Fonden Team Copenhagen - støtte til enkeltpersoner
Fonden Team Copenhagen - støtte til enkeltpersoner
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 21. oktober 2004
15. Fonden Team Copenhagen - støtte til enkeltpersoner
(KFU 329/2004)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår, at Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen:
at Borgerrepræsentationen tiltræder, at forudsætningerne for tildeling af midler til Fonden Team Copenha gen ændres, således at fonden også kan udbetale kommunale midler til støtte til individuelle eliteidrætsudøvere.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 21. oktober 2004
Indstillingen blev tiltrådt.
Hellen Hedemann og Jens Kjær Christensen tog forbehold.
RESUME
En ny lov om eliteidræt giver nu kommuner hjemmel til at udbetale individuel støtte til eliteidrætsudøvere. Det indstilles, at Borgerrepræsentationen tiltræder, at forudsætningerne for tildeling af midler til Fonden Team Copenhagen ændres, således at fonden kan udbetale kommunale midler til støtte til eliteidrætsudøvere og ændre fondens vedtægter og forretningsorden i overensstemmelse hermed.