Mødedato: 21.06.2017, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 86
Medlemsforslag om forbedrede adgangsforhold til Vanløse Kulturhus og Bibliotek
Kultur- og Fritidsudvalget skal behandle medlemsforslaget.
Indstilling
Carl Christian Ebbesen har anmodet om at følgende medlemsforslag optages på dagsordenen:
- at Kultur- og Fritidsudvalget anmoder Kultur- og Fritidsforvaltningen om at undersøge mulighederne for og omkostningerne ved at forbedre adgangsforholdene til Vanløse Kulturhus og Bibliotek.
Motivering
Føtex flytter snart ud af sine nuværende lokaler, hvorfor der er mulighed for at sikre en bedre adgang end i dag, hvor særligt kulturhuset er svært for gæster at finde. En god adgang til gadeniveau er ligeledes afgørende for besøgstal og oplevelse af kultur- og fritidsfaciliteter.
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 21. juni 2017:
Kultur- og Fritidsudvalget anmodede Kultur- og Fritidsforvaltningen om at udarbejde et budgetnotat omhandlende forbedrede adgangsforhold til Vanløse Kulturhus og Bibliotek (punkt 5) og etablering af en ny musikscene i Kulturstationen Vanløse (punkt 14).