Mødedato: 21.11.2024, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87
Medlemsforslag om kontrol af gæld til det offentlige for bevillingsmodtagere
Medlemsforslag
Det foreslås,
- at Kultur og Fritidsforvaltningen pålægges at kortlægge, hvordan forvaltningen kan kontrollere om foreninger eller organisationer, som søger tilskud fra Kultur og Fritidsudvalget eller Folkeoplysningsudvalget, har registreret ubetalt gæld hos Skattestyrelsen eller Gældsstyrelsen. Og at Kultur og Fritidsforvaltningen skaber praksis for, hvordan de relevante udvalg informeres om resultatet af kontrollen såfremt der forefindes relevante gældsposter.
(Stillet af Det Konservative Folkeparti)
Motivering
Det er desværre forekommet situationer, hvor der er udbetalt bevillinger til organisationer på Kultur og Fritidsudvalgets område, hvor det har vist sig, at den pågældende organisation havde gæld til det det offentlige, og at pågældende organisation efter udbetaling af tilskud er blevet erklæret konkurs af Gældsstyrelsen.
Med dette forslag forsøger Det Konservative Folkeparti at forhindre, at offentlige midler indgår i et konkursbo og således ikke bliver anvendt efter udvalgets intentioner.