Mødedato: 22.02.2001, kl. 15:00

Organisationsmodeller for fritidslivet i Københavns Kommune

Organisationsmodeller for fritidslivet i Københavns Kommune

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 22. februar 2001

 

2. Organisationsmodeller for fritidslivet i Københavns Kommune

(KFU 69/2001)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget

at vedlagte rapport "Organisationsmodeller for fritidslivet i Københavns Kommune" efter en drøftelse sendes i høring i bestyrelserne for KI og KUC, DIF København, DGI København, DFIF København, Dansk Handicap Idrætsforbund, Folkeoplysningsudvalget og de berørte faglige organisationer,

at høringsfristen bliver på 5 uger, hvorefter redegørelsen med høringssvar forelægges Kultur- og Fritidsudvalget til endelig behandling,

at Fritidsredegørelsen indgår i de videre overvejelser vedrørende fritidsområdets fremtid.

 

RESUME

Den 18. januar 2001 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget, at Kultur- og Fritidsforvaltningen, i samarbejde med Økonomiforvaltningen, skulle belyse mulige fremtidige organisationsmodeller for Københavns Kommunes kultur- og idrætstilbud.

På den baggrund er udarbejdet vedlagte rapport "Organisationsmodeller for fritidslivet i Københavns Kommune". Det indstilles, at rapporten sendes i høring i bestyrelserne for KI og KUC, DIF København, DGI København, DFIF København, Dansk Handicap Idrætsforbund, Folkeoplysningsudvalget og de berørte faglige organisationer med høringsfrist den 3. april 2001.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Kultur- og Fritidsudvalget behandlede den 18. januar 2001 et beslutningsforslag fra Socialdemokratiet, SF og De Radikale om skitsering af fremtidige organisationsmodeller for kommunens kultur- og idrætstilbud (bilag 1).

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning

Følgende fremgår af beslutningsprotokollen fra Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 18. januar 2001:

"Forslaget til beslutning blev tiltrådt, idet Kultur- og Fritidsudvalget gør opmærksom på, at der ikke vil blive truffet beslutning om eventuelle ændringer af strukturen på fritidsområdet uden at de mange interesserede og interessenter på området har haft mulighed for at diskutere og blive hørt om sagen.

Kultur- og Fritidsudvalget ønskede, at indstillingen om beslutningsforslaget forelægges sammen med en fritidsredegørelse på udvalgets møde den 22. februar 2001."

På den baggrund er udarbejdet vedlagte rapport "Organisationsmodeller for fritidslivet i Københavns Kommune"(bilag 2)

Høring

Det indstilles, at rapporten sendes i høring i bestyrelserne for KI og KUC, DIF København, DGI København, Folkeoplysningsudvalget og de berørte faglige organisationer og at høringsfristen sættes til 3. april 2001. Kultur- og Fritidsudvalget får den 3. maj 2001 forelagt et eventuelt nyt forslag til en ny organisationsmodel.

I forbindelse med arbejdet med ny organisering af fritidsområdet under Kultur- og Fritidsforvaltningen skal det vurderes, hvordan en eventuel ny struktur kan træde i kraft fra 1. januar 2002.

En ny organisering forudsættes samtidig indarbejdet i budget 2002.

Hvis en ny struktur skal indarbejdes i budget 2002, fordrer det, at nedenstående tidsplan overholdes:

Forslag til tidsplan m.v.

22. februar

KFU behandler rapporten: Fremtidige organisationsmodeller Københavns Kommunes fritidsliv.

23. februar

Rapport om ny organisation sendes i høring i idrætsorganisationer m.v.

8. marts

Sidste frist for KFU for evt. opsigelse af driftsoverenskomst med KUC, såfremt den nye driftsoverenskomst ikke bliver underskrevet.

3. april

Frist for høringssvar på rapporten: Organisationsmodeller for fritidslivet i Københavns Kommune.

3. maj

KFU behandler et eventuelt forslag til ny organisationsmodel (behandling kan tillige ske på mødet den 17. maj)

29. maj

ØU behandler et eventuelt forslag til ny organisationsmodel

13.-14. juni

BR behandler et eventuelt forslag til ny organisationsmodel

Det er vurderingen, at det minimum kræver et halvt år at etablere en ny organisering. Afhængig af hvilken model der i givet fald vælges, skal der udarbejdes forslag til kontrakt(er), træffes principbeslutning i udvalget om indholdet af kontrakten(erne), forhandles kontakt(er), evt. ansættes ledende personale og evt. etableres nye fysiske rammer for administrationen.

Afhængig af hvilken organisering der vælges, kan det blive nødvendigt med en overgangsordning i starten af 2002.

Som det fremgår af ovenstående forslag til tidsplan, bør den endelige beslutning være truffet i Borgerrepræsentationen på det sidste møde inden sommerferien den 13.-14. juni.

Det medfører, at sagen skal behandles i Kultur- og Fritidsudvalget den 3. maj eventuelt med en yderligere behandling den 17. maj.

Fritidsredegørelsen

Som tidligere anført ønskede Kultur- og Fritidsudvalget, at en fritidsredegørelse forelægges på udvalgets møde den 22. februar 2001.

Fritidsredegørelsen vedlægges. Det indstilles, at Fritidsredegørelsen indgår i de videre overvejelser vedrørende fritidsområdets fremtid.

ØKONOMI

Forslaget har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser.

HØRING

Forslaget sendes i høring hos bestyrelserne for KI og KUC, DIF København, DGI København, DFIF København, Dansk Handicap Idrætsforbund, Folkeoplysningsudvalget og de berørte faglige organisationer.

BILAG

1. Beslutningsforslaget fra Socialdemokratiet, SF og De Radikale

2. Rapporten "Organisationsmodeller for fritidslivet i Københavns Kommune"

3. Fritidsredegørelsen

Ida Munk

/ Pernille Vange

 

 

Til top