Mødedato: 21.09.2000, kl. 14:00

Ansøgning fra Paradise Jazz

Ansøgning fra Paradise Jazz

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 21. september 2000

 

5. Ansøgning fra Paradise Jazz

(KFU 375/2000)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget ikke indstiller Paradise Jazz som regionalt spillested

at Kultur- og Fritidsudvalget ikke imødekommer ansøgningen fra Paradise Jazz om midler til etablering af en ny jazzscene i København

at Kultur- og Fritidsudvalget henviser ansøgningen fra Paradise Jazz om honorarstøtte til behandling i Musikudvalget.

RESUME

Foreningen Paradise Jazz ansøger om at blive taget i betragtning som regionalt spillested. Alternativt ansøges om 600.000 kr. i honorarstøtte samt om midler til etablering af en intim jazzklubscene i København.

Under henvisning til, at Kultur- og Fritidsudvalget har afgjort, hvilke spillesteder der skal modtage fast driftstilskud i perioden 2001-2003, indstilles det, at Paradise Jazz ikke indstilles som regionalt spillested, samt at ansøgningen om midler til etablering af en ny jazzscene i København ikke imødekommes.

Det indstilles samtidig, at ansøgningen om honorarstøtte henvises til Musikudvalget, som varetager fordelingen af honorarstøttemidlerne.

 

SAGSBESKRIVELSE

Foreningen Paradise Jazz har i brev af 31. august 2000 ansøgt om at komme i betragtning som regionalt spillested. Sekundært ansøger foreningen om 600.000 kr. i honorarstøtte samt om et ikke nærmere defineret beløb til etablering af en intim jazzscene i København.

Foreningen Paradise Jazz, der består af ca. 55 københavnske jazzmusikere, har hidtil været en del af jazzsamarbejdet Vognporten, men ønsker nu at etablere sig i egne lokaler. Det er Paradise Jazz's mål at præsentere professionel jazzmusik 4 aftener om ugen, 50 uger om året.

Kultur- og Fritidsudvalget har på sit møde den 10. august 2000 taget stilling til udpegningen af et fjerde regionalt spillested i København, og der er ikke afsat midler til yderligere et regionalt spillested på budgettet for 2001.

Under henvisning til, at udvalget har afgjort, hvilke spillesteder der skal modtage fast driftstilskud i perioden 2001-2003, indstilles det, at Paradise Jazz ikke indstilles som regionalt spillested, samt at ansøgningen om midler til etablering af en ny jazzscene i København ikke imødekommes.

Det indstilles samtidig, at ansøgningen om honorarstøtte henvises til Musikudvalget, som varetager fordelingen af honorarstøttemidlerne.

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

BILAG

1. Ansøgning af 31. august 2000 fra foreningen Paradise Jazz

Ida Munk

/ Mikael Keller-Hansen

 

 

Til top