Modeller for støtte til kunst i byens rum og bygninger
Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte de fremlagte modeller for støtte til kunst i byens rum og bygninger. Modellerne er udarbejdet på baggrund af et medlemsforslag, som Borgerrepræsentationen vedtog enstemmigt den 4. november 2021, om, at Kultur- og Fritidsforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen skal undersøge og foreslå modeller for kommunal støtte til kunst i det offentlige rum og bygninger.
De præsenterede modeller tager alle udgangspunkt i oprettelsen af en pulje til kunst i byens rum og bygninger, som forvaltningerne vil kunne søge. Puljens størrelse kan skaleres, alt efter hvilken model for puljeafgrænsning der vælges.
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at der udarbejdes et budgetnotat til forhandlingerne om Budget 2023 med en af de tre skitserede modeller, herunder med en beskrivelse af drift, vedligehold, beregning og udmøntning
- at medlemsforslaget hermed betragtes som håndteret.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen vedtog enstemmigt den 4. november 2021 et medlemsforslag om, at Kultur- og Fritidsforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen skal undersøge og foreslå modeller for kommunal støtte til kunst i det offentlige rum og bygninger (bilag 1).
Baggrunden for forslaget er, at København i dag ikke har nogen ordning for kunst i det offentlige rum og bygninger modsat de andre nordiske hovedstæder og andre store, danske byer. Flere har allerede indført en såkaldt 1 pct. ordning, der på forskellig vis indebærer, at der ved ny- og ombygninger afsættes 1 pct. af de kommunale udgifter til kunst både ude og inde (bilag 2).
Af medlemsforslaget fremgår det, at modellerne for København skal lade sig inspirere af disse ordninger og indeholde forslag til organisering, administration og økonomi.
Løsning
Støtte til kunst i Københavns Kommune i dag
Kunstudsmykning af byggerier ligger i dag ikke inden for den anlægsbevilling, der gives til byggeprojekter i Københavns Kommune. Når en forvaltning bestiller et byggeri hos Byggeri København, opfører Byggeri København den rå bygning. Derefter står den forvaltning, som har bestilt bygningen, efterfølgende selv for kunstnerisk udsmykning og indretning.
Kultur- og Fritidsforvaltningen vurderer, at der ikke er et systematisk og sammenhængende arbejde med kunst i byens rum og bygninger i dag. Det skyldes, at den kunstneriske udsmykning af kommunens bygninger og i det offentlige rum købes af flere forskellige forvaltninger.
Kultur- og Fritidsudvalget uddeler årligt Københavns Kommunes Legat til Stadens Forskønnelse, fortrinsvis til indkøb af større kunstværker samt bevaringsværdige formål. Udvalget uddeler også løbende frie midler til enkeltstående kunstprojekter i det offentlige rum med Rådet for Visuel Kunst som høringspart.
Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder i dag med kunst i det offentlige rum i form af monumenter samt kunstprojekter i forbindelse med områdefornyelser. Kultur- og Fritidsforvaltningen har drøftet mulighederne for en mere samlet tilgang og bedre ressourceudnyttelse i relation til kunst i det offentlige rum med Teknik- og Miljøforvaltningen.
Teknik- og Miljøforvaltningen har her været positiv tilkendegivende i forhold til en bedre koordinering af området fremadrettet. Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen vil i den forbindelse se på udvikling af en model for, hvordan den kunstneriske kvalitet kan styrkes og administrationen bedst forankres.
Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen foreslår, at medlemsforslaget håndteres med en løsning, der kan indgå i budgetforhandlingerne. Der er udarbejdet modeller for, hvordan der kan gives støtte til kunst i byens rum og bygninger. Puljens størrelse kan skaleres, alt efter hvilken model for puljeafgrænsning der vælges.
Model for tildeling af støtte til kunst i byens rum og bygninger
Det foreslås, at der oprettes en pulje til støtte til kunst i byens rum og bygninger. Puljen skal kunne søges af forvaltningerne enten til fuld finansiering eller medfinansiering af kunstprojekter i det offentlige rum eller bygninger.
Puljen kan være et væsentligt bidrag til at sikre yderligere finansiering af kunstprojekter i det offentlige rum fra fonde. I dag er det meget vanskeligt at finde egenfinansiering til kunstprojekter i kommunen, og det er ofte en forudsætning for, at fondene vælger at støtte et projekt.
Beslutningen om oprettelsen af en pulje henvises til forhandlingerne om Budget 2023, hvor der udarbejdes et budgetnotat med forslag til tre forskellige puljestørrelser placeret på anlæg (jf. nedenstående).
Pulje 1: Pulje på 1 pct. af realiserede anlægsudgifter
Pulje 1 er baseret på en beregning af 1. pct. af de realiserede anlægsudgifter på bygninger (ekskl. administrationsbygninger) i Københavns Kommune (se i øvrigt beregningsgrundlaget i bilag 3). Beløbet svarer til 1 pct. af det gennemsnitlige regnskabsresultat for anlægsprojekter på bygninger i perioden 2018-2021.
Puljen vil ud fra denne afgrænsning være på 19,2 mio. kr. årligt fra 2023-2026 på anlæg.
Denne model kræver, at der afsættes særskilte midler ved siden af de allerede realiserede anlægsudgifter.
Pulje 2: Afsætte 1 pct. af budgettet for fremtidige anlægsprojekter
I pulje 2 afsættes 1 pct. af budgettet for fremtidige bygningsanlægsprojekter, der endnu ikke er besluttede.
Pulje 2 vil indebære, at udgiften til kunst skrives ind i budgetnotatskabelonen på samme måde som afledt drift bliver skrevet ind, og udgiften vil dermed fremgå af det samlede budget for byggeriet af bygningen. Midlerne vil blive afsat med budgetforhandlingerne og overførselssagerne. Der skal desuden med denne pulje af Økonomiforvaltningen udarbejdes konkrete kriterier for, for hvilke byggeprojekter der skal afsættes 1. pct. til kunst.
Der ville gennemsnitligt være blevet afsat 9,7 mio. kr. om året til kunst ved de seneste fire budgetaftaler (årene 2019-2022), hvis man havde afsat 1 pct. af budgettet til nye bygningsanlægsprojekter. Det vil formentlig være den størrelsesorden, der kan forventes i de kommende budgetter, men den egentlige størrelse på puljen vil være afhængig af, hvor meget der bliver afsat til relevante anlægsprojekter.
Da udgiften i denne model skrives ind i budgetnotater for fremtidige anlæg, kræver modellen ikke, at der afsættes særskilte midler.
Pulje 3: Afsætte 1 pct. af budgettet til besluttede anlægsprojekter
I pulje 3 afsættes 1 pct. af det samlede budget for alle anlægsprojekter af bygninger, der er besluttet, og har en samlet anlægsramme på over 10 mio. kr. Det vil svare til en pulje på 23,1 mio. kr. årligt fra 2023-2026. Anlægsprojekterne ligger til udførelse i årene 2022-2031.
Denne model kræver, at der afsættes særskilte midler ved siden af de allerede besluttede anlægsudgifter.
Drift og vedligehold af kunst samt drift og beregning af puljen
I budgetnotatet til 2023 skal der tages stilling til den efterfølgende afledte drift og vedligehold af kunstværkerne, på samme måde som det sker i dag ved nybyggeri. Der skal således indgå separate poster til drift, vedligehold, fondsmoms samt administration af puljen i budgetnotatet.
Da kunstprojekter i det offentlige rum og bygninger kan tage en del tid at få planlagt og opsat, anbefales det for alle modeller, at midler til projekter, der bevilges støtte fra puljen, kan disponeres i efterfølgende år. Anlægsperiodiseringen af disse projekter vil således indgå som en del af de kvartalsvise anlægsoversigter.
Det gælder desuden at:
- Puljen vil blive afsat efter budgetforhandlingerne for 2023 for model 1 og 3, samt årligt for model 2, men udmøntet på fastsatte tidspunkter og vil ligne ”Puljen til afledt drift”.
- Puljerne afsat med enten pulje 1 eller pulje 3, vil blive genberegnet af Økonomiforvaltningen ved bevillingens udløb. Ved bevillingsudløbet kan genberegningsmetoden tages op til fornyet overvejelse, ellers gælder det, at for pulje 1 tages der udgangspunkt i de foregående fire regnskabsår, mens der for pulje 3 tages udgangspunkt i de næstkommende fire budgetår.
- Pulje 2 afsættes i budgetåret på baggrund af de besluttede projekter. Dette gøres både i forbindelse med overførelsessager og budgetaftalerne.
- Puljen vil blive beregnet af Økonomiforvaltningen, men forankret i og driftet af Kultur- og Fritidsforvaltningen.
- Der afsættes én pulje på anlæg til opførelse og vedligeholdelse af kunst og én pulje på service til projektledelse på ca. 1 mio. kr. til 1,5 årsværk. Pulje 1 og 3 vil blive afsat fireårigt og som bevillingsudløb, hvilket er normal praksis. Pulje 2 beregnes hvert år på baggrund af budgetforhandlingerne og overførselssagerne.
- Der ikke er afsat måltal til puljen. Ligesom med alle andre anlægsprojekter i Københavns Kommune er det en politisk prioritering, hvad der får måltal i budgetåret.
Udmøntning af puljen
For alle tre forslag gælder det desuden, at puljen udmøntes af Kultur- og Fritidsudvalget to gange årligt på baggrund af ansøgninger fra forvaltningerne og med forudgående høring af Rådet for Visuel Kunst. Puljens kriterier besluttes af Kultur- og Fritidsudvalget.
Herudover vil Kultur- og Fritidsforvaltningen fastsætte en procedure for udvælgelse og opsætning af værker og samarbejde med fagfolk og Rådet for Visuel Kunst, som vil sikre en høj kunstnerisk kvalitet og en gennemtænkt placering af kunstværker på linje med andre større byer nationalt og internationalt.
Det bemærkes, at Kultur- og Fritidsforvaltningen vil udarbejde kriterier for udmøntning af en pulje til kunst samt procedure for udvælgelse og opsætning i forlængelse af en eventuel vedtagelse af budgetnotatet i Budget 2023.
Økonomi
Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt indstillingen godkendes, vil sagen blive behandlet i Økonomiudvalget den 16. august og i Borgerrepræsentationen den 25. august 2022.
Såfremt det godkendes, at der skal udarbejdes et budgetnotat om en pulje på 1 pct. af alle bygningsanlægsprojekter til støtte til kunst i byens rum og bygninger, vil det blive udarbejdet til forhandlingerne om Budget 2023.
Søren Tegen Pedersen
/Marius Hansteen
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede, at der udarbejdes et budgetnotat til budgetforhandlingerne med Pulje 2, hvor der afsættes 1 pct. af budgettet for fremtidige anlægsprojekter.
Louise Theilade Thomsen ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen til 1. at- punkt:
"For Venstre er det vigtigt, at der vil være mulighed for at nedskalere beløbet på 1%, hvis der er politisk ønske om det, hvis det f.eks. findes mere hensigtsmæssigt i store anlægsprojekter at bruge et mindre beløb end 1% på kunst for også at kunne finansiere andre vigtige projekter."
Udvalget godkendte indstillingens 2. at-punkt.
Chef for Kunst og Historie, Marius Hansteen, og Økonomichef Annegrete Vallgårda deltog under punktets behandling.