Budgetønske: Nyt bibliotek og teatersal på Smedestræde i Valby
Indstilling og beslutning
- at Kultur- og Fritidsudvalget tager stilling til, om forslagene til nyt bibliotek og teatersal på Smedestræde i Valby skal indgå i forhandlingerne om Budget 2015.
Problemstilling
I sommeren 2013 blev der i tæt samarbejde med Valby Lokaludvalg og andre interessenter udarbejdet et ideoplæg til Bibliotek og Teatersal på Smedestræde i Valby. Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med Budget 2014 at forslaget til nyt bibliotek og teatersal skulle kvalificeres yderligere, med henblik på at indgå i budgetforhandlinger for Budget 2015.
Borgerrepræsentationen afsatte i 2013 2,0 mio. kr. til projektering og 480.000 kr. til reservationsleje af grund og bygninger. I 2014 afsatte Borgerrepræsentationen 900.000 kr. til reservationsleje af grund og bygninger.
Løsning
Hovedforslaget har et samlet grundareal på 1.922 m2, et bygningsareal på 2.414 m2, og 514 m2 offentlig byrum. Hovedforslaget har en anlægssum på 115 mio.kr. (p/l 2015)
Optionsforslaget har et samlet grundareal på 2.899 m2, et bygningsareal på 2.542 m2 og 1.196 m2 offentligt byrum. Optionsforslaget har en anlægssum på 130 mio.kr. (p/l 2015)
De visioner, ønsker og krav til byggeriets funktioner, som byggeprogramprocessen har konkretiseret, gælder for både hovedforslag og optionsforslag. Forskellen på de to forslag er derfor knyttet til det yderligere grundareal, der skal tilkøbes og bearbejdes i optionsforslaget - og de ekstra m2 byrum og bygning det giver mulighed for at bygge i optionsforslaget, samt den måde bygningen kan placeres og anlægges på.
Byggeri & synergi
Der er idag en række udfordringer med hensyn til biblioteket og teaterets eksisterende lokaler. Bibliotekets nuværende bygninger er uhensigtsmæssigt indrettet og nedslidte. Teaterets aktiviteter i Prøvesalen udfordres af husets øvrige idræt- og kulturaktiviteter.
Med et nyt bibliotek og teatersal på Smedestræde 2, er der mulighed for at etablere et nyt samlende kulturelt fyrtårn for Valby hvor en række kulturelle aktiviteter kan forstærke hinanden.
Kodeordene for visionen, som det nye bibliotek og teatersal vil bygge på, er "synergi og kulturelle sammenhænge". Ved at samle bibliotek og teater, kan der skabes en levende institution og et mødested, hvor kulturel dannelse, læring og kreativitet er i fokus. En flytning og samlokalisering på Smedestræde vil give institutionerne mulighed for at nå ud til flere og nye brugergrupper, samt opdyrke flere samarbejder med skoler, private og offentlige aktører og borgere mv. De nye rammer vil også give mulighed for at knytte det børnekulturelle tilbud Zone 2 tæt til bibliotekets øvrige aktiviteter - og af den vej skabe en bred palet af kulturtilbud på samme sted til mange forskellige borgere og aldersgrupper.
Ved at placere bibliotek, teatersal og børnekultur på samme sted opnås desuden en række afledte effekter. Den frigivne plads i Kultur Valbys lokaler på Toftegårds Plads vil kunne bruges til nye kulturelle initiativer og videreudvikle den brugerdrevne kultur- og værkstedsproduktion. Med teaterets fraflytning fra Prøvehallen vil der ligeledes være nye muligheder, eks. øget indendørs idrætstilbud i bydelen.
Ud over at styrke den kulturelle udvikling i bydelen, forventes det også, at et nyt bibliotek og teatersal på Smedestræde vil styrke et i dag udfordret by- og handelsliv gennem øget tilstrømning og aktvitet - samt etablere en arkitektonisk sammenhæng, der synes at mangle i Valby bymidte i dag.
Intelligente m2
Ud over synergieffekten mellem bibliotekets og teaterets kulturelle aktivitetet, giver samlokaliseringen på Smedestræde mulighed for at udnytte de kommunale m2 intelligent. Samlokaliseringen giver mulighed for at bibliotek og teater deler personalefaciliteter, toiletter, badeforhold, kontorer og evt. værksted. Dertil vil de publikumsrettede funktioner også kunne udnyttes intelligent ved f.eks. ved at etablere en kombineret læsesal og teaterfoyer.
Vurdering af forslag
Kultur og Fritidsforvaltningen og Københavns Ejendomme vurderer, at der med hovedforslaget kan opnås en løsning, som indfrier de krav til et nyt kulturbyggeri, der er konkretiseret i byggeprogrammet.
Dog vurderes det i byggeprogrammet, at der kan skabes betydeligt mere velfungerende løsninger inden for optionsforslagets rammer. I optionsforslaget er der en større grad af fleksibilitet i disponeringen af byggeriet, mulighed for en mere helstøbt løsning i forhold til byrummet og bedre mulighed for arkitektonisk profilering og synlighed i bybilledet.
Som en del af byggeprogrammet har Københavns Ejendomme i denne sammenhæng foretaget en vurdering af hovedforslagets og optionsforslagets totaløkonomiske bæredygtighed. KEjd konkluderer, at optionsforslaget opnår den bedste kombination af økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed. I konklusionen lægges der vægt på, at optionsforslaget har opnået en bedre score på alle de tre nævnte kriterier og at optionsforslaget medfører markant bedre mulighed for at opnå velegnede løsninger for byggeriets formål og funktionskrav, særligt hvad angår tilgængelighed, arbejdsmiljø, udearealer og bymæssig sammenhæng og udvikling.
Valby Lokaludvalg finder, at optionsforslaget i højere grad end hovedforslaget gør det muligt at realisere visionerne bag projektet i fuldt omfang (bilag 4).
Fraflytning Annexstræde
Med fraflytning af det eksisterende bibliotek på Annexstræde 2 frigøres bygninger, der kan benyttes til anden anvendelse eller sælges. Salgsprovenuet fra et eventuelt salg vil i udgangspunktet tilfalde Kassen. Bygningerne på Annexstræde vurderes i den sammenhæng at have en salgsværdi på 8,2 mio. kr. (p/l 2015)
Lokalplan
Både hovedforslag og optionsforslag forudsætter formodentlig en ny lokalplan, hvilket der er taget højde for i tidsplanen. Begge forslag forudsætter som minimum, at der udarbejdes et tillæg til den eksisterende lokalplan.
Nedlæggelse af boliglejemål
Huset Smedestræde 2 forudsættes nedrevet i begge forslag. Nedrives bygningen vil husets arkitektoniske kvaliteter nyfortolkes og indarbejdes i det nye byggeri. Begge forslag indeholder såldes en nedlæggelse af to lejemål i bygning placeret ud mod Smedestræde, der tidligere har været anvendt til boligformål. Projektet forudsætter, at Borgerrepræsentationen giver tilladelse til at nedlægge disse to boliglejemål.
Tidsplan
Afsættes der midler til projektet i Budget 2015, kan et nyt bibliotek og teatersal stå færdig ultimo 2018 inklusiv gennemførelse af proces for ny lokalplan.
Risici
Der er foretaget miljøundersøgelser af jordbund og bygninger. Resultaterne herfra indgår i projektets budget. Der er risiko for, at de budgetterede midler til håndtering af forurening ikke er tilstrækkelige, da miljøundersøgelserne er udført som stikprøver, og derfor muligvis ikke til fulde redegør for den samlede forurening.
Der er foretaget geotekniske undersøgelser. Resultaterne herfra indgår i projektets budget. I både hovedforslag og optionsforslag består der en økonomisk risiko for, at de reelle geotekniske forhold er mere ugunstige end forundersøgelserne har vist. Risikoen er højere i hovedforslaget i end optionsforslaget, da det i hovedforslaget er nødvendigt at anlægge kælder.
Der eksisterer derudover en tidsmæssig risiko, da der kan være arkæologiske fund i undergrunden under de gamle bygninger.
Økonomi
Hovedforslag
I hovedforslaget udgør den samlede anlægsramme 115 mio. kr. (p/l 2015)
Anlægsbevilling, Hovedforslag
Udvalg |
Aktivitet/projekt |
Bevilling |
Funktion |
Beløb i 1.000 kr.(p/l 2015) |
|||
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
||||
ØKF (KEjd) |
Nyt bibliotek og teatersal Smedestræde |
3170 - KBH Ejendomme, Anlæg |
3.32.50.3 |
8.050 |
5.870 |
68.000 |
32.505 |
KFF |
Nyt bibliotek og teatersal Smedestræde |
3510 - Kultur og Fritid, Anlæg |
3.32.50.3 |
|
575 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I alt |
- |
- |
- |
8.050 |
6.445 |
68.000 |
32.505 |
Kategorisering af anlægsmidler, Hovedforslag
1.000 kr. (p/l 2015) |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
I alt |
Ekstern rådgivning |
3.210 |
3.215 |
3.210 |
3.210 |
12.845 |
Bygherrerådgivning |
650 |
50 |
400 |
100 |
1.200 |
Interne udgifter |
|
|
|
|
|
Heraf administrationsudgifter KEjd (1,7%) |
0 |
1.955 |
0 |
0 |
1.955 |
Heraf øvrige KEjd udgifter |
715 |
650 |
1.505 |
1.905 |
4.775 |
Heraf administrationudgifter KFF (0,5%) |
0 |
575 |
0 |
0 |
575 |
Anlæg af projektet |
|
|
|
|
|
Entrepriseudgifter |
3.475 |
0 |
61.280 |
15.560 |
80.315 |
Inventarudgifter |
|
|
|
11.035 |
11.035 |
Heraf øvrige omk. |
|
|
1.605 |
695 |
2.300 |
I alt |
8.050 |
6.445 |
68.000 |
32.505 |
115.000 |
Optionsforslag
I optionsforslaget udgør den samlede anlægsramme 130 mio. kr. (p/l 2015)
Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler, Optionsforslag
Udvalg |
Aktivitet/projekt |
Bevilling |
Funktion |
Beløb i 1.000 kr.(p/l 2015) |
|||
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
||||
ØKF (KEjd) |
Nyt bibliotek og teatersal Smedestræde |
3170 - KBH Ejendomme, Anlæg |
3.32.50.3 |
16.500 |
6.285 |
72.165 |
34.400 |
KFF |
Nyt bibliotek og teatersal Smedestræde |
3510 - Kultur og Fritid, anlæg |
3.32.50.3 |
|
650 |
||
I alt |
- |
- |
- |
16.500 |
6.935 |
72.165 |
34.400 |
Kategorisering af anlægsmidler, Optionsforslag
1.000 kr. (p/l 2015) |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
I alt |
Ekstern rådgivning |
3.370 |
3.370 |
3.370 |
3.330 |
13.440 |
Bygherrerådgivning |
655 |
50 |
500 |
100 |
1.305 |
Interne udgifter |
|
|
|
|
|
Heraf administrationsudgifter KEjd |
0 |
2.210 |
|
|
2.210 |
Heraf øvrige KEjd udgifter |
500 |
655 |
1.505 |
2.105 |
4.765 |
Heraf køb af Valby Langgade 52 |
8.025 |
|
|
|
8.025 |
Heraf administrationsudgifter KFF |
0 |
650 |
0 |
0 |
650 |
Anlæg af projektet |
|
|
|
|
|
Heraf Entrepriseudgifter |
3.950 |
0 |
65.185 |
17.100 |
86.235 |
Heraf inventarudgifter |
0 |
0 |
0 |
11.040 |
11.040 |
Heraf øvrige omk. |
|
|
1.605 |
725 |
2.330 |
I alt |
16.500 |
6.935 |
72.165 |
34.400 |
130.000 |
Der er ikke indregnet udgifter til leje af grund og bygninger i byggeperioden, da forvaltningen, i kraft af Borgerrepræsentationens beslutning om at påbegynde byggeri, forventer at blive kompenseret for udgiften.
Fremtidig drift
Øgede driftsudgifter for hovedslaget er ialt 1.000.000 kr.
Beløbet udgøres af øgede forbrugsudgifter på 500.000 kr., og øgede personaleressourcer på 500.000 kr. (p/l 2015)
Øgede driftudgifter for optionsforslaget er ialt 1.085.000 kr.
Beløbet udgøres af øgede forbrugsudgifter på 585.000 kr., øgede personaleressourcer på 500.000 kr. (p/l 2015).
Biblioteksbygningerne i Annexstræde fraflyttes (1.379 m2) ved anlæg af nyt bibliotek. Teateraktiviteter i Prøvehallen flyttes, men areal bibeholdes i Kultur Valby regi til andre kulturaktiviteter. De øgede udgifter til drift udgøres derfor af yderligere forbrug i forhold til idag, samt øgede udgifter til personaleressourcer, samt udgifter til parkering. Udgifter til parkering er mindre i optionsforslaget end i hovedforslaget, da en del af parkeringskravet kan opfyldes på grunden.
Driftsmidlerne skal finansieres fra 4. kvartal 2018.
Videre proces
Carsten Haurum
/Mads Kamp Hansen
Beslutning
Borgmesteren konstaterede, at alle projekter over 100 mio. kr. i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning skal OPP-vurderes.
Der blev begæret afstemning om at lade forslagene indgå i forhandlingerne om Budget 2015.
Et flertal (Peter Thiele, Rune Dybvad, Yildiz Akdogan, Simon Strange, Allan Ahmad, Carl Christian Ebbesen, Michael Gatten, Jens-Kristian Lütken og Andreas Pourkamali) stemte for forslaget.
Et mindretal (Lilian Parker Kaule) stemte imod.
Forslaget blev således godkendt.
Carl Christian Ebbesen, Michael Gatten, Jens-Kristian Lütken og Lilian Parker Kaule ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:
"Såfremt budgetønsket ikke imødekommes i forbindelse med budget 2015 bør nærværende ideoplæg droppes og grunden sælges."