Mødedato: 22.01.2015, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87
Ansøgning: Frost Festival
Se alle bilag
Til top
Frost Festival søger Kultur- og Fritidsudvalget om 200.000 kr. til et lyskunstprogram i forbindelse med årets Frost Festival.
Indstilling og beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgning fra Frost Festival om støtte til lyskunstprogram, da der ikke er afsat midler hertil på budgettet.
Problemstilling
Frost Festival søger Kultur- og Fritidsudvalget om et tilskud på 200.000 kr. til et lyskunstprogram på årets festival, som finder sted i februar (bilag 1).
Løsning
Frost Festival og lyskunst
Frost Festival oplyser, at festivalen har gode erfaringer med at skabe markante lysdesigns i alternative koncertrum og på bygningers facader. Fra 2015 ønsker festivalen at arbejde strategisk med udvikling af lyskunst, og lade lyskunst gå hånd i hånd med festivalens koncerter. På festivalen i februar 2015 styrker Frost lysets rolle på to fronter: Dels ved at skabe et gennemgående lysdesign, som kan anvendes på de mange venues' facader, dels ved invitere lyskunstnere og designere til at skabe lyskunstværker til udvalgte arrangementer på Frost Festival – særligt til den tre dage lange koncert- og lysbegivenhed ”Light At The Museum” på Zoologisk Museum.
I festivalens afslutningsweekend vil lyskunst sætte sit præg på årets festival med lys- og koncertbegivenheden ”Light At The Museum” på Zoologisk Museum. Over tre dage og tre nætter transformerer Frost Festival museets udstillingsrum og giver både børnefamilier og et bredt kulturpublikum muligheden for at opleve specialdesignede lysinstallationer, der tager afsæt i museets samling. Samtidig skaber lysværkerne rammen om koncerter med danske og internationale bands, der optræder imellem de udstoppede dyr og dinosaurskelletter. Lysinstallationerne vil således iscenesætte koncerterne og binde musikken og omgivelserne sammen, men vil også kunne opleves selvstændigt.
Frost Festival har tilknyttet en lyskurator/projektleder, der er ansvarlig for at gennemføre årets lysprogram, og hjælper festivalens ledelse med at konkretisere strategi og partnerskaber for lyssatsningen. For at sikre at området udvikles ud fra den nyeste viden og teknologi afholder festivalen workshopforløb, hvor centrale aktører i lyskunstmiljøet medvirker til at definere lysets rolle i Frost.
Budget
Frost Festival søger event- og festivalpuljen om 200.000 kr. til gennemførelse af lyskunstprogrammet på årets festival. Midlerne skal dække udvikling og produktion af lyskunst og lysdesigns – herunder udstyr, transport, kunstnerhonorarer m.v. Lyskunstprogrammet er tæt integreret med Frost Festivals musikprogram. Københavns Kommune støtter igennem kulturpuljen Frost Festival med 100.000 kr. årligt i perioden 2013-2016. Derudover modtager festivalen i 2015 290.000 kr. fra statslige puljer, 75.000 kr. fra Wilhelm Hansen Fonden og 255.000 kr. i sponsorater. Dertil kommer en egenindtjening, som er anslået til 453.800 kr (bilag 2).
Om Frost Festivalen
Frost Festival er kendt for sin innovative anvendelse af byrum, kulturinstitutioner og forladte bygninger, som festivalen omdanner til alternative koncertsteder. Gennem årene har festivalen bl.a. skabt begivenheder i det nedlagte Danmarks Akvarium, i Botanisk Haves Palmehus og på bunden af en tom svømmehal i Dragør. Rummenes særegne atmosfære perspektiverer de kunstneriske universer hos de kunstnere, der håndplukkes til at optræde i de udvalgte rammer. Samlet forventes 15.000 publikummer at deltage i de 23 arrangementer, som er en del af Frost Festival i 2015 (bilag 3).
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på deres møde den 18. december 2014, at Musikudvalgets hidtidige tilskud til Frost Festival finansieres fra 2015 af Event- og festivalpuljen med 100.000 kr. årligt. Frost opnår dermed et samlet tilskud på i alt 200.000 kr. fra Kultur- og Fritidsudvalget til festivalen. Event - og festivalpuljen behandles på Kultur- og Fritidsudvalgets møder den 26. marts og 24. september 2015.

Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt ansøgningen imødekommes vil forvaltningen, i dialog med ansøger, udarbejde en tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare succeskriterier.
Carsten Haurum
/Mads Kamp Hansen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 22. januar 2015:
Der blev begæret afstemning om et forslag om at yde et tilskud på 200.000 kr.; kassemæssig dækning anvises på konto 3.35.64.1.
Et flertal (Trine Schaltz, Rune Dybvad, Tue Hækkerup, Rikke Lauritzen, Allan Ahmad, Carl Christian Ebbesen og Tommy Petersen) stemte for forslaget.
Et mindretal (Michael Gatten og Jens-Kristian Lütken) stemte imod.
Forslaget blev dermed godkendt.