Debatoplægget "Boliger for alle - Boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune 2001-2004"
Debatoplægget "Boliger for alle - Boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune 2001-2004"
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 21. september 2000
17. Debatoplægget "Boliger for alle - Boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune 2001-2004"
(KFU 381/2000)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter debatoplægget "Boliger for alle - Boligpolitisk Strategiplan for Københavns Kommune 2001-2004" samt forvaltningens bemærkninger hertil samt videresender nærværende indstilling tillige med udvalgets beslutningsprotokol til Økonomiforvaltningen.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 21. september 2000
Udvalget drøftede sagen på baggrund af forvaltningens indstilling og besluttede at videresende forvaltningens indstilling til Økonomiforvaltningen.
RESUME
Økonomiforvaltningen har sammen med 3 andre forvaltninger udarbejdet debatoplægget "Boliger for alle – Boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune 2001-2004."
Overborgmesteren har anmodet de stående udvalg om, at tage en grundig drøftelse af debatoplæggets indhold med henblik på at komme med kommentarer.
Overborgmesteren foreslår desuden, at udvalgene drøfter forslag til konkrete projekter, som kan indgå i det påtænkte projektkatalog.
Kultur- og Fritidsforvaltningen peger i sine bemærkninger på 2 områder inden for udvalgets ressortområde: Unges adgang til boliger og fritidsfaciliteter i de nære bolig områder.
Det indstilles, at debatoplægget samt forvaltningens bemærkninger drøftes, samt at nærværende indstilling tillige med udvalgets beslutningsprotokol videresendes til Økonomiforvaltningen.