Mødedato: 21.11.2002, kl. 16:00

Høring om overdragelse af transmissionsudstyr m.v. til Københavns Energi

Høring om overdragelse af transmissionsudstyr m.v. til Københavns Energi

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 21. november 2002

 

17. Høring om overdragelse af transmissionsudstyr m.v. til Københavns Energi

(KFU 441/2002)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender Kultur- og Fritidsforvaltningens udkast til høringssvar vedrørende indstilling om overdragelse af transmissionsudstyr til Københavns Energi.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 21. november 2002

Indstillingen blev tiltrådt.

Jens Kjær Christensen tog forbehold.

 

RESUME

Økonomiforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen har udarbejdet en fællesindstilling til Økonomiudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget om overdragelse af kommunens tilslutnings- og transmissionsudstyr m.v. til KE Tele A/S. Indstillingen er sendt til udvalgshøring med høringsfrist senest den 22. november 2002.

Foruden en overdragelse af udstyr til en værdi af 6,6 mio. kr. indeholder indstillingen en driftsaftale mellem kommunen og KE Tele A/S om drift af netværksforbindelser til kommunen. Ifølge denne driftsaftale indføres der en betalingsmodel, hvor forvaltningerne betaler for de konkrete ydelser, som de anvender. Dette betyder, at der på forvaltningsniveau bliver en sammenhæng mellem behov og betalingsvilje.

Den nye aftale medfører en stigning i kommunens årlige udgifter til KomNettet på ca. 2,2 mio. kr., hvilket blandt andet skyldes de nye kvalitetskrav, der ligger i aftalen. Det foreslås, at disse merudgifter i aftalens 3-årige periode finansieres af indtægterne fra overdragelsen af transmissionsudstyret. For Kultur- og Fritidsudvalget medfører den nye betalingsmodel merudgifter på 0,374 mio. kr. i forhold til de faktiske afholdte udgifter til KomNettet i 2001. Det indstilles, at udvalget kompenseres herfor.

På baggrund af det fremsendte materiale har Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejdet et udkast til Kultur- og Fritidsudvalgets høringssvar. Af høringssvaret fremgår følgende:

  • Kultur- og Fritidsudvalget konstaterer med tilfredshed, at betalingsmodellen for brugen af KomNettet fremover bliver ydelsesafhængig, samt at der i driftsaftalen er præciseret en række delaftaler om serviceniveau for support til Københavns Kommune vedrørende de leverede forbindelser samt netværkskapaciteten.
  • Kultur- og Fritidsudvalget tager forbehold for fordelingen af budgetmidler, idet Kultur- og Fritidsforvaltningen inden for den givne tidsfrist ikke har haft mulighed at kunne bekræfte opgørelsen over antallet af tilslutninger. Udvalget har noteret sig, at overdragelsen af KomNettet vil være budgetmæssigt neutralt for udvalgene.

Kultur- og Fritidsudvalget undrer sig over at rammekorrektionen som udgangspunkt ikke er vedvarende.

 

Til top