Mødedato: 22.02.2025, kl. 09:00
Mødested: Glostrup Park Hotel, Hovedvejen 41, 2600 Glostrup

Medlemsforslag om øget medlemstilskud

Medlemsforslag

Det foreslås,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget bestiller et budgetforslag om øget medlemstilskud på 5,5 mio. kr. til forhandlingerne om OFS 2024-25og Budget2026 med henblik på at bringe medlemstilskud til folkeoplysende foreninger tilbage på samme niveau som de seneste 10 år.

(Stillet af Enhedslisten)

Motivering

København vokser og det gør medlemstallet i de folkeoplysende foreninger også. Fra 2024 til 2025 er medlemstallet under 25 år gået fra ca. 86.000 til ca. 95.000. Det er fantastisk at kommunens initiativer om bl.a. flere idrætsaktive bærer frugt. Da området ikke er demografistyret, betyder de flere medlemmer desværre et væsentligt lavere tilskud pr. medlem. I 2024 fik foreninger 336 kr. for et medlem. Det falder til 284 kr. i 2025.

Et fornuftigt tilskuds niveau er forudsætningen for at kunne lave gode aktiviteter for børn og unge. Derfor finder vi det vigtigt at niveauet fra de sidste år kan holdes. Mange foreninger har lagt deres budgetter ud fra en tro på at medlemstilskuddet ville være det samme, som de tidligere år og står derfor og mangler store beløb til foreningskassen.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 22. februar 2025

Medlemsforslaget blev vedtaget uden afstemning, dog således at beløbet ændres til ’op til’ 5,5 mio. kr.

Til top