Ændring af Retningslinier for tilskud til folkeoplysning som opfølgning på "Rapport om frivillige folkeoplysende foreningers tilskudsvilkår".
Ændring af Retningslinier for tilskud til folkeoplysning som opfølgning på "Rapport om frivillige folkeoplysende foreningers tilskudsvilkår".
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 21. oktober 2004
Sager til beslutning
19. Ændring af Retningslinier for tilskud til folkeoplysning som opfølgning på "Rapport om frivillige folkeoplysende foreningers tilskudsvilkår".
(KFU 314/2004)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Folkeoplysnings udvalget anbefaler Kultur- og Fritidsudvalget at anbefale Økonomiudvalget, at Borgerrepræsentationen tiltræder indstilling om
at pkt. 3.16 i
Retningslinier for tilskud til folkeoplysning 2. punktum affattes således: Der
foretages en forholdsmæssig nedsættelse i driftstilskuddet, når mindst 10 % af
foreningens aktive medlemmer er mellem 26 og 59 år.
Folkeoplysningsudvalgets beslutning i mødet den 29. september 2004
Indstillingen tiltrådt.
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller
at Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiger Kultur- og Fritidsforvaltningen til at foretage en redaktionel sammenskrivning af nærværende indstilling og indstilling om revision af retningslinier behandlet i KFU-møde d. 23. september 2004 (KFU 296/2004), således at de 2 sager ved den videre behandling i ØU og BR fremstår som én samlet indstilling.
RESUME
I februar 2003 nedsatte
Folkeoplysningsudvalget en arbejdsgruppe, som fik til opgave at undersøge
hvilke administrative lettelser, der kan foretages overfor foreningslivet.
Gruppen skulle desuden undersøge fremtidens tilskudsvilkår for de frivillige
folkeoplysende foreninger.
Arbejdsgruppens rapport blev behandlet
på Folkeoplysningsudvalgets møde d. 21. april 2004. Udvalget tog rapporten til
efterretning og anmodede samtidig om konsekvensberegninger – inden for rammen –
ved ophævelse af 25-årsreglen samt en eventuel 60-årsregel, hvor medlemmer over
fx 60 år ikke giver fradrag i tilskuddet.
Forvaltningen indstiller at ændre beregning af driftstilskud
så medlemmer over 60 år ikke trækker fra ved beregning af driftstilskud. De
ændrede regler foreslås at træde i kraft fra 2005. Det forventes, at ændringen
vil medføre flere medlemmer over 60 år i foreningerne.
SAGSBESKRIVELSE
I februar 2003 nedsatte
Folkeoplysningsudvalget en arbejdsgruppe, som fik til opgave at undersøge
hvilke administrative lettelser, der kan foretages overfor foreningslivet.
Gruppen skulle desuden undersøge fremtidens tilskudsvilkår for de frivillige
folkeoplysende foreninger.
Arbejdsgruppens arbejde blev
præsenteret for Folkeoplysningsudvalget på mødet d. 21. april 2004. Udvalget
tog rapporten til efterretning og anmodede samtidig om konsekvensberegninger –
inden for den økonomiske ramme – ved ophævelse af 25-årsreglen samt en eventuel
60-årsregel, hvor medlemmer over fx 60 år ikke giver fradrag i tilskuddet.
Enkelte udvalgsmedlemmer ønskede
en belysning af differentiering af tilskud til forskellige grupper, fx
musikforeninger, teaterforeninger, spejdere.
Tilskudsregel
I Københavns Kommune ydes der et
maximalt tilskud på 75 % af driftsudgifterne. Der foretages et fradrag i
foreningernes driftstilskud, når mere end 10 % af medlemmerne er over 25 år.
Desuden ydes der højst tilskud med 1.400 kr. pr. medlem.
Beregninger
Forvaltningen har i juni måned 2004 udsendt spørgeskemaer til alle foreninger, der modtager driftstilskud. Der blev bl.a. spurgt til alderssammensætningen for medlemmer over 25 år. 249 foreninger modtog et spørgeskema og 174 har svaret, hvilket giver en svarprocent på 69,9 %. Svarprocenten vurderes repræsentativ i forhold til undersøgelsens formål, og svarene kan derfor anvendes til konsekvensberegninger og beregninger af differentieret tilskud. Besvarelserne viser, at ca. 5 % af medlemmerne er 60 år eller derover.
På grundlag af de indhentede oplysninger om medlemsalder er det med udgangspunkt i driftstilskuddene for 2003 beregnet at merudgiften vil være 77.613 kr. årligt, hvis medlemmer over 60 år ikke længere trækker fra i driftsudgiften.
Det vurderes, at der kan blive en tilgang af medlemmer over 60 år i foreningerne ved ikke at lade antallet af medlemmer over 60 år indvirke på størrelsen af driftstilskud til de under 25-årige medlemmer.
Forvaltningen indstiller at ændringen indarbejdes i
retningslinierne med virkning fra 2005. Borgerrepræsentationen træffer
beslutning om ændringen.
MILJØVURDERING
Der er ikke foretaget miljøvurdering.
ØKONOMI
Rammen for driftstilskud var i 2003 på 15.297.742 kr. Alle midlerne blev brugt. Rammen for driftstilskud er i 2004 på 15.274.403 kr. Der er i dag (august 2004) under 60.000 kr. tilbage, som ikke er reserveret til udbetaling i 3 rater til godkendte foreninger.
Det er beregnet, at en ophævelse af reglen om at medlemmer over 60 år trækker fra ved beregning af driftstilskud, samtidig med at 75 % satsen bibeholdes, vil give en merudgift på godt 77.000 kr. Merudgiften vil kunne afholdes inden for budgettet.
ANDRE
KONSEKVENSER
Ingen kendte
HØRING
Der har ikke været foretaget høring af forslagene.
BILAG
-
Carsten Haurum
/