Mødedato: 21.11.2024, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Opfølgning på bevillinger fra budget og overførselssag

Se alle bilag

Kultur- og Fritidsudvalget skal beslutte hvilke midlertidige bevillinger fra budgetaftaler og overførselssager, der skal følges op på.

Udvalget skal desuden tage stilling til, om opfølgningen skal ske på den af forvaltningen foreslåede proces (bilag 2). Forvaltningen foreslår at inddele dem i følgende kategorier:

  • Bevillinger der kræver yderligere politisk behandling (Kultur- og Fritidsudvalgsmøde, politisk forhandling mv.)
  • Bevillinger vedtaget ved Budget 2025, der ikke kræver yderligere behandling før en evt. genbevilling
  • Sager i andre forvaltninger med relevans for Kultur- og Fritidsudvalget
  • Sager fra overløbslisten, der ikke blev finansieret og hermed betragtes som håndteret

Det svarer til den opfølgning, som udvalget tidligere har modtaget. Udvalget har mulighed for at beslutte, at man ønsker en anden opfølgning med én eller flere sager.

Kultur- og Fritidsudvalget modtager nærværende opfølgning før og efter de politiske forhandlinger. Udvalget modtog den seneste opfølgning forud for Budget 2025. Oversigten er sidenhen blevet opdateret med en ny status samt med de sager, der blev vedtaget ved Budget 2025.

Udvalget vil desuden få forelagt en særskilt sag omkring Team Copenhagen på det næstkommende møde den 5. december 2024, med henblik på at opretholde institutionens aktiviteter under afviklingen.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender opfølgningen, som forslået af forvaltningen.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget skal træffe beslutning om, hvordan udvalget ønsker at følge op på bevillinger. Forvaltningen foreslår på den baggrund, at det sker i den form, som er foreslået med denne sag, som svarer til den opfølgning udvalget tidligere har fået.

Såfremt der sker væsentlige afvigelser i forhold til de økonomiske og aktivitetsmæssige forudsætninger i bevillingerne, vil forvaltningen forelægge disse for udvalget løbende. 

Herudover vil anlægsbevillinger, der bliver afsluttet, altid blive forelagt for udvalget i form af et anlægsregnskab. 

Løsning

Af bilag 2 fremgår en oversigt over midlertidige bevillinger, og forvaltningen foreslår at inddele dem i følgende kategorier:

  • Bevillinger der kræver yderligere politisk behandling (Kultur- og Fritidsudvalgsmøde, politisk forhandling mv.)
  • Bevillinger vedtaget ved Budget 2025, der ikke kræver yderligere behandling før en evt. genbevilling
  • Sager i andre forvaltninger med relevans for Kultur- og Fritidsudvalget
  • Sager fra overløbslisten, der ikke blev finansieret og hermed betragtes som håndteret

Oversigten indeholder dermed alle sager, hvor Kultur- og Fritidsudvalget har en rolle, og hvor der kræves yderligere politisk behandling. Derudover indeholder oversigten et overblik over alle midlertidige bevillinger, der blev afsat ved Budget 2025, men som ikke kræver yderligere politisk behandling.

I oversigten beskrives det, hvordan forvaltningen vil arbejde videre med sagerne. Ved hver sag fremgår det, hvilken bevillingstype der er afsat (service/anlæg), næste skridt i forhold til initiativet, hvornår det er vedtaget og næste politiske behandling. Til sidst fremgår der en oversigt over, hvilke sager fra overløbslisten der ikke blev prioriteret i de seneste forhandlinger.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Kultur- og Fritidsforvaltningen vil på baggrund af Kultur-og Fritidsudvalgets beslutning arbejde videre med sagerne som beskrevet i bilag 2.

Kultur- og Fritidsudvalget vil få tilsendt en ny opfølgning på sager vedtaget ved politiske forhandlinger på kultur- og fritidsområdet forud for forhandlingerne om Overførselssagen 2024-2025

Aravni Elisabeth Jakobsen   /

                                                        Janus Rønholt Hansen

 

Til top