Mødedato: 22.03.2007, kl. 13:00

Overførsel af bevillinger fra 2006 til 2007 i forbindelse med årsregnskabet

Overførsel af bevillinger fra 2006 til 2007 i forbindelse med årsregnskabet

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 22. marts 2007

 

Fraværende

 

 

 

10.      Overførsel af bevillinger fra 2006 til 2007 i forbindelse med årsregnskabet

(KFU 154/2007)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsudvalget skal træffe beslutning om, hvilke uforbrugte bevillinger i 2006, der i forbindelse med årsregnskabet skal søges overført til 2007.

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1.      at Borgerrepræsentationen til 2007 overfører driftsbevillinger på 40,692 mio. kr. og anlægsbevillinger på 12,781 mio. kr. i henhold til bilag 1.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 22. marts 2007: 

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen. 

 

 

Problemstilling

Efter regler udarbejdet af Økonomiudvalget kan der søges om overførsel til 2007 af uforbrugte bevillinger i 2006. Der er 3 overførselsrunder:

·        en tidlig runde, der vedrører tidligere BR-besluttede bevillinger, der dårligt tåler forsinkelser samt opsparing i kontraktstyrede institutioner med brugerbestyrelser,

·        en runde i forbindelse med årsregnskabet, der nærmest fungerer som en korrektionsrunde til den tidlige runde, og

·        en ordinær runde, hvor øvrige overførselsønsker kan rejses.

I denne indstilling skal Kultur- og Fritidsudvalget beslutte, hvilke bevillinger der skal søges overført i forbindelse med årsregnskabet. De konkrete overførselsønsker fremgår af bilag 1.

 

Løsning

Årsregnskabsresultatet giver principielt mulighed for overførsel af 138,5 mio. kr. Da overførselsrunden i forbindelse med årsregnskabet alene er beregnet til overførsel af allerede BR-besluttede projekter (øremærkede bevillinger) og opsparing i decentrale institutioner, indeholder denne overførselsrunde dels restbevillinger på 12,8 mio. kr. til anlægsprojekter, dels en række positive og negative driftsresultater i idrætsanlæg og kultur- og medborgerhusene, der i henhold til driftskontrakterne overføres til 2007 (3,0 mio. kr.), hvortil kommer en række tidligere BR-besluttede driftsprojekter (37,7 mio. kr.) svarende til samlede driftsoverførsler på 40,7 mio. kr.

For anlægsområdet er der i 2006 en restbevilling på gymnasieområdet - primært vedrørende etablering af Ørestad Gymnasium – på 66,8 mio. kr. Da udgifterne til Ørestad Gymnasium og gymnasieområdet i øvrigt overgår til staten fra 1. januar 2007, søges denne restbevilling ikke overført. Der foreligger en særlig delingsaftale med staten for Ørestad Gymnasium, hvorefter alle anlægsfakturaer for 2007 videresendes til staten til betaling.

Der er i 2006 afholdt merudgifter på 428.000 kr. vedrørende kommunevalget i 2005. Der er tale om efterspørgselsstyrede udgifter, der ikke indgår i beregning af overførselsrammen jf. ØU 439/2006.

 

Økonomi

Årsregnskabsresultatet giver mulighed for bevillingsoverførsler inden for følgende beløbsramme (1.000 kr.):

Mindreforbrug drift                                                          39.807

Mindreforbrug anlæg                                                        82.078

Mindreindtægter vedrørende lejemålet i Vartov

jf. ØU 439/2006                                                                  2.200

Tomgangsleje vedr. "Masterplanen"                                14.400

Tomgangslejen er i Masterplanen forudsat

finansieret i forbindelse med ejendomssalg og

midlertidig ved træk på kassen i 2007                                             .

                                                                                    I alt                     138.485

I denne indstilling søges overført i alt 53,5 mio. kr.

Idet det forudsættes, at mindreudgifterne på gymnasieområdet på 66,8 mio. kr. ikke overføres til 2007, er der herefter 18,2 mio. kr. tilbage, der vil indgå i den ordinære overførselssag.

Videre proces

Udvalgets beslutning indarbejdes i Økonomiforvaltningens samlede indstilling om kommunens bevillingsoverførsler til 2007, der vil blive forelagt Økonomiudvalget til bemærkninger og Borgerrepræsentationen til beslutning.

 

Bilag

Øvrige bilag:

1.      Oversigt over forslag til Kultur- og Fritidsudvalgets bevillingsoverførsler til 2007 i forbindelse med årsregnskabet for 2006.

 

         Carsten Haurum

                                                         /Olga Brüniche-Olsen

 


 

Til top