Mødedato: 22.03.2007, kl. 13:00

Deregulering af byens rum - høring

Se alle bilag

Deregulering af byens rum - høring

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 22. marts 2007

 

Fraværende

 

 

 

Sager til beslutning

 

2.      Deregulering af byens rum - høring

(KFU 155/2007)

 

 

Kultur- og Fritidsudvalget skal udtale sig om forslag til deregulering af byens rum.

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at denne indstilling fremsendes som høringssvar til Teknik- og Miljøudvalget.

 

Problemstilling
Teknik- og Miljøudvalget har sendt indstilling om deregulering af byens rum til høring i Kultur- og Fritidsudvalget.

Udvalget (KFU 256/2006) tiltrådte den 8. juni 2006 fællesindstilling fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen om deregulering af byens rum.

Sagen blev tilbagevist af Borgerrepræsentationen til fornyet udvalgsbehand ling på baggrund af, at de tre involverede udvalg var blevet forelagt forskellige udgaver af et bilag vedr. retningslinierne for udendørs koncerter i København. Den indstilling, der nu er sendt i høring, medfører færre tilladte koncerter, tidligere sluttidspunkt, kortere varighed og lavere lydniveau på Islands Brygge og Sankt Hans Torv i forhold til den oprindelige indstilling.

Forvaltningen blev ikke orienteret om ændringerne i bilaget forud for udvalgsbehandlingerne og er ikke længere med i fællesindstillingen.

 

Løsning
Kultur- og Fritidsforvaltningen har i flere sammenhænge igennem de sidste par år arbejdet for deregulering af brugen af byens rum til kulturelle og idrætsmæssige aktiviteter. På baggrund af redegørelse om mulighederne for deregulering af byens rum (KFU 387/2005) har forvaltningen indgået i en officielt nedsat arbejdsgruppe sammen med Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen med henblik på udarbejdelsen en fællesindstilling om deregulering af byens rum. Dette arbejde resulterede i fællesindstillingen, hvor udvalget tiltrådte forslaget om at øge antallet af koncerter, sluttidspunktet, varigheden og det tilladte lydniveau på en lang række steder i København – herunder Islands Brygge og Sankt Hans Torv.

Den ny indstilling, der er sendt til høring, indebærer status quo for Islands Brygge og Sankt Hans Torv.

Forvaltningens bemærkninger:

Forvaltningen finder ikke der er nye oplysninger og anbefaler derfor fortsat, at øge antallet af koncerter, sluttidspunktet, varigheden og det tilladte lydniveau på Islands Brygge og Sankt Hans Torv, som foreslået i den oprindelige fællesindstilling fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen, se nedenfor:

Koncertsted

Højeste antal koncerter om året

Sluttidspunkt

Længste varighed i timer

Højeste støjniveau i omgivelserne d(B)A

 

Gældende

Nyt forslag

Gældende

Nyt forslag

Gældende

Nyt forslag

Gældende

Nyt forslag

Islands Brygge

5

10

22

24

3

5

60

65

Sankt Hans Torv

5

10

22

24

3

5

60

70

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen har i de seneste år oplevet en stærk stigning i efterspørgslen efter at benytte de nye rekreative områder på Islands Brygge til kulturelle arrangementer - specielt i sommermånederne. Stigningen i efterspørgslen skyldes især, at stedet med det nye havnebad og kulturhus er blevet et naturligt samlingspunkt for københavnerne, og der er oplagte muligheder for at udnytte faciliteterne til spændende og nyskabende kulturelle aktiviteter, som inddrager havnen og vandet.

 

Sankt Hans Torv er omkranset af restauranter og barer og fungerer som et naturligt, livligt og levende samlingspunkt - kendt langt ud over bydelen. Som følge heraf har forvaltningen oplevet en stigende efterspørgsel efter at bruge byrummet til koncerter, events og lignende kulturelle arrangementer.

 

Den øvrige del af forslagene fra Teknik – og Miljøudvalget er i overensstemmelse med, hvad der tidligere er godkendt af Kultur- og Fritidsudvalget.

 

Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

 

Videre proces
Sagen forelægges med Kultur- og Fritidsudvalgets udtalelse for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Bilag
1.      Beslutningsprotokol fra Teknik- og Miljøudvalgets møde den 28. februar 2007.

 

                                                                 Carsten Haurum               

                                                                                       /Merete Evers Dewilde

 

 


 

Bilag

Til top