Høringssvar til Børne- og Ungdomsudvalget vedr. kapacitetsanalyse på skole- og fritidsaktivitetsområdet
Indstilling og beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at nærværende indstilling udgør udvalgets høringssvar til Børne- og Ungdomsudvalget vedr. kapacitetsanalysen på skole- og fritidsaktivitetsområdet.
Problemstilling
Børne- og Ungdomsudvalget besluttede den 11. juni 2014 at sende indstillingen om kapacitetsanalysen på skole- og fritidsaktivitetsområdet i høring i Kultur- og Fritidsudvalget. Indstillingen har baggrund i behovsprognosen for skoleområdet, som viser, at der på grund af befolkningstilvæksten vil mangle 18 skolespor i København i løbet af de næste 10 år. For at reducere anlægsomkostningerne, som skønnes at beløbe sig til 200 mio. kr. årligt de næste 10 år, er der lavet en analyse af dels mulighederne for at udnytte den nuværende kapacitet for byens faciliteter mere effektivt, dels mulighederne for at reducere udgifterne i forbindelse med nybyggeri.
Kultur- og Fritidsudvalget er blevet anmodet om et høringssvar vedr. analysens resultater.
Løsning
Byens faciliteter kan og skal udnyttes bedre på tværs, og der er et stort potentiale i at samtænke faciliteter og funktioner, der i dag traditionelt er adskilt (skole, idræt, fritidsaktiviteter, foreningsaktiviteter, folkebibliotek, skolebibliotek, kultur, aftenskole mm.). Samtænkning og udnyttelse på tværs giver en umiddelbar økonomisk gevinst og kan tilvejebringe både den forøgelse og bedre udnyttelse af kapaciteten på byens faciliteter som efterspørges, men lige så vigtigt er det, at samtænkning betyder, at langt flere københavnere stifter bekendtskab med kultur- og fritidslivets muligheder og værdier.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har deltaget i arbejdsgruppen vedrørende folkeskolernes lokaleudnyttelse og har udarbejdet tre analyser vedr. brug og anlæg af kultur- og fritidsfaciliteter ved udvalgte folkeskoler. Heri konkluderes:
- Ledig tid i kulturhuse og på biblioteker kan anvendes til skolers ad hoc brug, men kan ikke fungere som erstatning for klasse- og faglokaler til skemalagt undervisning.
- Der er fortsat behov for, at folkeskoler udbygger deres idrætsfaciliteter i forbindelse med skoleudvidelser. Mængden af ledig tid i nærtliggende kommunale idrætsanlæg modsvarer ikke stigningen af idrætstimer, når folkeskolen udvider antallet af klasser.
- Der er et kommuneøkonomisk rationale i at spare omkostninger til gymnastiksale ved i stedet at bygge skoleidrætshaller, da disse imødekommer både kapacitetsbehovet for folkeskolen og lokalområdets andre brugergrupper. Der ligger en principbeslutning om, at der - hvor der er behov og fysisk mulighed - altid etableres en idrætshal, når der bygges nye folkeskoler eller eksisterende folkeskoler udbygges (BR, den 13. oktober 2011).
- Der ligger en økonomisk gevinst i at samlokalisere folke- og skolebiblioteker, da kvadratmetrene udnyttes bedre.
- I enkeltstående tilfælde kan skoler, der vokser, dække deres behov ved brug af nærliggende idrætsanlæg, hvorved anlægsudgifterne reduceres.
- Der er ikke økonomisk potentiale i, at nuværende skoler i højere grad end i dag anvender kulturhuse eller biblioteker, da det ikke vil reducere hverken anlægsudgifter eller driftsomkostninger.
Ungdomsudvalget vælger en model for arbejdet med kapacitetsudvidelsen, der på Kultur- og Fritidsudvalgets område indebærer:
- En mere fleksibel - og dermed mere effektiv - udnyttelse af eksisterende kapacitet i biblioteker, kulturhuse og idrætsanlæg.
- Etablering af flere biblioteker, kulturhuse og idrætsanlæg indarbejdes som en del af beslutningsgrundlaget ved nye byggeprojekter på skoleområdet.
Børne- og Ungdomsudvalget har godkendt denne model, idet udvalget understregede, at der i forbindelse med udbygning og ombygning skal foretages en konkret forundersøgelse af den enkelte skole, og at brugerinddragelse skal prioriteres højt.
Bemærkninger
Kultur- og Fritidsforvaltningen bemærker, at forvaltningens deltagelse i analysearbejdet er afspejlet i kapacitetsanalysen, hvorfor den stemmer overens med politikkerne på kultur- og fritidsområdet, herunder fx bedre udnyttelse af eksisterende faciliteter. Ligeledes kan forvaltningen bakke op om princippet om, at ikke kun idrætsanlæg, men også biblioteker og kulturhuse indtænkes i budgetprocessen ved beslutninger om byggerier på skoleområdet.
Kultur- og Fritidsforvaltningen finder, at det er en spændende vision, at kommunale bygninger i fremtiden ikke blot er enten skoler eller kulturhuse, men netop multianvendelige "kommunebygninger", som bruges til mange forskellige formål af mange forskellige typer af borgere og på alle tidspunkter af dagen. Ud over det økonomiske potentiale i sådanne sammenbygninger vil det danne ramme for et spændende tilbud til mange borgere, hvor skole, fritid, idræt, personlig udvikling og kultur smelter sammen.
Økonomi
Videre proces
Carsten Haurum
/Mads Kamp Hansen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget godkendte høringssvaret, idet det blev bemærket at folkeoplysningsudvalgets tanker om at indkorpere folkeoplysningsaktiviteter i skolen, samdrift af fodboldbaner og musik- og foreningsaktiviteter på skolerne indarbejdes i høringssvaret.