Mødedato: 22.01.2015, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87
B-sag: Bevilling fra Nordea-fonden til Kulturhavn365
Se alle bilag
Til top
Nordea-fonden har bevilget 11,5 mio. kr. til Kulturhavn365 - et projekt, der skal realisere visionen om at skabe kultur i havnen året rundt.
Indstilling og beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter at modtage et tilskud på 11,5 mio.kr. fra Nordea-fonden til Kulturhavn365-projektet.
Problemstilling
Nordea-fonden offentliggjorde den 6. januar 2015, at der er givet en bevilling på 11,5 mio. kr. over tre år (2015-2017) til at skabe en ny ramme for udvikling af kultur i havnen året rundt. Kultur- og Fritidsudvalget skal beslutte, at Kultur- og Fritidsforvaltningen kan indgå aftale med Nordea-fonden om at modtage midlerne.
Løsning
Kultur- og Fritidsforvaltningen har med Kulturhavn gennem 14 år arbejdet for at skabe unikke oplevelser i Københavns Havn. Hvert år den første weekend i august bringes kulturen ud i nye rammer og inspirerer byens borgere til et sundt og aktivt kultur- og fritidsliv.
Kulturhavn er finansieret af Københavns Kommune med en bevilling på knap 2 mio. kr. Kulturhavn skaffer endvidere midler via fonde og sponsorater for ca. 1 mio. kr. årligt. I forbindelse med ansøgning om støtte fra Nordea-fonden til Kulturhavn 2014, opfordrede Nordea-fonden forvaltningen til at søge om midler til et større projekt.
Kulturhavns brugere og interessenter har længe efterspurgt udvidelser af Kulturhavn og på trods af festivalens kontinuerlige vækst gennem alle år, kan ikke alle ønsker om begivenheder og brug af pladser i byen imødekommes.
Projektet Kulturhavn365 er derfor blevet udviklet gennem ansøgningen til Nordea-fonden, hvor formålet er at give rådgivning til potentielle arrangører af kulturevents i havnen, at afholde workshops, der kan understøtte udviklingen af havnekulturprojekter, at uddele midler til igangsætning af aktiviteter fra en tildelt pulje, og at afvikle signaturevents, der kan inspirere og vise, hvordan havnen kan bruges til kulturelle formål året rundt. Det er et krav fra Nordea-fonden, at der indgår et nationalt perspektiv i projekterne, hvorfor Kulturhavn365 afsluttes med et kulturskib, der formidler projektets resultater på nationalt plan, jf. bilag 1.

Økonomi
Københavns Kommune modtager 11,5 mio. kr. inklusiv fondsmoms fra Nordea-fonden i perioden 2015-2017.
Videre proces
Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget tiltræder indstillingen, vil Kultur- og Fritidsforvaltningen indgå aftale om at modtage det tildelte tilskud fra Nordea-Fonden. Indtægtsbevillingen vil derefter indgå i en fejebakkesag.
Carsten Haurum
/Mads Kamp Hansen
Carsten Haurum
/Mads Kamp Hansen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 22. januar 2015:
Punktet blev behandlet umiddelbart efter dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsorden).
Indstillingen blev godkendt.