Regionale spillesteder - fastholdelse af tilskud
Regionale spillesteder - fastholdelse af tilskud
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 21. oktober 2004
10. Regionale spillesteder - fastholdelse af tilskud
(KFU 312/2004)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget fastholder de tidligere udmeldte tilskud til de regionale spillesteder - Stengade 30, VEGA, Loppen, Copenhagen JazzHouse og Etnorama - for perioden 2005-2008 på i alt 5.550.000 kr. årligt.
at der anvises dækning for tilskuddet på konto 3.63.1 (regionale spillesteder).
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 21. oktober 2004
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
Kunstrådet har den 7. oktober 2004 udpeget Stengade 30, VEGA, Loppen, Copenhagen JazzHouse og Etnorama til regionale spillesteder for 2005-2008. Kunstrådet finansierer spillestederne med i alt 5.180.000 kr.
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 29. april 2004 at
bevilge i alt 5.550.000 kr. til Stengade 30, VEGA, Loppen, Copenhagen JazzHouse
og Etnorama for 2005-2008, forudsat at Kunstrådet udpegede spillestederne til
regionale spillesteder.
Kunstrådets bevilling for 2005 er 370.000 kr. mindre end
Københavns Kommunes tilskud.
For at begrænse virkningerne af statens besparelse indstiller
forvaltningen, at Kultur- og Fritidsudvalget fastholder de hidtil udmeldte
tilskud til de regionale spillesteder Stengade 30, VEGA, Loppen, Copenhagen
JazzHouse og Etnorama.