Mødedato: 21.06.2017, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 86

Høringssvar angående implementering af anbefalinger fra ekspertgruppen til forebyggelse af social kontrol

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget forelægges Kultur- og Fritidsforvaltningens forslag til et høringssvar angående "Implementering af anbefalinger fra ekspertgruppen til forebyggelse af social kontrol".

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender denne indstilling som Kultur- og Fritidsforvaltningens høringssvar angående "Implementering af anbefalinger fra ekspertgruppen til forebyggelse af social kontrol".

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har sendt forslag til implementering af anbefalingerne fra ekspertgruppen til forebyggelse af social kontrol i høring i Kultur- og Fritidsudvalget.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil være ansvarlig for implementering af indsatserne. Da flere af indsatserne vedrører foreninger, borger- og medarbejdergrupper i bl.a. Kultur- og Fritidsforvaltningen, ønsker Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen at inddrage Kultur- og Fritidsforvaltningen i udviklingen og implementering af tre af indsatserne.

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til Kultur- og Fritidsforvaltningens udkast til et høringssvar.

Løsning

Anbefalinger fra ekspertgruppen til forebyggelse af social kontrol

For at kvalificere og styrke kommunens indsats mod social kontrol, nedsatte Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i efteråret 2016 en ekspertgruppe, der skulle udarbejde anbefalinger til kommunens fremadrettede indsats på området. Anbefalingerne er opdelt i forebyggende, foregribende og indgribende indsatser, samt anbefalinger til øget koordinering og viden (se bilag 1 for uddybning af kategorierne).  

Ekspertgruppen har fremlagt følgende 12 anbefalinger til at styrke indsatsen mod social kontrol:

Anbefalinger til forebyggende indsats:

  1. Styrket indsats, målrettet unge

     

  2. Øget samarbejde mellem kommune og friskoler

     

  3. Øget inklusion af forældre i skoler og institutioner

     

  4. Inddragelse af forældre og lokalmiljø

     

  5. Styrkelse af den udgående forebyggelsesindsats

Anbefalinger til foregribende indsats:

    6.  Kompetenceudvikling af fagpersoner

    7.  Minoritetsrådgivere på skoler

Anbefalinger til indgribende indsats:

    8Bedre opfølgning til unge efter ophold på krisecenter

    9.  Større fokus på mægling i familien

Anbefalinger til styrket koordinering og øget viden:

    10. Én indgang til kommunen

    11. Etablering af tværsektoriel styregruppe

    12. Systematisk evaluering af indsatser

Implementering af anbefalinger fra ekspertgruppen til forebyggelse af social kontrol

Med Integrationshandleplan 2017-18 har Beskæftigelses- og Integrationsudvalget øremærket 2 mio. kr. årligt til at implementere indsatser på baggrund af ekspertgruppens anbefalinger.

Af tabel 1 i bilag 1 fremgår Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens forslag til, hvilke af ekspertgruppens anbefalinger, der udmøntes via de 2 mio. kr. fra Integrationshandleplan 2017-18.

 
I forhold til kultur- og fritidsområdet bemærkes særligt:

1. I forbindelse med flere af indsatserne i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens plan for implementering af ekspertgruppens anbefalinger nævnes 'foreninger' som et sted, hvor social kontrol kan imødegås.

Kultur- og Fritidsforvaltningen gør opmærksom på, at foreningerne i København primært er frivilligt baserede, og at man derfor ikke kan pålægge foreningerne at indgå i indsatserne. I det omfang, der er tale om tilbud til foreningerne (om oplæg, informationsmateriale m.v.), hilser forvaltningen det naturligvis velkommen.

2. I forhold til Indsatsen "Etablering af tværsektoriel styregruppe", foreslår Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, at Kultur- og Fritidsforvaltningen indgår i styregruppen.

Målet med styregruppen er "at sikre en helhedsorienteret og systematisk håndtering af henvendelser og styrke den generelle indsats mod social kontrol". Styregruppen skal primært arbejde med "sagsgangsbeskrivelser med klare retningslinjer for håndtering af henvendelser vedr. social kontrol, underretninger og tvangsfjernelser"

Selv om Kultur- og Fritidsforvaltningen støtter op om styregruppens formål, mener udvalget ikke, at det fagligt set giver mening, at Kultur- og Fritidsforvaltningen deltager i denne styregruppe, da styregruppens arbejdsområde snarere hører under Socialforvaltningen samt Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Hvis Kultur- og Fritidsudvalget godkender høringssvaret sendes det til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

 

Mette Touborg

                                                          / Mads Kamp Hansen

 

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 21. juni 2017:

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen.

Til top