Bådteatret - tilskud til etablering af værksted
Bådteatret - tilskud til etablering af værksted
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 22. februar 2001
4. Bådteatret - tilskud til etablering af værksted
(KFU 50/2001)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget ikke yder tilskud til Bådteatret til etablering af værksted.
RESUME
Bådteatret har ansøgt om et tilskud på op til 184.000 kr. til etablering af et nyt værksted, da teatret er opsagt fra de hidtidige værkstedslokaler.
Teatret modtager 3,5 mio. kr. i driftstilskud fra Teaterrådet. Teatret fik i 1997 et tilskud på 62.590 kr. fra Københavns Kommune til en ny sejldugsoverdækning. Teatret ansøgte i 2000 om at blive lille storbyteater i København.
Da midlerne til små storbyteatre er fordelt for de kommende 4 år, og da Bådteatret med fuldt driftstilskud fra Teaterrådet bør kunne finde midlerne over eget budget, indstilles det ikke at yde tilskud til værkstedet.
SAGSBESKRIVELSE
Ved brev af 5. januar 2001 har Bådteatret ansøgt om et tilskud på op til 184.000 kr. til etablering af et nyt værksted.
Bådteatret havde indtil 1. november 2000 et lille værksted tæt på teatret, men lejemålet blev opsagt af udlejer, og teatret måtte fraflytte.
Bådteatret har efter lang tids søgen fundet nye lokaler tæt på teatret. Lokalerne er dog rå, og der skal etableres faciliteter til værkstedsbrug, hvilket minimum vil koste 184.000 kr., fordelt således: Udsugningsanlæg 73.500 kr., elektrikerarbejde 29.500 kr., murerarbejde 38.000 kr. og telefon, baderum mv. 43.000 kr.
Bådteatret modtager etårige driftstilskud fra Teaterrådet, i indeværende sæson 3,5 mio. kr. Teatret modtog i 1997 et tilskud på 62.590 kr. fra Københavns Kommune (Magistratens 1. afd.) til en ny sejldugsoverdækning. Teatret ansøgte i 2000 om at blive lille storbyteater i København.
Da midlerne til små storbyteatre er fordelt for de kommende 4 år, og da Bådteatret med fuldt driftstilskud fra Teaterrådet bør kunne finde midlerne over eget budget, indstilles det ikke at yde tilskud til værkstedet.
ØKONOMI
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.
BILAG
1. Ansøgning af 5. januar 2001 fra Bådteatret
Ida Munk
/ Merete Evers