Mødedato: 21.11.2002, kl. 16:00

Bådteatret - ansøgning om tilskud til sæson 2002/2003

Bådteatret - ansøgning om tilskud til sæson 2002/2003

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 21. november 2002

 

10. Bådteatret - ansøgning om tilskud til sæson 2002/2003

(KFU 430/2002)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget udsætter ansøgningen fra Bådteatret, således at den indgår i indstillingen om udmøntningen af de udisponerede midler på Kulturudviklings budget for 2002, som forelægges på mødet den 12. december 2002.

RESUME

Bådteatret har ansøgt om 600.000 kr. til drift og 2 produktioner i resten af sæson 2002/03. Teatret, der ikke har fået tilskud fra Teaterrådet til sæson 2002/03, har i indeværende sæson modtaget 300.000 kr. fra Kultur- og Fritidsudvalget og rejst en del midler ved salg af reklameplads og forskellige kulturelle arrangementer. Teatret mangler dog 600.000 kr. til gennemførelse af den resterende del af sæsonen.

Teatrets nye ledelse har ansøgt Teaterrådet om tilskud til teatrets projekt "Caritas" i sæson 2003/04.

Det indstilles at udsætte sagen til udvalgets møde den 12. december 2002 og lade den indgå i indstillingen om udmøntningen af de udisponerede midler på Kulturudviklings budget for 2002.

SAGSBESKRIVELSE

Ved ansøgning modtaget den 24. oktober 2002 (bilag 1) har Bådteatret ansøgt om 600.000 kr. til drift af den resterende del af sæson 2002/03 og produktion af 2 forestillinger "Coconut" og "Nationens Fædre".

Bådteatret modtog indtil 30. juni 2002 driftstilskud fra Teaterrådet, men har siden ikke modtaget tilskud derfra.

Teatret har i indeværende sæson modtaget 300.000 kr. i tilskud fra Kultur- og Fritidsudvalget (bevilget på møde den 20. juni 2002 – KFU 248/2002) og har endvidere haft reklameindtægter fra salg af Bådteatrets reklameplads. Forskellige kulturelle arrangementer har desuden indbragt teatret mindre indtægter. Teatret har søgt forskellige former for samarbejde med erhvervslivet, dog uden det håbede resultat. Teatrets midler er nu opbrugte, og den planlagte produktion "Coconut", som handler om en indvandrers politiske karriere, står uden økonomisk sikkerhedsnet, ligesom teatret ikke har midler til betaling af løn til en administrator efter 1. januar 2003. De ansøgte 600.000 kr. svarer i følge teatrets reviderede budget (bilag 2) til støttebehovet i den resterende del af sæson 2002/03.

Teatret har søgt Teaterrådet om tilskud til sæson 2003/04 til projekt "Caritas", teatrets nye ledelses bud på et radikalt, politisk og samfundsengageret teater, hvor 3 egenproduktioner og en række projekter i samarbejde med organisationer og enkeltpersoner tilsammen danner en tematisk helhed.

Det indstilles at udsætte sagen til udvalgets møde den 12. december 2002 og lade den indgå i indstillingen om udmøntningen af de udisponerede midler på Kulturudviklings budget for 2002.

MILJØVURDERING

Indstillingen har ikke væsentlige miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser.

BILAG

  1. Ansøgning modtaget d. 24. oktober 2002 med bilag
  2. Budget for Bådteatrets sæson 2002/03

Carsten Haurum

/Merete Evers

 

Til top