Mødedato: 22.02.2001, kl. 15:00

Forslag til fordeling af 1,412 mill. kr. til børnekulturelle aktiviteter i 2001

Forslag til fordeling af 1,412 mill. kr. til børnekulturelle aktiviteter i 2001

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 22. februar 2001

 

5. Forslag til fordeling af 1,412 mill. kr. til børnekulturelle aktiviteter i 2001

(KFU 51/2001)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger/reserverer

  1. 225.000 kr. til start af skoletjeneste på Københavns Bymuseum.
  2. 225.000 kr. til start af skoletjeneste på Thorvaldsens Museum.
  3. 214.000 kr. til Den Rytmiske Børneskole, heraf 127.000 kr. i aktivitetstilskud og 87.000 kr. til nedsættelse af tilmeldingsgebyr og meddeler, at ansøgning for 2002 indgår i behandling af budgetforslag 2002
  4. 130.000 kr. til Børnekulturhus Ama´r til ansættelse af en medarbejder 20 t/ugen
  5. 120.000 kr. til forøgelse af Børnekulturstedspuljen
  6. 100.000 kr. til Københavns Internationale Børnefilmfestival Buster. Der forelægges særskilt indstilling, når ansøgning foreligger.
  7. 150.000 kr. til Byens Børn til den centrale pulje med henblik på at få kunstnere ud på institutioner og skoler samt henstiller til bestyrelsen at præcisere dette formål i vedtægterne
  8. 148.000 kr. til projekt Dans i Nordvest
  9. 100.000 kr. til Ung Dansescenes Juniorkompagni samt godkender, at Ung Dansescene anvender en del af det tidligere bevilgede tilskud til skoledelen til væksthuset under forudsætning af, at Ung Dansescene ad anden vej kan opnå finansiering til opfyldelse af den indgåede aftale om skoledelen.

at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter at videreføre udgifterne til de foreslåede aktiviteter i budgetforslaget for 2002

at der anvises dækning for det samlede tilskud på 1,412 mill. kr. med 1,376 mill. kr. på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (fordelt med 0,325 mill. kr. på Børn og unge projekter, 0,051 mill. kr. på Rytmisk Børneskole og 1 mill. kr. på Kulturprojekter), og 0,036 mill. kr. på konto 3.63.1 Musikarrangementer (Musikudvalget)

 

RESUME

På mødet i Kultur- og Fritidsudvalget den 23. november 2000 blev der samtidig med vedtagelsen af en børnekulturel strategi for kultur- og fritidsområdet vedtaget overført 1 mill. kr. fra de frie midler (Kulturprojekter) til en børnekulturpulje. Kultur- og Fritidsudvalget skulle efterfølgende forelægges en særskilt indstilling om udmøntning af beløbet.

Forvaltningen har i indstillingen inddraget de øvrige udisponerede børn- og ungemidler på 325.000 kr. i 2001. Derudover har forvaltningen i lighed med i 2000 indstillet 87.000 kr. til nedsættelse af tilmeldingsgebyret til Rytmisk Børneskole.

Forvaltningen har på den baggrund og med udgangspunkt i den børnekulturelle strategis overordnede målsætninger udarbejdet et samlet forslag om bevilling af ni tilskud på i alt 1,412 mill. kr. til børnekulturelle aktiviteter for børn og unge i 2001.

Det indstilles, at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger tilskud i overensstemmelse hermed.

 

SAGSBESKRIVELSE

På mødet i Kultur- og Fritidsudvalget den 23. november 2000 blev et forslag til en børnekulturel strategi for kultur- og fritidsområdet i Københavns Kommune vedtaget. Det blev samtidig besluttet at overføre 1 mill. kr. fra de frie midler (Kulturprojekter) til en børnekulturpulje, samt at Kultur- og Fritidsudvalget efterfølgende skulle forelægges en særskilt indstilling om udmøntning af beløbet.

Forvaltningen har i indstillingen inddraget de øvrige udisponerede børn- og ungemidler på 325.000 kr. i 2001. Derudover har forvaltningen i lighed med i 2000 indstillet 87.000 kr. til nedsættelse af tilmeldingsgebyret til Rytmisk Børneskole, heraf 51.000 kr. afsat på budgettet til Rytmisk Børneskole og 36.000 kr. fra Musikudvalgets budget.

Forvaltningen har på den baggrund og med udgangspunkt i den børnekulturelle strategis overordnede målsætninger udarbejdet et samlet forslag om bevilling af ni tilskud på i alt 1,412 mill. kr. til børnekulturelle aktiviteter for børn og unge op til 18 år.

Forslagene er uddybet i bilag 1.

I overensstemmelse med den børnekulturelle strategis handlingsplan har forvaltningen prioriteret aktiviteter af vedvarende karakter. Der er således hovedsageligt tale om konsolidering og udvidelse af allerede eksisterende aktiviteter frem for nye forsøgsprojekter. Under forudsætning af Kultur- og Fritidsudvalgets tiltrædelse af indstillingen vil udgifterne til de foreslåede aktiviteter blive videreført i budgetforslaget for 2002.

Forslagene er dels fremkommet på baggrund af ansøgninger til Kultur- og Fritidsudvalget dels initieret af forvaltningen.

Blandt de ni forslag er medtaget forslag om start af skoletjenester på Københavns Bymuseum og på Thorvaldsens Museum. Udgiften hertil vil fra 2002 være 0,9 mill. kr. Det forventes, at Skoletjenesten bidrager med halvdelen heraf. Skoletjenestens handlingsplan skal drøftes på et forretningsudvalgsmøde i februar eller marts 2001 og derefter forelægges og vedtages i Repræsentantskabet.

Der er af hensyn til de begrænsede økonomiske midler ikke medtaget forslag til en skoletjeneste i Nikolaj Udstillingsbygning. Forvaltningen vil i forbindelse med behandlingen af budget 2002 fremsætte forslag om, at der findes midler til en skoletjeneste i Nikolaj Udstillingsbygning evt. i samarbejde med Kunstforeningen Gl. Strand.

ØKONOMI

Der anvises dækning for beløbet på 1,412 mio. kr. på følgende konti i 2001:

3.64.1 Andre kulturelle opgaver

Børn og unge projekter Rytmisk Børneskole Kulturprojekter

Budget ex. moms 301.000 48.000 3.335.000

Budget incl. moms 325.000 51.000 3.585.000

Hidtil disponeret 0 0 1.325.000

Indstillet 325.000 51.000 1.000.000

Til rest 0 0 1.126.000

3.63.1 Musikarrangementer (Musikudvalget)

Budget ex. moms 484.000

Budget incl. moms 494.000

Hidtil disponeret 90.300

Indstillet 36.000

Til rest 367.700

 

BILAG

1. Notat med uddybning af de enkelte forslag

2. Brev af 6. februar 2001 fra Københavns Bymuseum

3. Mail af 30. januar 2001 fra Thorvaldsens Museum

4. Ansøgning af 5. februar 2001 fra Den Rytmiske Børneskole

5. Ansøgning af 25. januar 2001 fra Børnekulturhus Ama'r

6. Ansøgning af 12. december 2000 fra Uppercut Danseteater

7. Ansøgning af 29. november 2000 fra Dansescenen

 

 

Ida Munk

/ Merete Evers

 

 

Til top