Muligheder for kulturel anvendelse af kommunale bygninger

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter de tre modeller for udlejning/tilrådighedsstillelse af kommunale ejendomme til kultur- og fritidsformål.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget drøftede den 3. marts 2022 mulige løsninger af en række sager i forvaltningens taskforcearbejde og besluttede i forlængelse heraf, at forvaltningen skulle afdække muligheder i forhold til rammer og regler for brugeres anvendelse af kommunale bygninger.

En række brugere har, i forbindelse med indgåelse af nye aftaler, udtrykt ønsker om mulighed for erhvervsvirksomhed og kommerciel aktivitet, for aftaler med længere varighed end tre år og mulighed for at der ikke er indskrevet opsigelsesvarsler i aftalernes varighed.

Løsning

Modeller for anvendelse af kommunale bygninger

Der er følgende tre muligheder for brugeres anvendelse af Københavns Kommunes ejendomme:

1. Bruger har udelukkende lovlige kommunale opgaver
Hvis bruger udelukkende har lovligt kommunalt formål, kan lokaler/arealer stilles til rådighed uden beregning (vederlagsfri brugsaftale). Bruger kan på visse betingelser udlåne/udleje lokaler til andre. Bruger kan desuden have indtægter fra accessorisk virksomhed, som bruger selv udøver. Hvis bruger har modtaget tilskud i form af en indtægtsbevilling og en udgiftsbevilling, jf. bilag 4, kan bruger anvende indtægten til sine lovlige kommunale formål, såfremt det er politisk besluttet.

Kultur- og Fritidsudvalget beslutter tildeling af brugsret.

2. Bruger har udelukkende ikke-kommunale (fx kommercielle) aktiviteter
Hvis bruger kun varetager ikke-kommunale opgaver, fx kommercielle aktiviteter, kan bruger indgå lejekontrakt med Københavns Ejendomme og Indkøb. Udlejningen sker typisk efter princippet om ledig overkapacitet, og lejeaftalen skal være på markedsvilkår.

Bruger kan have erhvervsmæssige indtægter.
Københavns Ejendomme og Indkøb disponerer over lejemålet.

3. Bruger har både kommunale og ikke-kommunale (fx kommercielle) aktiviteter
Hvis bruger både har lovlige kommunale aktiviteter og kommercielle aktiviteter, kan kommunen under visse betingelser yde huslejestøtte, fx hvis der i lokalerne kun varetages lovlige kommunale aktiviteter, eller hvis der sker en opdeling af lejemålet, så en del er på lejekontrakt med Københavns Ejendomme og Indkøb, hvor der er mulighed for kommercielle aktiviteter og indtjening, og den anden del med de lovlige kommunale aktiviteter har en vederlagsfri brugsaftale med Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Ankestyrelsen har den 1. marts 2022 udtalt, at det også uden opdeling af lejemål i henholdsvis en brugsaftale og en erhvervslejekontrakt er muligt på visse betingelser at anvende lejemål på en brugsaftale til kommercielle aktiviteter.

Her skal bruger føre opdelte regnskaber, jf. bilag 1. Bruger kan på visse betingelser udlåne/udleje lokaler til andre og have alle typer af indtægter i tilknytning til de erhvervsmæssige aktiviteter, jf. lejekontrakten. Kommercielle indtægter fra delen med brugsaftale skal afregnes med kommunen, såfremt bruger ikke har fået tildelt en indtægtsbevilling til formålet.

I alle tilfælde følger tildelingen af lejemålet huslejemodellens bestemmelser om, at ledige lejemål skal udbydes internt til forvaltningerne til kommunal brug, før de kan udlejes af Københavns Ejendomme og Indkøb på kommercielle vilkår, jf. bilag 3.

Varighed og opsigelsesvarsler for brugsaftaler

Varighed

Nogle foreninger og aktører har udtrykt ønske om længere varighed af aftaler, end forvaltningen kan give uden at indhente samtykke fra Ankestyrelsen efter lånebekendtgørelsens § 13, der foreskriver, at en kommune ikke uden samtykke må disponere over sin økonomi længere end tre år ad gangen. Det betyder bl.a., at kommunen ikke kan give vederlagsfri brugsaftaler med en varighed ud over tre år uden dispensation fra Ankestyrelsen. Det vil som udgangspunkt ikke kræve samtykke fra Ankestyrelsen, hvis kommunen i støtteaftalen har taget forbehold for årlig budgetgodkendelse, medmindre kommunen på anden vis tydeligt har tilkendegivet, at støtten må forudsættes at blive forlænget, så den omfatter mere end tre år. I forhold til lånebekendtgørelsens § 13 og politisk beslutning om varighed ud over tre år, forelægger forvaltningen aftalen for Ankestyrelsen med henblik på tilladelse/dispensation. En tilladelse fordrer normalt, at der er en saglig begrundelse fx i form af et længerevarende realkreditlån eller en fondsfinansiering med krav om længere brugsret til formålet.

Opsigelsesvarsler

I den interne aftale mellem Københavns Ejendomme og Indkøb og fagforvaltningen er der et vilkår om seks måneders opsigelse for begge parter. Vilkåret har til formål at give den nødvendige fleksibilitet, så kommunen kan disponere over sine ejendomme, når det vurderes nødvendigt, af hensyn til optimal varetagelse af kommunens opgaver (bilag 3).  Det er dog en betingelse for, at forvaltningen kan opsige bruger med seks måneders varsel, at bruger ikke er beskyttet af erhvervslejeloven.

Interne og eksterne regler

I ovenstående beskrivelse følger reglerne om seks måneders opsigelse Københavns Kommunens interne huslejemodel, dog således, at Erhvervslejeloven gælder i en række tilfælde. Reglerne om indtægtsbevilling er Københavns Kommunes måde at håndtere tildeling af tilskud gennem tilladelse til indtægter, og alle øvrige beskrevne regler er eksterne bl.a. Kommunalfuldmagten og anden skreven lovgivning.   

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

På baggrund af Kultur- og Fritidsudvalgets drøftelser, vil Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejde videre med løsning af sagerne.

Forvaltningen vil efter sommerferien forelægge en indstilling om, hvilke brugsaftaler,der foreslås suppleret af indtægts- og udgiftsbevilling til salg af overskudskapacitet.

Søren Tegen Pedersen

                                                      /Mads Kamp Hansen