets forslag til indikatorer på kultur- og fritidsområdet, som skal indgå i integrationsbarometret.

Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender denne indstilling som udvalgets høringssvar til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vedrørende konceptet for integrationsbarometer.

& nbsp;

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 22. marts 2007:

Der blev begæret afstemning om følgende af Bjarne Fey stillede ændringsforslag:

Ordlyden i 1. sætning i 4. afsnit under "Løsning" ændres til: "Generelt er det udvalgets indtryk, at integrationsbarometret fremstår unuanceret og mangelfuld i forhold til hensigten om sammenlignelighed og opstilling af ensartede succeskriterier."

Ordlyden i 7. afsnit under "Løsning" ændres til: "Udvalget har på den baggrund en bekymring over for undersøgelserne og barometrets anvendelighed og vil derfor – også for at få en fornemmelse af om udviklingen går i den rigtige retning – anbefale, at der måles på forskellen mellem etniske minoriteter og etniske danskere på følgende områder: …"

Et flertal (Frank Hedegaard, Bjarne Fey, Morten Westergaard, Taner Yilmaz, Sikandar Malik Siddique, Simon Strange og Katrina Feilberg) stemte for ændringsforslaget.

Et mindretal (Martin Geertsen, Leslie Arentoft, Karin Storgaard og Jens Kjær Christensen) stemte imod.

Ændringsforslaget blev dermed godkendt.

Der blev herefter begæret afstemning om den ændrede indstilling:

Et flertal (Frank Hedegaard, Bjarne Fey, Morten Westergaard, Taner Yilmaz, Sikandar Malik Siddique, Simon Strange, Katrina Feilberg og Jens Kjær Christensen) stemte for den ændrede indstilling.

Et mindretal (Martin Geertsen, Leslie Arentoft og Karin Storgaard) stemte imod.

Den ændrede indstilling blev dermed godkendt.

Martin Geertsen og Leslie Arentoft tog forbehold.

Karin Storgaard ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:

"Dansk Folkeparti gør opmærksom på, at betegnelserne "etniske minoriteter" og "etniske danskere" er vildledende og aldeles uforståelige for borgerne."

Problemstilling

Af integrationspolitikken fremgår det, at der skal udvikles et barometer til at følge tilstanden på integrationsområdet. Barometret bygger på trafiklys-princippet, hvor udviklingen vil blive illustreret ved farverne grøn, gul og rød afhængigt af retningen på udviklingen siden sidste måling. Barometret vil blive opdateret to gange årligt, og indeholder udvalgte indikatorer for mål og aktiviteter for integrationspolitikkens seks indsatsområder.

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til om indikatorerne i integrationsbarometeret er dækkende for Kultur- og Fritidsforvaltningens integrationsindsats, og om der er politisk besluttede succeskriterier, som bør tilføjes listen, jf. kolonne 2 i oversigtsskemaet (bilag 1).

Kultur- og Fritidsudvalget behandlede på udvalgets møde den 1. marts 2007 en indstilling fra Kultur- og Fritidsforvaltningen om høringssvar vedrørende konceptet for integrationsbarometer (KFU 113/2007). Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på mødet at anmode Kultur- og Fritidsforvaltningen om at udarbejde et nyt høringssvar, idet Kultur- og Fritidsudvalget bl.a. var betænkelig ved integrationsbarometrets juridiske aspekter og undersøgelsernes/barometrets anvendelighed. Denne indstilling er opfølgning på Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning den 1. marts 2007.

Løsning

Kultur- og Fritidsforvaltningens emneområder – kultur, idræt og biblioteker – er kendetegnes ved, at der er tale om frivillige tilbud, som borgerne tilvælger af lyst. Kultur- og Fritidsforvaltningen har såvel centralt som decentralt iværksat en lang række konkrete aktiviteter med sigte på at få flere borgere med anden etnisk baggrund end dansk til at deltage i tilbuddene. Her kan f.eks. nævnes Projektrådgivningens arbejde med integration på foreningsområdet, som indenfor de sidste 4 år har betydet, at mere end 3.300 etniske minoritetsbørn og -unge er blevet introduceret til foreningslivet. Endvidere sætter bibliotekerne - via integrationsstøttende materialeudbud og en lang række statsstøttede projekter og ansættelser – særligt fokus på etniske minoriteter.

Kultur- og Fritidsudvalget kan således tilslutte sig ønsket om, at etniske minoriteter ved udgangen af 2010 deltager lige så meget i det brede kultur- og fritidsliv som etniske danskere, så længe det er deltagelsen i sig selv, der er det væsentlige.

Det er dog udvalgets indtryk, at målet om lige deltagelse i 2010 er meget ambitiøst, og henleder opmærksomheden på, at der i forbindelse med integrationsforliget og den nye integrationspolitik blot er afsat ca. 2,2 mio. kr. årligt til at fremme integrationen på kultur- og fritidsområdet.

Generelt er det udvalgets indtryk, at integrationsbarometret er uvidenskabeligt og fejlbehæftet. Udvalget finder det bl.a. problematisk, at integrationsbarometret sender et signal om, at det er muligt at sammenligne integrationsindsatsen på de udvalgte områder, når de enkelte målinger/undersøgelser baserer sig på data og registreringsformer, der er forskellige. I den forbindelse er det også værd at bemærke, at succeskriterierne er forskelligt fastsat, hvilket bl.a. afspejler sig i, at indvandrere ved udgangen af 2010 skal deltage i kultur- og fritidslivet i samme grad som etniske danskere, mens succeskriteriet på beskæftigelsesområdet er, at andelen af beskæftigede indvandrere i 2010 skal være øget med 10 procentpoint.

Derudover vil udvalget udtrykke betænkelighed ved registreringerne/opgørelserne af etniske minoriteter, da det er uklart, hvordan disse gennemføres, og om det er samme definition, der benyttes i de forskellige undersøgelser.

Sluttelig t skal det bemærkes, at udvalget finder det problematisk, at målingerne på kultur- og fritidsområdet kun forholder sig til de formelle og organiserede sider af kultur- og fritidslivet, og således ikke inddrager de uformelle, uorganiserede og sociale aspekter – eksempelvis brugen af byens rum, deltagelse i sociale aktiviteter før og efter foreningsaktiviteter mm.

Udvalget stiller sig samlet set tvivlende over for undersøgelsernes og barometrets anvendelighed. Såfremt der – for at få en fornemmelse af om udviklingen går i den rigtige retning – skal måles på kultur- og fritidsområdet, ser udvalget sig nødsaget til at acceptere, at der måles på forskellen mellem etniske minoriteter og etniske danskere på følgende områder:

§ Medlemskab i idrætsforeninger (5. klassetrin)

§ Medlemskab i idræts- eller kulturforeninger (over 15 år)

§ Brug af teatre, museer, koncertsteder og kulturhuse (over 15 år)

Udvalget vil derudover foreslå, at indikatoren "medlemskab i idrætsforeninger" udvides til også at omfatte tal for 9. klasse.

Forvaltningens kommentarer

Der er i oversigtsskemaet (bilag 1) lagt op til, at der tillige foretages en måling på biblioteksudlån i barometret. Denne måling vurderes i en integrationsmæssig sammenhæng at være uhensigtsmæssig, idet etniske minoriteter – om end de låner mindre – faktisk bruger bibliotekernes tilbud mere end etniske danskere. Forvaltningen undersøger om der kan indføres en anden indikator på biblioteksområdet.

Forvaltningen skal gøre opmærksom på, at der p.t. er få målinger og data, der omhandler etniske minoriteters deltagelse i kultur- og fritidslivet i København, og at det derfor er svært at afgøre, om målsætningen om lige deltagelse i 2010 er realistisk.

Om end der endnu ikke foreligger tal på etniske minoriteters kulturelle deltagelse i København, så ved vi eksempelvis at brug af teater-, koncert- og museumstilbud i høj grad er uddannelses- og indtægtsafhængigt. Det vil derfor højst sandsynligt vise sig, at etniske minoriteter alene af sociale årsager benytter disse tilbud i meget mindre grad end etniske danskere. Det er således forvaltningens indtryk, at målet om lige deltagelse er højt sat, og at der i forbindelse med målsætningerne på kultur- og fritidsområdet ikke er taget tilstrækkelig højde for de sociale forhold.

Med den viden forvaltningen har i dag, er der især tre udfordringer på kultur- og fritidsområdet, som bør medtænkes i integrationsbarometeret:

§ Arbejde, uddannelse og indtægt har stor indflydelse på kultur- og fritidsdeltagelsen. Andelen af personer, som står uden arbejde og uddannelse og som har en lav indtægt, er meget større blandt etniske minoriteter end blandt etniske danskere. Derfor slår den sociale baggrund stærkere igennem i forhold til kultur- og fritidsdeltagelsen blandt etniske minoriteter end blandt etniske danskere.

§ Børn i 5. klasse, hvis forældre er født i et andet land, går mindre til idræt, end børn af forældre født i Danmark. Dette gælder dog først og fremmest børn, hvor begge forældre er født i et andet land, og det gælder næsten udelukkende for pigerne. For eksempel er det på 5. klassetrin kun 29 % af pigerne med begge forældre født i et andet land, der går til idræt i en forening, mens tallet for piger med begge forældre født i Danmark er 60 %. De tilsvarende tal for 9. klassetrin er 19 % (begge forældre født i udlandet) og 46 % (begge forældre født i Danmark) (Børns idrætsdeltagelse i København 2003).

§ Catinéts IntegrationsStatus (1. halvår 2006), der er foretaget blandt 1011 etniske minoriteter over 15 år, viser, at kun 13 % af kvinderne og 29,6 % af mændene er medlem af en forening. Udover at være væsentligt for voksengruppen, er dette også væsentligt for børnegruppen, idet vi ved, at sandsynligheden for, at et barn eksempelvis går til idræt, er meget større, hvis deres forældre er idrætsaktive.

Da det tidligere i forbindelse med udviklingen af integrationspolitikken har været foreslået, at der skulle måles på, hvorvidt der sker integration mellem minoritets- og majoritetsbefolkningen på kultur- og fritidsområdet, skal det slutteligt præciseres, at Kultur- og Fritidsforvaltningens virke – og herunder de integrationsindsatser, der iværksættes for at øge deltagelsesgraden blandt etniske minoriteter – tager udgangspunkt i frivillighedsprincippet. Ingen kan tvinges til at deltage i kultur- og fritidslivet, og alle har retten til at organisere sig hvordan og med hvem de vil, så længe dette gøres inden for lovens rammer.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser knyttet til denne indstilling.

Videre proces

Høringsfristen var den 1. februar 2007. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen er or ienteret om, at Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar vil blive fremsendt, når dette foreligger.

Bilag

1. Indstilling fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget incl. bilag om kultur- og fritidsområdet.

Carsten Haurum

/Mads Kamp Hansen

Til top