Mødedato: 22.01.2015, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87
Ansøgning: Go Creative
Se alle bilag
Til top
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til en ansøgning fra Barndrømmen v. Dorthe Foged om tilskud på 200.000 kr. til den nationale indsats Go Creative 2015/2016.
Indstilling og beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgningen om tilskud på 200.000 kr. til projektet Go Creative, da der ikke er afsat midler til formålet på udvalgets budget, og da det er forvaltningens vurdering, at der er tale om et nationalt projekt.
Problemstilling
Barndrømmen v. Dorthe Foged søger Kultur- og Fritidsudvalget om 200.000 kr. til afvikling af det nationale projekt Go Creative 2015/2016 (Bilag 1).
Projektet lanceres i 2015 med sigte mod at blive en årligt tilbagevendende begivenhed, der gennem kunst og kultur skal styrke og inspirere den kommende generation. København vil være værtsby for eksponeringen af projektets resultater.

Løsning
Målet med Go Creative er at bidrage til, at børn og unge i Danmark gennem kunst og kultur får inspiration og viden, som vil styrke deres fantasi, kreativitet og innovationsevne. Projektet vil omfatte såvel børn fra socialt belastede miljøer som børn fra mere ressourcestærke baggrunde, så der i sunde, ligeværdige fællesskaber kan udvikles idéer sammen.
Go Creative udbyder forløb, der kan skræddersys til den enkelte klasse, hvor folkeskoleelever (0.-10. kl.) fra hele landet får mulighed for at udvikle kreative bud på konkrete opgaver og problemstillinger. Opgaverne udvikles i samarbejde med erhvervsliv og virksomheder, og kunne fx lyde "hvordan ser fremtidens bil/skole/hus ud?".
I forbindelse med indsatsen udvikles en digital platform, hvor eleverne kan hente inspiration og vidensdele med elever fra andre skoler.
København vil være værtsby for eksponeringen af de kreative resultater fra børn og unge i hele landet. De færdige værker vil, som afslutning på indsatsen, projekteres op på en større facade i København (lokation endnu ikke fastlagt). Der anmodes om kongehusets tilstedeværelse ved fremvisningen af indsatsens resultater.
Via pr-indsats og samarbejde med ambassadører og fagligt anerkendte eksperter er målet, at indsatsen når 100.000 børn og unge i løbet af det første afviklingsår.
Projektet vil inddrage en lang række samarbejdspartnere, der udover større kulturinstitutioner og kunstnere, iværksættere og virksomheder bl.a. tæller Kulturministeriet, Erhvervsministeriet, Kongehuset, kommunikationsbureauer og landsdækkende medier.
Det samlede budget for Go Creative 2015/2016 er på 2.415.000 kr.

Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget vælger at imødekomme ansøgningen, vil forvaltningen anmode ansøger om at uddybe projektets indhold for så vidt angår Københavns Kommune og i dialog med ansøger udarbejde en tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare succeskriterier.
Carsten Haurum
/Mads Kamp Hansen
Carsten Haurum
/Mads Kamp Hansen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 22. januar 2015:
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at yde et tilskud på 100.000 kr.; kassemæssig dækning anvises på konto 3.35.64.1.