Mødedato: 21.12.2017, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 86

Medlemsforslag om modelflyveplads på Selinevej

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal behandle medlemsforslaget.

Indstilling

Jens-Kristian Lütken har anmodet om, at følgende medlemsforslag optages på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalget møde den 21. december 2017:

Det besluttes,

  1. at forvaltningen pålægges at gå i dialog med relevante parter i forhold til at sikre, at der fortsat kan være en modelflyplads på Selinevej

Motivering

For ni år siden flyttede SKM (Storkøbenhavns Modelflyklub) ud på Selinevej. Flytningen skete på opfordring fra Københavns Kommune. Det blev i den forbindelse gjort klart, at SKM kunne være på arealet i 30 år pga. de omkringliggende virksomheders lejekontrakt. SKM har selv finansieret, anlagt og løbende vedligeholdt landingspladsen. SKM er imidlertid blevet opsagt på grund af anlæggelsen af Byskoven og har derfor ikke noget sted at være.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 21. december 2017:

Følgende repræsentanter fra Storkøbenhavns modelflyveklub havde inden punktets behandling foretræde for udvalget om sagen:

  • Per Egelund Nielsen

  • Preben H. Sahl

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte medlemsforslaget og præciserede herved, at det var vigtigt at gå i dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen om sagen og at Kultur- og Fritidsforvaltningen fik mandat til at prøve at finde alternative løsninger.
Til top