Restaurations- og Nattelivsplan (Fællesindstilling)

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til, om Københavns Kommunes Restaurations- og Nattelivsplan efter endt høring kan godkendes forud for budgetforhandlingerne for Budget 2018.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Københavns Kommunes Restaurations- og Nattelivsplan 2017 (bilag 1) godkendes.
2. at forvaltningerne arbejder videre med tiltagene i scenarie 2 jf. handleplanen (bilag 2) og som beskrevet i budgetnotat (bilag 5) og at finansieringen henvises til forhandlingerne om Budget 2018.
3. at forvaltningerne arbejder videre med at finde en egnet beliggenhed til en festivalplads, såfremt der findes finansiering til en foranalyse som beskrevet i budgetnotat (bilag 6) ved forhandlingerne om Budget 2018.
4. at det på baggrund af forvaltningernes juridiske notater (bilag 9 og 10) besluttes, at forvaltningerne skal præsentere forslag til, hvordan praksis på nattelivsområdet kan strammes yderligere med henblik på at mindske generne.
5. at der hermed er gjort op med medlemsforslaget fremsat af Dansk Folkeparti, som blev ændret ved ændringsforslag 2 fremsat af Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten (vedtaget af en enig Borgerrepræsentation) på Borgerrepræsentationens møde den 10. november 2016 (bilag 12).
   
   Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
6. at vejledning for opnåelse af alkoholbevilling (bilag 3) godkendes.

Problemstilling

Det overordnede formål med restaurations- og nattelivsplanen er at medvirke til at skabe balance mellem et aktivt natteliv og det at bo i byen.

Forslag til Restaurations- og Nattelivsplan og et bruttokatalog (bilag 4) med initiativer til at nedbringe gener i nattelivet blev sendt i høring den 28. april 2017 af Borgerrepræsentationen med frist for indgivelse af bemærkninger den 1. juni 2017. Denne frist blev forlænget til den 5. juni 2017 på grund af tekniske problemer med høringen.

På baggrund af høringen og Borgerrepræsentationens beslutning den 27. april 2017 har forvaltningerne udarbejdet et forslag til færdig handleplan (bilag 2). I handleplanen er de værktøjer prioriteret, der vurderes at have stor konkret virkning på kort sigt (1-2 år) i de områder, som er mest belastede af gener fra nattelivet. Tiltag, der kræver lovændring eller som ikke er kommunale myndighedsopgaver, er ikke prioriteret i handleplanen.

Til handleplanen er der udarbejdet to budgetnotater (Bilag 5 og 6). Det første budgetnotat (bilag 5) indeholder tre finansieringsforslag, som kan udmønte handlingsplanen i tre forskellige niveauer. Det andet budgetnotat knytter sig til etablering af en festivalplads. Finansieringsforslagene kan indgå i forhandlingerne om Budget 2018. Eksempler på placeringer af en festivalplads fremgår desuden af et fortroligt notat (bilag 11). Bemærk at alle forhold ved pladserne ikke er undersøgt, og at notatet er fortroligt af hensyn til kommunens økonomiske interesser, jf. forvaltningslovens § 27 stk. 4, da der er tale om mulige fremtidige købssituationer.

Løsning

Kommunen har modtaget 122 høringssvar, som fremgår af bilag 8a-c. De oftest forekommende høringssvar er sammenfattet i høringsnotat (bilag 7), hvor det også er opsummeret, hvordan handleplanen svarer på temaerne. Der er holdt to møder i Samarbejdsforum for nattelivet om udkast til Restaurations- og Nattelivsplanen, og der er gennemført et fokusgruppeinterview med unge mennesker, som deltager i nattelivet i Indre By. Opsamling på fokusgruppen indgår i høringsnotatet.

Høringssvarene går overordnet på planens initiativer til at nedbringe generne fra nattelivet. I det følgende beskrives fire af de tematikker, der går igen i flest høringssvar og det beskrives, hvordan handleplanen imødekommer disse:

1. Alkoholbevillinger og nattilladelser

Bemærkninger om alkoholbevillinger og nattilladelser er det tema, der går igen flest gange. Således udtrykkes i flere høringssvar en opfordring til en strammere praksis, hvor restaurationer fratages deres bevilling, hvis betingelserne for bevillingen overtrædes gentagne gange.

I handleplanen indgår en ny bevillingspraksis og et øget tilsyn, der både skal mindske generne fra restaurationerne i de mest belastede områder og dæmpe den relaterede fest i gaden. Målet er, at øge samarbejdet med restauratørerne om at nedbringe generne fra nattelivet.

Kommunen vil stille flere vilkår til restauratørerne i forhold til f.eks. krav om dørmænd og andre genereducerende vilkår, som restaurationsloven giver mulighed for, ligesom mulighederne for at opnå nye nattilladelser vil afhænge af restauratørerne iværksætter yderligere genebegrænsende tiltag.

Genebegrænsende tiltag er en betingelse for nye bevillinger og skal konsekvent følges op. Der skal derfor udarbejdes dokumentation og ny praksis, så det sikres, at der sker begrænsning eller tilbagekaldelse af nattilladelse, hvis der efter en advarsel fortsat sker overtrædelser.

2. Affalds- og uringener

Der er bred opbakning til at nedbringe gener fra urin og affald, men der er delte meninger om, hvordan det skal ske. De fleste vil gerne have en styrket indsats i forhold til både renhold, skraldespande, øget spuling og flere toiletter. Enkelte påpeger dog, at mobile toiletter skæmmer bybilledet, at spuling slider på pudsede facader og at andre byer har succes med færre skraldepande.

I handleplanen afhjælpes urin- og affaldsgener ved øget renhold og spuling i de områder, hvor generne er størst. Som en større indsats med forebyggende effekt, foreslår forvaltningerne at opsætte flere affaldskurve.

3. Arrangementer og udeserveringer

Beboere i Indre By ønsker, at udendørsarrangementer spredes ud over byen, og enkelte foreslår, at store arrangementer afholdes på en festivalplads væk fra beboelse. Derudover ønskes der mere tilsyn med arrangementerne. Flere foreslår, at udeserveringer begrænses, da de giver fremkommelighedsgener og støj.

I handleplanen indgår et øget tilsyn ved bl.a. arrangementer, og forvaltningerne indstiller, at der fremlægges forslag om, hvordan praksis på nattelivsområdet på f.eks. arrangementer og udeserveringer kan strammes. Endelig indstilles det, at der igangsættes en foranalyse om placering af en festivalplads.

4. Festen i gaden

Som et stort overordnet tema i høringssvarene, der inkluderer de tre ovenstående, står støjgener fra festen i gaden. I flere høringssvar udtrykkes der ønske om, at der findes nye festområder, hvor der ikke er beboelse.

Handleplanen fokuserer på, hvordan kommunen på kort sigt kan reducere generne og på længere sigt kan arbejde med at flytte aktiviteterne til andre festzoner.

På kort sigt handler initiativerne, udover at samarbejde med restauratørerne, om at dæmpe festen i gaden, også om at styrke samarbejde på tværs af forvaltningerne og i højere grad at koordinere kommunens indsats med politiet. Københavns Politi har i sit høringssvar udtrykt interesse for et styrket samarbejde, og det indgår derfor i handleplanen, at kommunen og politiet finder nye samarbejdsmetoder om at håndhæve den offentlige orden på kommunale pladser, parker og vejarealer – især med henblik på at mindske støjgenerne. Kommunen inviterer Københavns Politi til at indlede et samarbejde om, hvordan fest og høj aktivitet på gader kan begrænses, så generne for de omkringboende minimeres. Det er i dag alene politiet, der med ordensbekendtgørelsen kan regulere gadeuorden.

I handleplanen indgår også undersøgelser omkring festzoner, som et mere langsigtet initiativ. Formålet med festzoner er dels at imødekomme det pres på København, der vil komme på lidt længere sigt, som følge af øget befolkningstilvækst og stigende turisme, dels at lede en del af festen væk fra de mest belastede områder, så generne begrænses. Festzonerne skal placeres, så der er færrest muligt gener.

Borgerrepræsentationen har den 10. november 2016 bedt forvaltningerne udarbejde en plan, der skal nedbringe generne fra nattelivet i forhold til bevillinger, renhold og støj.

Handleplanen fokuserer derfor på disse temaer, og det er prioriteret, at handleplanen skal medføre resultater på kort sigt og nedbringe generne, hvor de er størst. Det drejer sig især om Indre By og i sommerperioden også Islands Brygge. Områder på Nørrebro og Vesterbro vil også være genstand for initiativer i handleplanen.

Overordnet vurderer forvaltningerne, at de forhold, der i høringen rejses som vigtige også flugter med protokolbemærkningen fra Borgerrepræsentationens møde den 27. april 2017, og Borgerrepræsentationens bestilling fra den 10. november 2016 på en plan for restaurations- og nattelivet.

Langsigtede initiativer

Ud over handleplanens fokus på at nedsætte generne hurtigt, så indeholder handleplanen også mere langsigtede initiativer.

Det ene er som tidligere nævnt at afsøge mulige festzoner, det andet er et initiativ om at afsøge mulighederne for at etablere en festivalplads på et egnet område i byen, hvor der ikke er nærtliggende beboelse. Festivalpladsen skal kunne rumme større koncerter og andre arrangementer, og den skal indrettes med henblik på så få gener som muligt. I bilag 11 er der redegjort for 5 mulige eksempler på placeringer af en festivalplads. Eksemplerne er ikke endeligt planmæssigt vurderet, ligesom det ikke er endeligt afsøgt, om der kan findes andre og bedre placeringer. Forundersøgelse af en festivalplads beskrives derfor i et selvstændigt budgetnotat (bilag 6) og kan vælges uafhængig af scenarierne.

Strammere praksis

Indstillingen er vedlagt to juridiske notater (bilag 9 og 10), som beskriver kommunens muligheder for at skærpe praksis udover de initiativer, som indgår i handleplanen. Kommunen har bl.a. mulighed for at give færre arrangementstilladelser og f.eks. i konkrete sager undgå udeservering på grund af støjbelastning i de mest belastede områder. Forvaltningerne anbefaler, at der arbejdes videre med at beskrive, hvordan praksis kan strammes med henblik på at sende et konkret forslag i høring og efterfølgende fremlægge det til politisk beslutning. Dette kan gøres uafhængigt af valget af scenarie.

Effekter af scenarier

I budgetnotatet (bilag 5) er handleplanens initiativer inddelt i tre finansieringspakker til de tre scenarier.

• Scenarie 1 er en grundpakke (genbevilling af det eksisterende) med samme serviceniveau som i dag. Der vil derfor være støjvagter på de mest aktive dage, renhold og spuling på udsatte steder og et samarbejde mellem støjvagter og bevillingsnævn på sager med nattilladelser. Effekten af scenarie 1 vil være en fastholdelse af den indsats som kendes i dag tilføjet en øget grad af fokus på nattelivet og koordinering mellem kommunale og andre myndigheder.
• Scenarie 2 indeholder et højere serviceniveau med ændret bevillingspraksis, ny støjvagtspraksis, øget tværgående koordinering og mere renhold, som kan nedbringe generne i forhold til i dag. Borgerne vil opleve, at der følges tættere op på bevillinger, at der er en øget tilstedeværelse i gadebilledet af såvel kommunale som frivillige kræfter, og at der er færre gener af affald og urin. Forvaltningerne vurderer, at initiativerne vil have en mærkbar effekt på balancen i nattelivet.  
• Scenarie 3 er en yderligere indsats med ekstra anlæg af toiletter, yderligere affaldsspande og kommunale natteværter. Nattens gæster vil have øget mulighed for at finde toiletter og der vil være flere kommunalt ansatte i gadebilledet. Effekten er en lavere grad af affald og urin i gaderne og en øget fornemmelse af kommunal tilstedeværelse i gadebilledet.

Nedenstående skema giver overblik over, hvad de tre scenarier indeholder. Forvaltningerne anbefaler, at scenarie 2 godkendes, da initiativerne i dette scenarie kan reducere generne mærkbart i forhold til i dag, og det vurderes som mest effektivt i forhold til omkostningerne.

Initiativ	Scenarie 1	Scenarie 2	Scenarie 3
Myndighed
Styring af nattelivsarbejde på tværs af København	X	X	X
Ny bevillingspraksis	X	X	X
Støjvagt (genbevilling)	X	X	X
Udvidelse af støjvagt		X	X (udvidet indsats)
Dialog
Nattelivskoordinator		X	X
Kommunale natteværter			X
Frivilligt tryghedskorps		X	X
Ren by
Renhold og spuling	X	X	X
Øget renhold og spuling		X	X
Flere toiletter			X
Affaldskurve, øget kapacitet		X	X (udvidet indsats)
Festzoner
Festzone		X	X
Økonomi (1.000 kr.)
Varig drift	2018 og frem: 3.550	2020 og frem: 11.188	2020 og frem: 16.395
Driftsudgift i 2018 og 2019	Se ovenfor	2018: 16.144 2019: 12.750	2018: 17.332 2019: 18.394
Anlæg i alt 2018-2019	-	14.251	22.590
Festivalplads – anlægsudgift til screening (kan vælges uafhængigt af pakke)	1.400	1.400	1.400
Stramning af eksisterende praksis (kan vælges uafhængigt af pakke)	X	X	X

Økonomi

Alle tre scenarier forudsætter finansiering. For så vidt angår de økonomiske konsekvenser, henvises der til budgetnotaterne i bilag 5 og 6. Finansieringen af det videre arbejde afventer budgetforhandlingerne  

Videre proces

Udkastet til restaurations- og nattelivsplan bliver forelagt til endelig godkendelse i Borgerrepræsentationen den 24. august 2017.

 

Pernille Andersen                                     Mette Touborg

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 21. juni 2017:

Følgende beboere havde inden behandlingen af punktet foretræde for udvalget om sagen:

• Emilie Lund-Andersen

• Jacob Lund-Andersen

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen.

Rune Dybvad, Simon Strange, Rikke Lauritzen, Jens Kjær Christensen, Carl Christian Ebbesen, Jens-Kristian Lütken, Andreas Pourkamali, Michael Gatten og Maria Frej ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:

"Det er partiernes opfattelse, at rammen for fremtidige stramninger af praksis på nattelivsområdet, jf. 4. at-punkt, skal tage udgangspunkt i Borgerrepræsentationens fælles protokolbemærkning fra alle partier, hvoraf fremgår, at målet er færre gener, ikke færre arrangementer."

Kultur- og Fritidsudvalget anmodede om et notat, der beskriver Bevillingsnævnets rolle og sammenhæng til nattelivsplanen.

Kultur- og Fritidsudvalget anmodede Kultur- og Fritidsforvaltningen om at udarbejde et budgetnotat om Kløverparken som festivalplads, med udgangspunkt i en screening, som forvaltningen udarbejder.