Høring om konceptet for integrationsbarometer
Høring om konceptet for integrationsbarometer
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 22. marts 2007
Fraværende
Sager til beslutning
9. Høring om konceptet for integrationsbarometer
(KFU 160/2007)
Kultur- og
Fritidsudvalget skal udtale sig om Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets
forslag til indikatorer på kultur- og fritidsområdet, som skal indgå i integrationsbarometret.
Beslutning
|
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 1. at Kultur-
og Fritidsudvalget godkender denne indstilling som udvalgets høringssvar til
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vedrørende konceptet for integrationsbarometer |
Problemstilling
Af integrationspolitikken fremgår det, at der skal udvikles et barometer
til at følge tilstanden på integrationsområdet. Barometret bygger på trafiklys-princippet,
hvor udviklingen vil blive illustreret ved farverne grøn, gul og rød afhængigt
af retningen på udviklingen siden sidste måling. Barometret vil blive opdateret
to gange årligt, og indeholder udvalgte indikat
orer for mål og aktiviteter for
integrationspolitikkens seks indsatsområder.
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til om indikatorerne i
integrationsbarometeret er dækkende for Kultur- og Fritidsforvaltningens
integrationsindsats, og om der er politisk besluttede succeskriterier, som bør
tilføjes listen, jf. kolonne 2 i oversigtsskemaet (bilag 1).
Kultur- og Fritidsudvalget behandlede på udvalgets møde den 1. marts 2007
en indstilling fra Kultur- og Fritidsforvaltningen om høringssvar vedrørende
konceptet for integrationsbarometer (KFU 113/2007). Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på mødet at anmode
Kultur- og Fritidsforvaltningen om at udarbejde et nyt høringssvar, idet Kultur-
og Fritidsudvalget bl.a. var betænkelig ved integrationsbarometrets juridiske
aspekter og undersøgelsernes/barometrets anvendelighed. Denne indstilling er
opfølgning på Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning den 1. marts 2007.
Løsning
Kultur- og Fritidsforvaltningens emneområder – kultur, idræt
og biblioteker – er kendetegnes ved, at der er tale om frivillige tilbud, som
borgerne tilvælger af lyst. Kultur- og Fritidsforvaltningen har såvel centralt
som decentralt iværksat en lang række konkrete aktiviteter med sigte på at få
flere borgere med anden etnisk baggrund end dansk til at deltage i tilbuddene.
Her kan f.eks. nævnes Projektrådgivningens arbejde med integration på
foreningsområdet, som indenfor de sidste 4 år har betydet, at mere end 3.300
etniske minoritetsbørn og -unge er blevet introduceret til foreningslivet.
Endvidere sætter bibliotekerne - via integrationsstøttende materialeudbud og en
lang række statsstøttede projekter og ansættelser – særligt fokus på etniske
minoriteter.
Kultur- og Fritidsudvalget kan således tilslutte sig ønsket
om, at etniske minoriteter ved udgangen af 2010 deltager lige så meget i det
brede kultur- og fritidsliv som etniske danskere, så længe det er deltagelsen i sig selv, der er det væsentlige.
Det er dog udvalgets indtryk, at målet om lige deltagelse i
2010 er meget ambitiøst, og henleder opmærksomheden på, at der i forbindelse
med integrationsforliget og den nye integrationspolitik blot er afsat ca. 2,2
mio. kr. årligt til at fremme integrationen på kultur- og fritidsområdet.
Generelt er det udvalgets indtryk, at integrationsbarometret er uvidenskabeligt og fejlbehæftet. Udvalget finder det bl.a. problematisk, at integrationsbarometret sender et signal om, at det er muligt at sammenligne integrationsindsatsen på de udvalgte områder, når de enkelte målinger/undersøgelser baserer sig på data og registreringsformer, der er forskellige. I den forbindelse er det også værd at bemærke, at succeskriterierne er forskelligt fastsat, hvilket bl.a. afspejler sig i, at indvandrere ved udgangen af 2010 skal deltage i kultur- og fritidslivet i samme grad som etniske danskere, mens succeskriteriet på beskæftigelsesområdet er, at andelen af beskæftigede indvandrere i 2010 skal være øget med 10 procentpoint.
Derudover vil udvalget udtrykke betænkelighed ved registreringerne/opgørelserne
af etniske minoriteter, da det er uklart, hvordan disse gennemføres, og om det
er samme definition, der benyttes i de forskellige undersøgelser.
Slutteligt skal det bemærkes, at udvalget finder det problematisk, at målingerne på kultur- og fritidsområdet kun forholder sig til de formelle og organiserede sider af kultur- og fritidslivet, og således ikke inddrager de uformelle, uorganiserede og sociale aspekter – eksempelvis brugen af byens rum, deltagelse i sociale aktiviteter før og efter foreningsaktiviteter mm.
Udvalget stiller sig samlet set tvivlende over for
undersøgelsernes og barometrets anvendelighed. Såfremt der – for at få en fornemmelse af om udviklingen går i den
rigtige retning – skal måles på
kultur- og fritidsområdet, ser udvalget sig nødsaget til at acceptere, at der
måles på forskellen mellem etniske minoriteter og etniske danskere på følgende
områder:
§
Medlemskab i idrætsforeninger (5. klassetrin)
§
Medlemskab i idræts- eller kulturforeninger
(over 15 år)
§
Brug af teatre, museer, koncertsteder og
kulturhuse (over 15 år)
Udvalget vil derudover foreslå, at indikatoren "medlemskab i
idrætsforeninger" udvides til også at omfatte tal for 9. klasse.
Forvaltningens
kommentarer
Der er i oversigtsskemaet (bilag 1) lagt op til, at der
tillige foretages en måling på biblioteksudlån i barometret. Denne måling
vurderes i en integrationsmæssig sammenhæng at være uhensigtsmæssig, idet
etniske minoriteter – om end de låner mindre – faktisk bruger bibliotekernes
tilbud mere end etniske danskere. Forvaltningen undersøger om der kan indføres
en anden indikator på biblioteksområdet.
Forvaltningen skal gøre opmærksom på, at der p.t. er få
målinger og data, der omhandler etniske minoriteters deltagelse i kultur- og
fritidslivet i København, og at det derfor er svært at afgøre, om målsætningen
om lige deltagelse i 2010 er realistisk.
Om end der endnu ikke foreligger tal på etniske minoriteters
kulturelle deltagelse i København, så ved vi eksempelvis at brug af teater-,
koncert- og museumstilbud i høj grad er uddannelses- og indtægtsafhængigt. Det
vil derfor højst sandsynligt vise sig, at etniske minoriteter alene af sociale
årsager benytter disse tilbud i meget mindre grad end etniske danskere. Det er
således forvaltningens indtryk, at målet om lige deltagelse er højt sat, og at
der i forbindelse med målsætningerne på kultur- og fritidsområdet ikke er taget
tilstrækkelig højde for de sociale forhold.
Med den viden forvaltningen har i dag, er der især tre
udfordringer på kultur- og fritidsområdet, som bør medtænkes i
integrationsbarometeret:
§
Arbejde, uddannelse og indtægt har stor
indflydelse på kultur- og fritidsdeltagelsen. Andelen af personer, som står
uden arbejde og uddannelse og som har en lav indtægt, er meget større blandt
etniske minoriteter end blandt etniske danskere. Derfor slår den sociale baggrund stærkere igennem i
forhold til kultur- og fritidsdeltagelsen blandt etniske minoriteter end blandt
etniske danskere.
§
Børn i 5. klasse, hvis forældre er født i et
andet land, går mindre til idræt, end børn af forældre født i Danmark. Dette
gælder dog først og fremmest børn, hvor begge forældre er født i et andet land,
og det gælder næsten udelukkende for pigerne.
For eksempel er det på 5. klassetrin kun 29 % af pigerne med begge forældre
født i et andet land, der går til idræt i en forening, mens tallet for piger med
begge forældre født i Danmark er 60 %. De tilsvarende tal for 9. klassetrin er
19 % (begge forældre født i udlandet) og 46 % (begge forældre født i Danmark)
(Børns idrætsdeltagelse i København 2003).
§
Catinéts IntegrationsStatus (1. halvår 2006),
der er foretaget blandt 1011 etniske minoriteter over 15 år, viser, at kun 13 %
af kvinderne og 29,6 % af mændene er medlem af en forening. Udover at være
væsentligt for voksengruppen, er dette også væsentligt for børnegruppen, idet
vi ved, at sandsynligheden for, at et barn eksempelvis går til idræt, er meget
større, hvis deres forældre er idrætsaktive.
Da det tidligere i forbindelse med udviklingen af
integrationspolitikken har været foreslået, at der skulle måles på, hvorvidt
der sker integration mellem minoritets- og majoritetsbefolkningen på kultur- og
fritidsområdet, skal det slutteligt præciseres, at Kultur- og
Fritidsforvaltningens virke – og herunder de integrationsindsatser, der
iværksættes for at øge deltagelsesgraden blandt etniske minoriteter – tager
udgangspunkt i frivillighedsprincippet. Ingen kan tvinges til at deltage i
kultur- og fritidslivet, og alle har retten til at organisere sig hvordan og
med hvem de vil, så længe dette gøres inden for lovens rammer.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser knyttet til denne
indstilling.
Videre proces
Høringsfristen var den 1. februar 2007. Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen er orienteret om, at Kultur- og Fritidsudvalgets
høringssvar vil blive fremsendt, når dette foreligger.
Bilag
1. Indstilling
fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget incl. bilag om kultur- og fritidsområdet.
/