Mødedato: 22.02.2025, kl. 09:00
Mødested: Glostrup Park Hotel, Hovedvejen 41, 2600 Glostrup

Anvendelse af Enghavevej 80-82, 3. sal og Remisen

Se alle bilag

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til rammer, kriterier og proces for frivilligt udbud af Enghavevej 80-82, 3. sal og Remisen, der tidligere har været benyttet af foreningen DISIE til hhv. kontorfællesskab og eventvenue.

Udbuddet gennemføres som et frivilligt udbud til lovlige kommunale formål af kulturel karakter. Kultur- og Fritidsudvalget kan i et frivilligt udbud frit opstille saglige, transparente kriterier indenfor rammerne af god forvaltningsskik, lighedsgrundsætningen og økonomisk forsvarlig forvaltning.

Der kan ansøges om ét af lejemålene eller begge lejemål samlet, samt om et driftstilskud. Udvalget træffer afgørelse om den fremtidige anvendelse af lejemålene.

Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår, at der ved bedømmelsen vil blive lagt vægt på følgende kriterier: Formål og aktivitetsniveau, erfaring og kompetence, og økonomi.

Forvaltningen foreslår, at udbudsmateriale offentliggøres medio marts 2025 med ansøgningsfrist 1.7.2025.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender rammer, kriterier og proces for frivilligt udbud af Enghavevej 80-82, 3. sal og Remisen.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen lejer Enghavevej 80-82, 3. sal og Remisen af Københavns Ejendomme på en intern lejeaftale. Kultur- og Fritidsudvalget afsatte den 11.4.2024 830.000 kr. årligt i 2024-2026 til bruger i lejemålene, DISIE København, som imidlertid gik konkurs i efteråret 2024.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 21. november 2025, at forvaltningen skulle vende tilbage med en sag om et udbud af Enghavevej 80-82, 3. sal og Remisen til lovlige kommunale formål.

Løsning

Kultur- og Fritidsforvaltningen kan gennemføre et frivilligt udbud af Enghavevej 80-82 3. sal og Remisen, hvor udbud benyttes som metode til at finde en aktør til drift af lejemålene. Processen lægger sig op ad udbuddet af Ørestad Streethal.

Lejemålene udbydes til udelukkende lovlige kommunale formål af kulturel karakter. Der kan således ikke ansøges om brug til erhvervsformål eller formål, der fortrinsvist henvender sig til borgere uden for Københavns Kommune.

Lejemålene udbydes for en 4-årig periode fra 2026-2029.

Aktører kan ansøge om vederlagsfri brugsret til ét af lejemålene eller begge lejemål. Den vederlagsfri brugsret omfatter kun selve lejen, og ansøger afholder udgifter til drift, forbrug mv.

Udover den vederlagsfri brugsret kan der ansøges om et tilskud til drift, f.eks. til udgifter til forbrug, aktiviteter og løn.

Udbudskriterier

Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår, at det indskrives i udbudsmaterialet, at ansøgningerne vurderes ud fra en afvejning af formål og aktivitetsniveau, erfaring og kompetence, og økonomi som specificeret i bilag 1. Der er tale om brede og åbne kriterier for at give størst muligt politisk handlerum for udvælgelsen.

Proces for udbud

Materialet forventes at kunne offentliggøres medio april 2025 på Københavns Kommunes udbudsportal og Mercell. Forvaltningen vil desuden informere lokaludvalg og øvrige relevante aktører om udbuddet. Ansøgningsfrist sættes til den 1.7.2025.

Kultur- og Fritidsudvalget vil få forelagt en indstilling med indkomne ansøgninger i efteråret 2025 med forslag til valg af vinder på baggrund af de vedtagne kriterier. Da der er tale om et frivilligt udbud, kan udvalget vælge blandt egnede ansøgere under hensyntagen til almindelige forvaltningsretlige hensyn.

I tilfælde af, at forvaltningen ikke modtager ansøgninger ang. lejemålene, vil de blive indstillet til opsigelse.

Økonomi

De faste årlige udgifter er som følger:

1.000 kr. (2025 p/l)

Brugsret

Estimeret forbrug mv.

I alt

3. sal

327

149

476

Remisen

213

59

272

3. sal og Remisen

540

208

748

Berørte aktører

Flere events, som modtager tilskud fra Kultur- og Fritidsudvalget, kan være påvirket af lukningen af remisen. Uhørt Festival, som modtager tilskud fra festivalpuljen, har festivalplads i gården på Enghavevej 80-82 og har siden 2017 haft den ene af sine scener i remisen. Næste festival finder sted i august 2025.

Forvaltningen vil undersøge mulighederne for, at aktører, der modtager tilskud og planmæssigt skal tage remisen i brug, i udbudsperioden fortsat kan låne remisen mod betaling af kostpris. Forvaltningens eventuelle udgifter hertil tages fra den afsatte bevilling.

Økonomi

Jf. beslutning den 21.11.2024 afholdes udgifter i relation til lejemålene fra den afsatte bevilling i 2024-2026, der dækker ejendomsudgifter samt yderligere 100.000 kr.

I 2025 vil hovedparten af den afsatte bevilling gå til betaling af faste udgifter mens der kan være behov for at benytte en mindre del til udgifter ifm. konkurssagen for tidligere bruger. Resterende midler overføres til de disponible midler.

I 2026 kan hele eller dele af den afsatte bevilling benyttes til vederlagsfri brugsret og tilskud til ny(e) bruger(e), eller alternativt til betaling af leje i en opsigelsesperiode.

Videre proces

Hvis indstillingen godkendes, vil forvaltningen udarbejde og offentliggøre udbudsmateriale på baggrund af udvalgets beslutning. Udvalget vil få forelagt en sag om valg af ansøger i sommeren 2025.

Mikkel Boje

                             / Mads Kamp Hansen

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 22. februar 2025

Indstillingen blev godkendt uden afstemning, dog således aktivitet og formål bliver delt i to selvstændige kriterier.

Til top