Strategisk prioritering af disponible midler

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til prioriteringen af udvalgets disponible midler fremadrettet.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller:

1. at Kultur- og Fritidsudvalget træffer beslutning om den fremtidige prioritering af udvalgets disponible midler på baggrund af forvaltningens oplæg. 

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget anmodede på mødet den 20. april 2017 Kultur- og Fritidsforvaltningen om et oplæg til, hvordan udvalget kan prioritere de disponible midler, så udvalget i fællesskab kan understøtte politiske ønsker.

Udvalget kan disponere over omkring 4 mio. kr. årligt i 2017 og 2018 og 8 mio. kr. årligt i 2019 og 2020. Udvalget kan vælge at disponere over midlerne et-årigt i 2017 eller flerårigt i 2017 og frem.

Tabel 1: Overblik over KFU’s disponible midler

Løsning

Kultur- og Fritidsforvaltningen har, på baggrund af udvalgets drøftelser og tilkendegivelser på mødet den 20. april 2017, udarbejdet et oplæg til, hvordan udvalget kan prioritere de disponible midler fremadrettet.

Forvaltningen indstiller, at udvalget afsætter en samlet ramme inden for de disponible midler på f.eks. 3 mio. kr. årligt til 1-2 prioriterede områder, som udvalget ønsker at støtte i 2017 og 2018.

Forslag til mulige strategiske områder er beskrevet i indstillingen. 

Områderne ligger inden for rammerne af Kultur- og Fritidspolitikken. Ved at udvælge 1-2 prioriterede områder kan udvalget mere målrettet understøtte en udvikling af disse områder.

Med henblik på at sikre rum til at udvalget fortsat kan støtte kulturlivet i byen mere bredt, herunder mindre projekter og start-ups, foreslår forvaltningen, at udvalget lader en del af de disponible midler være tilbage. Denne del kan udvalget løbende disponere frit over til indkomne ansøgninger. Det foreslås, at udvalget reserverer min. 1 mio. kr. årligt i 2017 og 2018 hertil.

Inden for de prioriterede områder kan udvalget også vælge at få udarbejdet analyser af eksterne samarbejdspartnere, der kan belyse særlige emner yderligere.

Det kunne eksempelvis være en analyse af, hvordan københavnske børn og unge benytter sig af kulturtilbud i byen. 

Proces for udmøntning

Med henblik på at sikre løbende fleksibilitet og handlerum, anbefaler forvaltningen ikke, at der etableres en egentlig ansøgningspulje med nedskrevne kriterier mv.

Det foreslås i stedet, at udmøntningen af midlerne sker med udgangspunkt i følgende pejlemærker:

• Udvalget beslutter én gang årligt, hvilke indsatsområder der skal prioriteres samt den økonomiske ramme, der forhåndsreserveres til formålet.

• Udvalget afsætter løbende midler til de prioriterede områder på baggrund af konkrete ansøgninger, herunder evt. i kombination med oplæg fra forvaltningen. Forslag kan dermed komme fra løbende ansøgninger til udvalget, forslag fra medlemmer af udvalget eller f.eks. forslag, som forvaltningen understøtter i samspil med lokaludvalg og andre samarbejdspartnere i byen.

• Forslag til initiativer inden for de prioriterede områder vil have forrang. Forvaltningen vil bidrage til at vurdere, om ansøgningerne understøtter de prioriterede områder. Udvalget vil fortsat blive forelagt alle indkomne ansøgninger.

• Såfremt der ikke er tilstrækkeligt med ansøgninger til de særlige indsatsområder, kan midlerne frigives til andre områder/ansøgninger. Dette kan f.eks. ske i løbet af 2. halvår efter budgetforhandlingerne.

Arbejdet med prioriterede områder kan være et forsøg i 2017 og 2018. Udvalget kan årligt til december vurdere, hvilke områder udvalget forsat ønsker at støtte. 

Forslag til prioriterede områder 

1) Børn i kultur- og fritidslivet

Børn er et særligt fokus i Kultur- og Fritidspolitikken under overskriften ”Det hele Barneliv”, hvor udvalget vælger at støtte indsatser, der understøtter børns deltagelse i kultur- og fritidslivet.

Udvalget kan også vælge at fokusere specifikt på udsatte børn, hvor man øger indsatsen i form af f.eks. kontingentfrihed eller flere sociale partnerskaber, der styrker foreningernes mulighed for at tiltrække denne særlige målgruppe.

Eksempler på indsatser målrettet børn kunne være;

• Etablering af en kulturklub for børn i København.

• Bogstart: uddeling af bogpakker til småbørnsfamilier i udsatte boligområder.

• ’En hel skoledag i Valby Idrætspark’ med læring, inspiration og stimulering med afsæt i biblioteker, idræt, museer, børnekultur og foreningsliv i Valby Idrætspark for udvalgte årgange og skoler. Dette initiativ kan også udbredes til andre bydele.

• Veje til læsning: tematiske sprogaktiviteter, der kobler hjem, daginstitution og bibliotek for på den måde at skabe mere og bedre læsetid for 0-6 årige og deres forældre.

2) Havnen

I den tætte storby er havnen en ressource, der kan understøtte, at nuværende og kommende borgere får gode rammer for et aktivt kultur- og fritidsliv. Havnen er en naturlig udvidelse af byen, som kan bidrage til livskvalitet og et storbyliv med ”kant”. Kultur- og Fritidsforvaltningen driver initiativer, der bidrager aktivt til københavnernes anvendelse af havnen, og som med fordel kan udvikles.

• Kulturhavn 365: Projektet er sat i søen for at skabe kendskab til havnens potentiale ved at inddrage københavnere, foreninger og erhvervsliv i brugen og udviklingen af de blå byrum 365 dage om året.

   

• Kulturhavn Festival: årlig, gratis festival for alle i august med mange forskellige kulturelle aktiviteter, bl.a. dans, musik, børnesjov, vandsport, teater og meget mere. Aktiviteterne planlægges og afvikles af lokale foreninger.

   

• Med små investeringer åbner man ofte for nye muligheder for en fleksibel brug af vandet. Eksempler kunne være:

  • Lettere adgang til vandet – understøttet af fortøjningsmuligheder for småbåde og trapper til land.
  • Opbevaringsmuligheder til kajakker – f.eks. som integrerede dele af trapper m.m.
  • Mobile boldbaner på vand.
  • Maritime legepladser.

3) Udvikling af nye byområder

Befolkningsprognoserne peger på, at der i perioden 2018 til 2026 kommer 90.000 flere københavnerne. Prognoserne peger på, at der kommer flere borgere i alle 10 bydele. En stor del af væksten forventes imidlertid at ske i Ørestad, Sydhavn, Carlsberg og Nordhavn.

Med et sigte på mere liv i bydelene kan der f.eks. etableres:

• Plug and play efter den model, der i sin tid blev realiseret i Ørestad.

• Boldbure i nye byområder.

• Mobile haver.

Der kan også arbejdes videre med at leje sig ind i stueetagerne med henblik på at skabe liv og udadvendte foreningsaktiviteter i den periode, hvor de nye byområder er under udvikling.

4) Partnerskaber

Kultur- og Fritidsudvalget kan indgå partnerskaber med relevante aktører på kultur- og fritidsområdet og det kreative område med henblik på et mere forpligtende samarbejde.

Partnerskaber har en række positive værdier. De kan blandt andet bidrage til udvikling af nyt indhold i kultur- og fritidstilbud, til at skalere projekter, til øget bæredygtighed og til at skabe flere aktiviteter for samme ressourcer.

Eksempler på partnerskaber kan være;

• Partnerskaber mellem forvaltningens institutioner og foreninger og brugere, f.eks. Bastard Café, Teater Nordvest, Kommunal Kunst og Teknik, Socioøkonomisk cafédrift mv.

   

• Det kan også være eksterne partnerskaber såsom forskningsprojektet Monica inden for lyd, det kommende film- og mediemiljø i Screen Base Copenhagen, Copenhagen Food Space mv. 

5) Kunstplan 

Målet med Kunstplanen er, at København skal være kunstens metropol både nationalt og internationalt. København skal være stedet at være og stedet man taler om i kunstkredse i udlandet, fordi det er i København, man finder de unikke løsninger på kunstlivets fælles udfordringer.

For at en kunstplan kan realiseres, kræver det finansiering, og her kan udvalget vælge at støtte et eller flere af de foreslåede indsatsområder i Udkast til Kunstplan. Det kunne f.eks. være;

• Alternative udstillingssteder, herunder kunst i nye rum.

• Samarbejder om kunst i uddannelserne og nye værksteder/atelierer for byens kunstneriske vækstlag.

Kultur- og Fritidsudvalget kan også vælge at afsætte en ramme til realisering af de initiativer og indsatsområder, som måtte blive en realitet ved vedtagelsen af Kunstplanen i februar 2018.

Økonomi

Indstillingen har ingen direkte økonomiske konsekvenser.

Videre proces

På baggrund af udvalgets behandling og tilkendegivelser, vil forvaltningen sørge for, at udvalgets beslutning bliver effektueret.

 

Mette Touborg   

                                           /Annegrete Vallgårda

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 21. juni 2017:

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at udsætte sagen.